Folkebibliotekets historie

Af stud.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2014.


Man forbinder ofte folkebiblioteket med en støvet og lidt hengemt institution, hvor man skal være stille og andægtigt må bevæge sig mellem de meterlange rækker af bøger. Men i de seneste par år er de digitale vinde fejet ind over de danske biblioteker og ændret både udvalget af materialer og bibliotekets fysiske rum. Materialeudvalget er blevet udvidet med en række digitale portaler, som man også kan benytte hjemmefra – for eksempel eReolen, hvor man kan downloade e-bøger, Biblioteksvagten, hvor man kan spørge en bibliotekar til råds eller Forfatterweb, hvor man kan læse portrætter af danske og udenlandske forfattere. Desuden behøver man i dag ikke gå ned på sit lokale bibliotek for at bestille eller genlåne en bog – det kan gøres hjemmefra igennem det lokale biblioteks hjemmeside. 

Folkebibliotekets fysiske rum er ikke længere begrænset til reoler af bøger, selvom danskerne stadig primært bruger biblioteket til at låne bøger. I stigende grad er biblioteket ramme for kulturelle aktiviteter – læsearrangementer og foredrag, udstillinger og kurser i pc-brug og brug af NemID. Borgerservice er endda på nogle biblioteker en integreret del af biblioteket, hvor borgeren f.eks. kan bestille nyt sundhedskort eller pas. På den måde opretholder folkebiblioteket sin historiske rolle som en vigtig demokratisk og oplysende institution i det danske samfund.