Folkekirkens placering ift. stat og samfund

Hvad er folkekirkens formelle forhold til den danske stat?

Folkekirken er et trossamfund, der får økonomisk støtte fra staten. Folkekirken er altså en statskirke, idet den er økonomisk direkte afhængig af staten. Kirkens ansatte er statsansatte, og folkekirken styres af Folketinget. Det er Kirkeministeriet, der udarbejder lovforslag vedrørende folkekirken, som skal vedtages i Folketinget, før de kan træde i kraft. Således står der i den danske Grundlov fra 1953 under §66: “folkekirkens forfatning ordnes ved lov,” og Folketinget (som før 1953 hed Rigsdagen) er altså den lovgivende magt for folkekirken (se kilder). Dette gælder ikke kun for folkekirken, men også for andre trossamfund, der dog ikke modtager statsstøtte. Statsstøtten er det, der giver folkekirken særstatus som statskirke. Siden Grundloven fra 1849 har forholdet mellem kirken og staten ikke ændret sig på det formelle plan.

Hvordan viser forholdet mellem kirke og stat sig?

At den evangelisk-lutherske kirke er det dominerende trossamfund i Danmark, kommer tydeligt til udtryk ved Folketingets åbning. Det er nemlig en tradition, at der indledes med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, når Folketinget påbegynder et nyt folketingsår i begyndelsen af oktober. Denne tradition har været årsag til megen debat, idet kritikere mener, at gudstjenesten udgør en uhensigtsmæssig sammenblanding af religion og politik.

Et andet område, hvor kirke og stat er forbundet, er ift. civilregistrering – altså når man fx skal registrere, at et barn er blevet født. Her skal forældrene henvende sig til folkekirken for at anmelde fødslen, også selvom de har en anden tro eller ikke er medlemmer af folkekirken. Det fremgår af artiklen “Kirke og stat – et forhold i opbrud?” fra Kristeligt Dagblad (se kilder). Et tredje punkt, hvor man ser sammenblanding af kirke og stat, er ved statsstøtten til folkekirken, som alle borgere – uanset om de er medlemmer eller ej – bidrager til gennem statsskatten. Blandt de politiske partier ønsker Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og De Radikale en skarpere adskillelse af kirke og stat.

Hvad er folkekirkens forhold til kongehuset?

I Grundloven står der i §6: “Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke” (se kilder). Det vil sige, at monarken, på nuværende tidspunkt Dronning Margrethe II, har pligt til at bekende sig til den evangelisk-lutherske tro. Hvilket igen betyder, at selvom der med Grundloven af 1849 blev indført religionsfrihed i Danmark, gælder dette ikke for monarken. Bestemmelsen gælder også eventuelle stedfortrædere for monarken i tilfælde af sygdom. Det er dog frivilligt for monarkens og stedfortrædernes ægtefæller, om de vil tilslutte sig den evangelisk-lutherske tro, men i praksis er der tradition for, at de gør det. Fx konverterede prinsesse Marie til den evangelisk-lutherske kirke fra den romersk-katolske, da hun og prins Joachim blev gift i 2008. Kronprinsesse Mary konverterede ligeledes fra den presbyterianske kirke forud for vielsen til kronprins Frederik i 2004, fremgår det af artiklen “Når kongelige skifter tro” fra Kristeligt Dagblad (se kilder).