Hvad er Dublin-konventionen?
Dublin-konventionen er en aftale mellem EU-landene fra 2003, der anviser, hvordan medlemslandene skal forholde sig til flygtninge, når de rejser ind over EU’s grænser. Ifølge hjemmesiden Ny i Danmark.dk står der i aftalen, at det er det første EU-land, som flygtningen kommer til, der skal behandle asylansøgningen (se kilder). I forbindelse med den øgede tilstrømning af flygtninge til Europa i sommeren 2015 var der stor debat om Dublin-forordningen, fordi mange flygtninge rejste igennem Europa uden at lade sig registrere. De ønskede at søge asyl i specifikke lande som f.eks. Tyskland, England og Sverige. Dublin-konventionen omfatter også Danmark, men nogle frygter, at Danmark kan komme til at stå uden for aftalen, hvis ikke vi går med i et fælles europæisk samarbejde om flygtningepolitikken. Om det siger Marlene Wind, professor i europæisk politik, i artiklen ”Europa kalder – Danmark vil selv” (se kilder): ”Danmark vil komme til at stå tilbage på perronen i et juridisk vakuum, hvor vi ikke længere kan sende flygtninge tilbage til det europæiske land, som de først er blevet registreret i – som vi kan i dag. Og så er spørgsmålet, hvad gør Danmark så? For hvis det rygtes blandt både menneskesmuglerne og flygtninge, at Danmark ikke længere kan sende flygtninge tilbage, så kan man forestille sig, at der vil komme rigtig mange flygtninge til Danmark.”
Hvorfor fungerer reglerne for asyl ikke i Europa i øjeblikket?
Siden Anden Verdenskrig har der i de fleste europæiske lande været klare linjer for flygtninges rettigheder og den hjælp, de skal modtage i de lande, de får beskyttelse i. Men verdenssamfundet har ikke været forberedt på de mange flygtninge, som i dag søger væk fra krige, sult og fattigdom. I Europa har presset særligt været voldsomt for Italien og Grækenland, som modtager langt de fleste af de flygtninge, der ankommer med både over Middelhavet. Men også andre lande er utilfredse, fordi flygtninge rejser videre op igennem Europa for at søge asyl. Dublin-konventionen angiver ellers, at det er det første EU-land, som flygtningen rejser ind i, der skal behandle asylsagen.
”Reglerne er klare, men ingen lever op til dem. EU lovpriser menneskerettigheder og konventioner, men man benytter sig i høj grad af kreativ juridisk tænkning for at undgå at tage imod flygtninge,” som forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen, Institut for Menneskerettigheder, siger i debatindlægget ”Europa har et skizofrent forhold til menneskerettighederne” i Dagbladet Information den 22. maj 2015 (se kilder). ”
Der er fortsat uenighed i Europa om, hvordan og i hvor stort omfang de europæiske lande skal tage imod flygtninge. Der er blevet foreslået en fælles EU-asylpolitik, hvor flygtningene automatisk bliver fordelt mellem de enkelte medlemslande efter en fordelingsnøgle, som bl.a. baserer sig på medlemslandenes indbyggertal og økonomi. Men det har der været stor modstand mod, bl.a. fra dansk side. Det fremgår af artiklen ”EU's flygtningefiasko: Der kommer ingen ny asylpolitik efter tre års forhandlinger” på DR.dk i foråret 2019 (se kilder).
Vil nogle lande skrive sig ud af flygtningekonventionen?
I den politiske debat nævnes det af og til, at nogle EU-lande vil skrive sig ud af FN’s flygtningekonvention, så de ikke længere er forpligtet til at tage imod forfulgte mennesker og give dem beskyttelse. Men forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen, Institut for Menneskerettigheder, vurderer i debatindlægget ”Europa har et skizofrent forhold til menneskerettighederne” i Dagbladet Information den 22. maj 2015 (se kilder), at det er usandsynligt, at nogen af de europæiske lande reelt vil træde ud af konventionerne. Det vil nemlig give bagslag for disse lande, da det så vil være svært at argumentere for, at nærområdelandene, som i dag modtager mange flygtninge, skal give millioner af flygtninge beskyttelse. Hvis flere lande ikke længere bakker op om flygtningekonventionerne, vil de aftaler, man har med nærområderne, derfor være truet og endnu flere flygtninge vil formodentlig søge mod Europa, vurderer Gammeltoft-Hansen: ”En exit fra konventionerne ville med andre ord sende et farligt signal til nærområderne, der i årtier har huset op mod 90 % af verdens flygtninge,” siger han.
Hvilke forslag er der til nye regler for asyl og fordeling af asylsøgere?
På baggrund af de mange flygtninge, der kom til Europa i 2014 og 2015, har politikere i EU diskuteret, om der skal findes en ny fordelingsnøgle for fordeling af flygtninge. Skal antallet af flygtninge, som et land modtager, f.eks. være afhængig af landets befolkningsstørrelse, BNP og arbejdsløshedsprocent? Det er nogle af de elementer, et udspil fra EU-Kommissionen til en migrationsdagsorden handlede om (se kilder). Men i 2019, efter tre års forhandlinger, er der endnu ikke enighed blandt EU-medlemslandene, fremgår det af en artikel på DR.dk den 17. april 2019 (se kilder).
Nogle politikere mener, at hvis de bliver ved med at afvise asylansøgere, vil flere flygtninge vælge at blive i nærområderne. Andre argumenterer for at give mere støtte og hjælp til nærområderne, så flere flygtninge vælger at blive der.
Socialdemokraterne kom med et nyt udspil på udlændingeområdet i 2018 (se kilder), hvor partiet foreslog at oprette modtagecentre uden for Europa for asylsøgere. Ved at behandle ansøgninger om asyl udenfor landet, ville man ifølge udspillet kunne sikre, at kun de, der rent faktisk har ret til asyl i Danmark, kommer til landet.
Hvilke forslag er der til at mindske antallet af flygtninge?
Mange politikere argumenterer for, at man bør sætte ind over for de menneskesmuglere, der tjener penge på at hjælpe flygtningene til for eksempel Europa. Den danske regering valgte i september 2015 med Inger Støjberg (V), minister for udlændinge, integration og bolig, i spidsen at indrykke en annonce i libyske aviser for at fortælle menneskesmuglere og flygtninge, at Danmark ikke modtager flere flygtninge. Andre politikere mener, at sådan en kampagne er rettet helt forkert mod smuglerne, og at problemet ligger i FN og EU og i de danske asylregler. Desuden argumenterer nogle eksperter for, at antallet af flygtninge ikke kan reduceres ved at bremse strømmen ind i Europa, men kun ved at behandle årsagerne til, at folk flygter, f.eks. ved at bekæmpe fattigdom og forebygge og løse væbnede konflikter. Nogle eksperter i migration påpeger dog samtidig, at hvis de allerfattigste lande i f.eks. Afrika syd for Sahara, får en lille stigning i velstanden, kan det betyde flere migranter og asylsøgere, da flere så vil have overskud og ressourcer til at søge nordpå på jagt efter en bedre fremtid.
Hvorfor ankommer flygtninge i både?
Tidligere kunne flygtninge opsøge ambassader i deres hjemlande og søge asyl, men den mulighed lukkede i 2002 i Danmark og senere i andre lande. Det var også almindeligt frem til 1980’erne, at flygtninge ankom med fly. De kunne tage direkte til for eksempel Danmark og søge asyl i Kastrup lufthavn, men i dag betaler flyselskaber store bøder for at tage asylansøgere uden visum med. Så den mulighed er også lukket. Det er blandt andet derfor, at vi hver dag hører om de synkefærdige både med flygtninge, som ankommer til europæiske kyster.
Hvis menneskesmuglerne var væk, var problemet så løst?
Menneskesmuglernes virksomhed er en naturlig konsekvens af, at Europa har bygget et ’fort’, som langt de fleste flygtninge – også dem, der utvivlsomt har ret til asyl – ikke har en chance for at opnå adgang til, medmindre de betaler smuglere for at hjælpe dem videre.
Det skriver to studerende, der har lavet research om syriske flygtninge i Tyrkiet, i en kronik i dagbladet Information i 2015 (se kilder): ”Det er fejt at gøre menneskesmuglere til Europas syndebukke,” skriver de, for det er EU’s grænseregler, som tvinger flygtninge til at rejse illegalt og farligt. ”Strikse visumregler, højteknologisk overvågningsudstyr og seks meter høje pigtrådshegn holder flygtninge på afstand. Ved hjælp af disse foranstaltninger undgår vi i EU at behandle deres asylansøgninger, til trods for at en stor del af dem ville være asylberettigede, hvis blot de var i stand til at komme hertil. Gennem internationale konventioner har vi forpligtet os til at tage folks asylansøgninger alvorligt.”
Hvad handler den danske flygtningedebat om?
Debatten handler både om menneskerettigheder og økonomi, for eksempel om hvor mange flygtninge Danmark bør give asyl til og om, hvem der har ansvaret for at integrere de flygtninge, der får opholdstilladelse. Det var et stort tema i valgkampen op til Folketingsvalget i juni 2015. Danske kommuner debatterer også fordelingen af flygtningene. Der er en række kommuner, som har mange flygtninge allerede, og som ikke ønsker at modtage flere flygtninge. Andre kommuner har meget få og ønsker heller ikke altid at modtage flygtninge, for eksempel fordi de mener, at de er dårligt rustet til at modtage flygtninge eller mangler egnede boliger til at huse dem. Enkelte kommuner har dog været positive over for at modtage flygtninge, det gælder for eksempel Bornholm. I artiklen ”Er 104 flygtninge for stor en opgave for Gentofte?” i Dagbladet Information (se kilder) nævnes, at Danmarks rigeste kommune, Gentofte, blev opfordret til at tage knap 1% af de nye flygtninge i sommeren 2015. Modstanderne i Gentofte mente, at huspriserne i kommunen er alt for høje til at huse flygtninge, og at andre kommuner med alment boligbyggeri, nedlagte skoler, kaserner eller lignende er mere velegnede.
Hvordan forholdt Danmark sig til flygtningekrisen i 2015?
Op mod 3.000 asylansøgere ankom til Danmark i løbet af få dage i september 2015, ifølge en pressemeddelelse fra Justitsministeriet (se kilder). Asylansøgerne ankom enten med færgen fra Tyskland eller gik over den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. På grund af Danmarks stramninger på asyl- og udlændingeområdet, der blandt andet betyder, at det er blevet sværere at blive familiesammenført med slægtninge, ønskede en del af flygtningene ikke at søge asyl i Danmark. De ville hellere videre til Sverige, der har en mere lempelig lovgivning på asylområdet. Ifølge Justitsministeriet søgte kun 400 af de 3.000 personer om asyl i Danmark. Situationen deler befolkningen i to: Ifølge artiklen ”Halvdelen af danskerne er klar til at tage imod flere flygtninge” (se kilder) viste en Megafon-måling i september 2015, at 54% af befolkningen ønskede, at Danmark tog imod flere flygtninge, mens en anden del af befolkningen, 33%, var imod.
Statsminister Lars Løkke-Rasmussen (V) udtalte på et pressemøde, at der var brug for en fælles europæisk løsning på flygtningekrisen. Omvendt var den danske regering ifølge artiklen ”Europa kalder – Danmark vil selv” (se kilder) fortsat imod at gå ind i et fælles EU-asylsamarbejde, hvor landene forpligter sig til at tage imod et bestemt antal flygtninge. Ikke kun det daværende regeringsparti Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti var imod et sådan EU-samarbejde, det gjaldt også Socialdemokraterne.
Hvad er "smykkeloven"?
Den såkaldte "smykkelov" blev vedtaget i Folketinget d. 26. januar 2016 og byggede på regeringens asylpakke, der blev fremlagt 13. november 2015. Loven er blevet kaldt "smykkeloven", fordi den blandt andet indebærer, at asylansøgere, der kommer til Danmark for at søge asyl, kan få smykker og andre genstande konfiskeret, hvis de overstiger en værdi svarende til 10.000 danske kroner. Det gælder dog ikke smykker, som har en særlig personlig betydning for den pågældende som f.eks. vielsesringe. Det fremgår af §40, stk. 9 i lovteksten på retsinformation.dk (se kilder).
Selvom loven omtales som "smykkeloven", indeholder den også andre stramninger på asylområdet, f.eks. at:
- kontante ydelser til asylansøgere reduceres med 10 %
- der indføres gebyr på familiesammenføringsområdet og for ansøgning om permanent opholdstilladelse
- man i højere grad skal kunne inddrage en flygtnings opholdstilladelse, hvis han eller hun tager på ferie i hjemlandet
- asylansøgere ikke længere kan blive indkvarteret i egne og særlige boliger uden for asylcentrene
- det bliver sværere at opnå permanent opholdstilladelse
På JP.dk kan man læse et længere resumé af hele lovforslaget (se kilder). Her fremgår det også, at partierne Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti stemte for forslaget (med undtagelse af tre socialdemokrater).
Smykkeloven skabte stor debat, allerede inden den blev vedtaget, og kritikere af loven har argumenteret med, at det er uanstændigt at tage værdier fra mennesker, der flygter fra krig og uro. I en artikel fra Politiken "Den danske smykkelov er populær blandt europæerne" (se kilder), fremgår det, at den danske befolkning er splittede i spørgsmålet – 38% er for loven, 39% er imod.
V-regeringen forsvarede loven med, at det kun er rimeligt, at flygtninges egne værdier er med til at betale for deres ophold. Statsminister Lars Løkke Rasmussen argumenterede i en artikel på DR.dk (se kilder) med, at der også for danske borgere, der søger om kontanthjælp, gælder det princip, at de skal forsørge sig selv af egne lommer, så længe de kan: "Derfor ville det være forkert, hvis vi i forhold til folk, der kommer og søger asyl i Danmark, og som måtte være formuende - jeg tror ikke, at det er meget typisk, men det kan forekomme - sagde, at uanset, hvad du har af fri formue, så afløfter vi alle dine udgifter."
Det kontroversielle lovforslag fik to politikere, Jens Rohde og Kåre Traberg-Schmidt, til i protest at forlade partiet Venstre – ligesom enkelte medlemmer af Socialdemokraterne valgte at stemme imod forslaget og dermed ikke fulgte partiets linje.
Også i EU vakte den danske stramning opsigt, og den ansvarlige minister, Inger Støjberg (V), og udenrigsminister Kristian Jensen (V) blev kaldt i samråd i EU's borgerrettighedsudvalg i Bruxelles dagen inden vedtagelsen i Folketinget for at forklare og forsvare den danske regerings stramning.