Finansloven

Af journalist Lars Mogensen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Sven Johannesen, november 2013.


Finansloven bestemmer statens budget for det kommende år, og er derfor en af de vigtigste love, der hvert år skal vedtages af Folketingets partier. Finansloven består af en række politiske aftaler, der bestemmer, hvor meget den danske stat på den ene side skal opkræve i skatter og afgifter, og hvor meget staten på den anden side skal bruge til eksempelvis offentlig velfærd. Derfor medfører de årlige finanslovforhandlinger næsten altid store politiske diskussioner om eksempelvis størrelsen på skattetrykket eller niveauet for de offentlige udgifter.

Hvert år fremlægger den siddende regering sit forslag til næste års finanslov, hvorefter de andre partier fremlægger deres ændringsforslag, og forhandlingerne kan gå i gang. Kunsten er derefter at nå til enighed før december, hvor finansloven skal vedtages. Undervejs fyger beskyldninger om ødsleri, uanstændighed og uansvarlighed gennem luften i både medier og i folketingssalen. Alligevel ender langt de fleste partier hvert år med at stemme for finansloven.