Hvad er FN’s rolle i forhold til seksuelt misbrug af børn?
I 1989 blev der i FN-regi vedtaget en Konvention om Barnets Rettigheder, også kaldet Børnekonventionen. Den blev godkendt og underskrevet af Danmark i 1991, og den har i dag tilslutning stort set over hele verden.
FN har en børnefond, der hedder UNICEF, som blandt andet arbejder på og støtter regeringer og frivillige organisationer, der arbejder på at bekæmpe seksuelt misbrug af børn.
Hvad er EU’s rolle i forhold til seksuelt misbrug af børn?
EU har taget forskellige initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn og misbrug af børn:
· I 1997 vedtog Rådet en fælles aktion, hvor det eksempelvis blev pålagt medlemslandene at sikre, at seksuel udnyttelse af børn er strafbart. Desuden fremhævedes væsentligheden af et øget samarbejde medlemslandene imellem omkring efterforskning af sager om seksuel udnyttelse af børn.
· I 1998 vedtog Rådet et børneprogram som arbejder for at styrke den juridiske og sociale beskyttelse af børn.
Hvilke retlige initiativer kom i 2000?
I marts 2000 traf Højesteret i to kendelser bestemmelse om, at den mistænkte i sager om seksuelle krænkelser skal have ret til at overvåge videoafhøringen af barnet i et tilhørende lokale i samvær med en forsvarsadvokat. Via politibetjenten, som afhører barnet, fik forsvareren i samarbejde med mistænkte dermed mulighed for at stille spørgsmål til barnet, for at kunne udrede eventuelle misforståelser. Forsvarsadvokat Thomas Rørdam siger i artiklen ”Stor risiko for justitsmord” i ”På den anden side”, at det var en klar forbedring af retssikkerheden. Modsat mener Børnerådet, at det var et tilbageskridt for børns retssikkerhed, da et misbrugt barn vil ofte være bange for gerningsmanden.
I 2003 blev lov nummer 228 af 2. april vedtaget. Herved blev det forbudt den mistænkte at overvære afhøringen. Mistænkte får i stedet mulighed for umiddelbart efter at gennemse afhøringen på video med sin forsvarer.
Hvad er videnscentre og forskningsnetværk?
Som en opfølgning på den tværministerielle redegørelse er der siden etableret flere videnscentre og forskningsnetværk, der beskæftiger sig med seksuelle overgreb på børn:
· SMB, eller Team for Seksuelt Misbrugte Børn, er placeret på Rigshospitalet og modtager børn, hvor der er mistanke om overgreb. Centret forsker i behandlingen af børn og rådgivning af myndigheder og har hovedsageligt fokus på de sundhedsmæssige forhold.
· SISO, eller Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, er placeret i Åbenrå. Det indsamler og formidler viden om sociale indsatser mod seksuelle overgreb på børn, rådgiver myndigheder samt koordinerer og iværksætter initiativer på det sociale område.
· Forskningsnetværk om bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn og unge består af fagfolk fra forskellige områder og med forskellig ekspertise. Det er etableret for at opnå en tværfaglig forskningsmæssig og praktisk indsats mod seksuelle overgreb mod børn.
Hvad er bekendtgørelse nummer 218 af marts 2001?
For at forebygge seksuelle overgreb og misbrug i institutioner og organisationer, blev Bekendtgørelse nummer 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister, paragraf 36, vedtaget. Den gør det muligt for såvel offentlige myndigheder og institutioner som private foreninger og organisationer at indhente oplysninger fra Kriminalregistret om, hvorvidt en person, der er ved at blive ansat i en stilling, hvor han/hun har direkte kontakt med børn, er tidligere straffet for et seksuelt overgreb mod et barn under 15 år. Oplysningerne videregives fra Kriminalregistret som særlige Børneattester, der indeholder oplysninger om domme om sædelighedsforbrydelser mod børn.
Hvad er lov af 16. juni 2005?
Den 16. juni 2005 vedtog VK-regeringen et lovforslag sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, som skal sikre, at idrætsforeninger, spejderklubber, daginstitutioner og så videre skal indhente en børneattest, førend de ansætter personale, der skal have med børn under 15 år at gøre. Ifølge Kulturminister Brian Mikkelsen i artiklen ”En milepæl i kampen mod pædofili” på nyhedssitet netpressen (se kilder) er det “et afgørende skridt i kampen mod pædofili… Målet er, at der slet ikke udstedes nogen positive børneattester, fordi de pædofile undlader at forsøge at komme ind i bl.a. idrætsforeninger, når de ved, at børneattesten vil afsløre dem.” Ifølge samme artikel er der udstedt over 169.000 attester fra 2001, hvor den frivillige børneattestordning blev indført, til sommeren 2005. I 26 tilfælde har ordningen afsløret personer, der tidligere har været dømt for pædofile forhold.
Hvilke konsekvenser har den stigende frygt for pædofili?
Pædofilifrygten sniger sig dybere og dybere ind i vores samfund og regulerer vores omgang med børn – både i daginstitutioner og familierne, vurderer forskningsgruppen Paradox ved Aarhus Universitet. Gruppen forsker i måden, frygt for pædofili og pædofilianklager kommer til udtryk i samfundet på og de konkrete konsekvenser, den får. I den såkaldte retningslinjeundersøgelse fra 2012 konkluderer forskningsgruppen, at frygten for pædofili har resulteret i en række restriktioner i daginstitutioner, der skal forebygge potentielle pædofilisager. Seks ud af 10 institutioner har indført omfattende regelsæt, der skal beskytte personalet mod mistanke og pædofilianklager, men som i påvirker eller begrænser børns naturlige udvikling og basale behov for nærhed og tryghed. Det kan f.eks. være forbud imod, at børnene leger doktorlege med hinanden eller viser sig nøgne overfor hinanden i det hele taget, leger i puderum uden opsyn, ligesom det er blevet almindeligt udbredt, at mandligt personale f.eks. ikke må skifte ble eller assistere ved toiletbesøg uden opsyn og tage et barn på skødet for at trøste det (se kilder).
I undersøgelsen ”Det kan være pinligt for forældrene” foretaget af Sex & Samfund i 2017 svarer 74 % af de interviewede pædagoger og ledere, at den fysiske indretning af institutionen har betydning for arbejdet med at fremme børns seksuelle udvikling og kropslige udfoldelse.
Alligevel bliver puderummene nedlagt i mange daginstitutioner i forsøg på at forebygge seksuelle krænkelser og potentielle mistanker om overgreb eller såkaldt upassende nøgenhed. Det fortæller Else-Marie Buch Leander, forsker i udviklingen af synet på børns seksualitet ved Aarhus Universitet i artiklen ”Angstens konkrete konsekvens: Farvel til det farlige puderum” på Bupl.dk.
”Pædagoger fortæller om mere omfattende overvågning af børnene end tidligere. Der er en tendens til, at det virker ind på den måde, man bruger institutionerne på: Puderum nedlægges, nogle sætter spejle op, andre fjerner tæpper fra huler, så børnene ikke kan lege doktorlege i skjul for pædagogernes blikke”, siger Else- Marie Buch Leander i artiklen (se kilder).
I spørgeskemaundersøgelsen ”Mistanke om pædofili og frygt for pædofilianklage i daginstitutioner og befolkning” (se kilder) foretaget blandt både pædagoger og almindelige danskere undersøger forskningsgruppen, om interviewpersonerne har ændret adfærd for at undgå at blive mistænkt for pædofili, eller om de selv er blevet mere mistroiske over for andre. Undersøgelserne konkluderer blandt andet, at det ikke alene er mandlige pædagoger, der er bange for at blive mistænkt eller anklaget for at være pædofil eller børnekrænker. Både fædre og bedstefædre rammens i dag helt ind i deres identitet, og det påvirker den måde, de er sammen med deres børn på, ved at de for eksempel afholder sig fra intime situationer med barnet (bad, toiletbesøg osv.), som tidligere var helt naturlige.
I artiklen ”Pædofili: Den værste anklage af alle” i Kristeligt Dagblad (se kilder) forklarer forsker bag undersøgelserne Else Marie Buch Leander, at forældrenes stigende bekymring for, at deres børn bliver udsat for pædofili også skyldes, at de som forældre er på afstand af deres børn i stadigt flere timer om ugen, mens de er i daginstitution. Men også at mediernes ofte sensationelle beskrivelser af pædofilisager har øget frygten.
Hvad er perspektiverne for bekæmpelsen af pædofili?
Skriftlige kilder indikerer, at der har eksisteret pædofile relationer så langt tilbage i den menneskelige historie, som vi har kendskab til, og det er nok utopisk at tro, at pædofile forhold vil forsvinde fra verden, selv om der i mange lande i dag forsøger at bekæmpe det. En gallupmåling fra maj 2004 viste ifølge ”Vi er åbne for brug af tortur” i Berlingske Tidende (se kilder), at 24 % af danskerne er villige til at godtage brug af tortur over for personer, der mistænkes for at medvirke i pædofili. Det indikerer, at der er meget kraftig modstand mod pædofili i den danske befolkning. Det er ifølge “Seksuelle overgreb mod børn i Danmark” (se kilder) rimeligt at antage, at voksnes reaktioner mod de seksuelt krænkede børns oplevelser er en afgørende faktor for, hvilke konsekvenser overgrebet har for barnet. Det er således væsentligt, at pædofili ikke bliver tabuiseret, da det både vanskeliggør barnets healingsproces og hindrer den væsentlige indsamling af viden om seksuelle overgreb mod børn samt følgerne deraf.
Hvordan kan robotter forebygge pædofiles overgreb mod børn?
Den hollandske børnerettighedsorganisation Terres Des Hommes forsøgte sig i 2013 med et projekt, der skulle hjælpe dem med at finde frem til pædofile. De skabte en såkaldt virtuel 10-årig filippinsk pige. Bag hendes profil sad fire medarbejdere fra organisationen og chattede med mænd fra hele verden over internettet.
”På de 10 uger projektet kørte, lykkedes det os at finde identiteten på 1000 mænd fra 71 lande. De ni af dem var danske. Det materiale overdrog vi til de danske myndigheder”, siger projektleder Hans Guijt til i artiklen ”Robotter i krig mod pædofile: De skal findes, skræmmes og stoppes” på TV2.dk (se kilder). Men medarbejderne kunne kun styre et vist antal chats ad gangen. Derfor fik de ideen til at udvikle robotter, der er programmeret til at hive oplysninger ud af de pædofile, som organisationen kan bruge til at identificere dem. Robotterne agerer som børn ved f.eks. at lave slåfejl, bruge slang og skrive med et begrænset engelsk ordforråd. Indtil videre er to danske mænd blevet dømt på baggrund af det hollandske projekt.