Perspektiv på Europa-Parlamentet

Hvorfor er Europa-Parlamentet blevet kritiseret for ikke at være demokratisk nok?

Den primære kritik af Europa-Parlamentet er, at det på den ene side har fået mere og mere magt og er kommet til at repræsentere en større og større gruppe borgere, og at der på den anden side er færre og flere europæere, der deltager i valgene til Parlamentet. Europa-Parlamentets opgørelse over valgdeltagelsen fra det første valg i 1979 frem til valget i 2014 (se kilder) viser, at valgdeltagelsen faldet fra knap 62% til lige over 42%. Ved valget i 2019 steg valgdeltagelsen imidlertid til 50,5 %, den højeste valgdeltagelse i to årtier. Kritikken kommer i Danmark både fra den tværpolitiske Folkebevægelsen mod EU og fra højrefløjens euro-skeptiske partier, bl.a. Dansk Folkeparti. Begge har i kronikker og artikler (i henholdsvis Information (se kilder) og på DR.dk (se kilder)) fremført, at EU og Europa-Parlamentet har et demokratisk problem. Den kritik bliver modsagt af midterpartierne – blandt andet Socialdemokratiets Christel Schaldemose, som i en kronik i Altinget (se kilder) afviser, at der er et demokratisk underskud i EU. Men debatten fortsætter med kritik fra både den euro-skeptiske venstre- og højrefløj og forsvar fra midterpartierne.

Hvordan har den politiske fragmentering i europæiske lande påvirket Europa-Parlamentet?

De sidste par år har mange europæiske lande oplevet, at deres store, traditionelle partier er gået tilbage, mens mindre partier på yderfløjene er vokset, skriver Berlingske (se kilder). Den udvikling afspejlede sig også, da europæerne skulle stemme til Europa-Parlaments-valget i slutningen af maj 2019 (se kilder). Resultatet viste, at Europa-Parlamentets to største grupper – centrumhøjre EPP og socialdemokratiske S&D – for første gang nogensinde ikke fik flertal tilsammen i parlamentet. Som beskrevet i Del 2 har disse to partier traditionelt opnået 50-70% af stemmerne. Ifølge en artikel i Berlingske (se kilder), der analyserer nogle af de tidligere målinger, vil det dog næppe få store konsekvenser for den førte politik i Parlamentet efter valget, hvis de to partier mister flertallet. Skeptikerne, som står til at vinde flere pladser i Parlamentet, udgør nemlig ”en broget skare, der næppe kan finde fælles fodfæste i parlamentets daglige arbejde”, fremgår det af artiklen. Desuden fremgår det, at ”systemet ikke er gearet til skeptikere”, fordi Europa-Parlamentet er en kompromissøgende institution. Det mest afgørende vil dermed blive, om de største grupper kan mønstre et absolut flertal sammen, eller om de ligesom regeringer i mange europæiske lande vil blive tvunget til at samarbejde med mindre partier.

Hvad viste valgresultatet i maj 2019 om parlamentet?

I maj 2019 var der valg til Europa-Parlamentet, og både i Danmark og på europæisk plan skete der store skift.

I Danmark klarede især Venstre, Radikale Venstre og SF sig godt – de fik alle fordoblet deres antal mandater, Venstre fra 2 til 4 og de andre to partier fra et mandat til 2. Socialdemokraterne bevarede to mandater, og Enhedslisten fik et mandat, mens Folkebevægelsen mod EU mistede sit. Det mest markante ved valget i Danmark var imidlertid Dansk Folkepartis store tilbagegang. Partiet gik fra 4 til et enkelt mandat og fik dermed en vælgerlussing af de helt store, skriver TV2 Nyheder den 27. maj (se kilder).

Også på europæisk plan førte valget til store ændringer. Især tre tendenser gjorde sig gældende. For første gang nogensinde har Europa-Parlamentets to store, traditionelle grupper – konservative EPP og socialdemokratiske S&D – ikke flertal tilsammen, mens partierne på begge yderfløje voksede sig stærkere. Det kommer til at føre til et parlament med mere debat, en svagere midte og flere politiske slagsmål, skriver DR.dk i en analyse af valget (se kilder). En anden tendens er de grønne partiers fremmarch – på tværs af de nordlige og vestlige EU-lande gik de markant frem, og gruppen De Grønne voksede fra 49 til 69 parlamentarikere. Tendensen gjorde sig dog ikke gældende i medlemslande i det sydlige og østlige Europa, skriver Politico (se kilder). Endelig gjorde en tredje tendens sig klar: Højrepopulistiske og EU-skeptiske partier gik markant frem.

Samlet betyder de tre tendenser, at parlamentet bliver mere splittet end nogensinde før, skriver DR.dk (se kilder).