Hvilke opgaver har Europa-Parlamentet?
Europa-Parlamentet har tilkæmpet sig stadig flere og større opgaver og beføjelser, siden forgængeren for Europa-Parlamentet samledes første gang i 1952. I dag er Europa-Parlamentet en af de vigtigste institutioner i det europæiske samarbejde og samtidig en af de mest magtfulde. Parlamentets opgaver kan deles op i tre hovedgrupper; de lovgivende, de økonomiske og de rådgivende opgaver.
Hvilke lovgivende opgaver har Europa-Parlamentet?
Europa-Parlamentet deler i dag lovgivningsmyndigheden på lige fod med Rådet. Det betyder, at Europa-Parlamentet kan vedtage, ændre og forkaste dele af eller hele EU-love. Parlamentet kan ikke komme med forslag til love; det er udelukkende Kommissionen, der har den beføjelse, men Parlamentet kan anmode Kommissionen om at komme med et lovforslag. Størstedelen af Europa-Parlamentets arbejde handler om lovgivning, og det er især den lovgivningsmæssige del af Parlamentets arbejde, der bliver dækket af medierne.
I langt de fleste sager er Europa-Parlamentet ligestillet med Rådet, og der benytter man den fælles lovgivningsprocedure: Kommissionen kommer med et lovforslag, som vedtages, når Rådet og Parlamentet er enige om indholdet. Lovforslaget kan sendes frem og tilbage mellem Rådet og Parlamentet i tre behandlinger. Hvis ikke Rådet og Parlamentet er blevet enige efter tredje behandling, forkastes lovforslaget.
På enkelte områder indtager Europa-Parlamentet kun en rådgivende, og altså ikke lovgivende, rolle. Det drejer sig om lovforslag, der falder under en særlig lovgivningsprocedure, der typisk benyttes, når det handler om skattepolitik, finanspolitik og særlige juridiske spørgsmål. Det beskrives i Europa-Parlamentets beskrivelse af sine opgaver (se kilder).
Hvilke økonomiske opgaver har Europa-Parlamentet?
Sammen med Rådet udgør Europa-Parlamentet EU’s budgetmyndighed. Det betyder, at Parlamentet hvert år er med til at fastsætte det europæiske samarbejdes udgifter og indtægter, og at Parlamentet det efterfølgende år skal godkende budgettet. Når Parlamentet og Rådet skal fastsætte EU’s budget, sker det inden for nogle faste, økonomiske rammer, der fastsættes i flerårige finansielle aftaler, der sætter et loft for budgettet.
Ligesom på de lovgivningsmæssige områder er der visse sager, hvor Rådet står stærkere end Europa-Parlamentet. Det gælder de såkaldte obligatoriske udgifter, der hvert år er til landbrugsstøtte og udgifter i forbindelse med engagement i internationale aftaler. På de resterende områder - de såkaldte ikke-obligatoriske udgifter - er Europa-Parlamentet ligestillet med Rådet.
Udover at fastsætte EU’s budget skal Europa-Parlamentet også kontrollere det løbende. Det sker med budgetkontroludvalget, der fører regnskab med budgettet i løbet af året. EU’s regnskabsår følger kalenderåret.
Hvilke opgaver har Europa-Parlamentet med tilsyn og rådgivning?
Udover de lovgivningsmæssige og økonomiske opgaver har Europa-Parlamentet en række kontrolbeføjelser, både over for egne institutioner og over for de 28 medlemslande.
Europa-Parlamentet skal sørge for, at EU’s regler bliver overholdt og brugt korrekt i medlemslandene og blandt EU-institutionerne. Hvis der er mistanke om, at reglerne ikke overholdes, vil Europa-Parlamentet i første omgang normalt bede et land svare på en række spørgsmål. Men de kan også lægge sag an mod medlemslandene. På samme måde kan Parlamentet kalde EU-institutioner ind til besvarelse af spørgsmål og lægge sag an mod dem, hvis de ikke overholder EU’s regler – det har man blandt andet set de seneste år, hvor Europa-Parlamentet har kritiseret lande som Polen og Ungarn for deres lemfældige omgang med EU’s retsstatsprincip, skriver DR i en artikel i januar 2019 (se kilder). Ligeledes kan Parlamentet lægge passivitetssøgsmål an mod Rådet eller Kommissionen, hvis Parlamentet mener, at de to institutioner ikke overholder deres forpligtelser. Parlamentet har også kontrolbeføjelser på det økonomiske og monetære område, hvor de blandt andet godkender de øverst placerede i Den Europæiske Centralbank og hvert år får forelagt årsberetningen fra bankens formand.
Europa-Parlamentet kan desuden nedsætte et undersøgelsesudvalg, hvis der er problemer, som medlemslandene har svært ved at håndtere enkeltvis - det så man eksempelvis, da EU’s medlemslande var plaget af kogalskab, og Europa-Parlamentet besluttede at oprette et europæisk veterinæragentur på undersøgelsesudvalgets opfordring.
Hvordan er Europa-Parlamentet organiseret?
Europa-Parlamentets arbejde bliver varetaget af de 751 parlamentarikere, der bliver hjulpet af et generalsekretariat. Arbejdet er organiseret i udvalg, delegationer, politiske organer og et formandskab.
Hvordan arbejder udvalgene?
Når et lovforslag skal til behandling i Europa-Parlamentet, sker arbejdet med forslaget i et udvalg. Parlamentet består af 22 udvalg, der hver består af 24-76 parlamentarikere. Alle parlamentarikere er repræsenteret i mindst et udvalg. Hvert udvalg har en formand, et kontor og nogle embedsmænd tilknyttet. Udvalgenes opgave er at behandle lovforslag og tage stilling til nye bevægelser på udvalgets område, eksempelvis miljø, budgetkontrol eller fødevaresikkerhed. Udvalgene mødes to gange om måneden i Bruxelles til offentlige møder, hvor de forbereder sig til plenarforsamlingerne i Strasbourg. I Strasbourg rapporterer hvert udvalg om arbejdet med behandlinger af love på deres område. Udvalgene laver altså en væsentlig del af især det lovgivningsmæssige parlamentariske arbejde, men udvalgene beskæftiger sig også med den generelle politiske udvikling uden om det juridiske arbejde.
Udvalgene kan nedsætte underudvalg, der for det meste er midlertidige, hvis de mener, at der er brug for at sætte særligt fokus på et specifikt område, der hører under udvalget.
Hvad hedder de 20 udvalg i Europa-Parlamentet?
· Udvalget for udenrigspolitik
· Udvalget for udvikling
· Udvalget for international handel
· Udvalget for budgetter
· Udvalget for budgetkontrol
· Udvalget for den økonomi og valuta
· Udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender
· Udvalget for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed
· Udvalget for industri, forskning og energi
· Udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse
· Udvalget for transport og turisme
· Udvalget for regional udvikling
· Udvalget for landbrug og udvikling af landdistrikterne
· Udvalget for fiskeri
· Udvalget for kultur og uddannelse
· Retsudvalget
· Udvalget for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender
· Udvalget for konstitutionelle anliggender
· Udvalget for kvinders rettigheder og ligestilling
· Udvalget for andragender
· Udvalget for menneskerettigheder
· Udvalget for sikkerhed og forsvar
Derudover er der et særligt udvalg, udvalget for økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse, som er aktivt i en midlertidig periode, ligesom der tidligere har været særlige, midlertidige udvalg, som havde fokus på terrorisme, skattespørgsmål og godkendelse af pesticider, som det fremgår af Europa-Parlamentets rapport om deres udvalg (se kilder).
Hvilke opgaver har delegationerne?
Europa-Parlamentets delegationer skal være Parlamentets ansigt udadtil. Der er 44 delegationer, der hver består af 8-15 parlamentarikere (med undtagelse af delegationerne, der deltager i halvårlige generalforsamlinger, hvor der er 78 medlemmer). Ligesom udvalgene har delegationerne deres eget organisatoriske apparat bestående af en formand, kontorer og embedsmænd, men i modsætning til udvalgene er ikke alle parlamentarikere repræsenteret i en delegation.
Delegationerne deles op i to grupper; de delegationer, der arbejder med lande, der samarbejder med eller er kandidater til det europæiske samarbejde, og de lande, der ikke er en del af samarbejdet, og ikke er kandidatlande. De delegationer, der arbejder med kandidatlandene, har fokus på de punkter, hvor kandidatlandet mangler at forbedre sig, før det kan blive optaget i EU. De andre delegationer arbejder med at opretholde en fornuftig kommunikation med lande, der ikke er en del af det europæiske samarbejde.
Hvilke opgaver har formanden?
Formanden for Europa-Parlamentet, i øjeblikket Antonia Tajani fra Italien, er Parlamentets ansigt udadtil. Han har primært til opgave at lede plenarforsamlingerne i Strasbourg, tale på Europa-Parlamentets vegne, når en fælles udtalelse kræves, og underskrive de lovforslag, der opnås enighed om gennem den fælles lovgivningsprocedure. Formanden bliver valgt for to et halvt år ad gangen, men kan genvælges. Der kan altså være to forskellige formænd for Europa-Parlamentet i en parlamentarisk periode på fem år. Formanden bistås af 14 viceformænd. De leder debatten på hvert deres område, hvis ikke formanden er til stede ved et møde.
Hvad laver Generalsekretariatet?
Europa-Parlamentet har et fælles kontor, generalsekretariatet, der ledes af en formand og derudover består af cirka 7.500 embedsmænd, skriver EU i en oversigt over antallet af ansatte (se kilder) - altså svarende til mere end ni embedsmænd per parlamentariker. Deres opgave er, udover at stå for den praktiske del af Parlamentets arbejde som eksempelvis mødeforberedelse, kontordrift, oversættelse, rejseplanlægning og referatskrivning, at assistere politikerne med det lovgivningsmæssige arbejde. Eksempelvis undersøger de, om et lovforslag er i strid med medlemslandenes nationale love, når det behandles i et af Europa-Parlamentets udvalg.
Hvordan vælges Europa-Parlamentets medlemmer?
Europa-Parlamentets 751 medlemmer vælges for en 5-årig periode. Siden 1979 har der været direkte valg til Europa-Parlamentet. Medlemmerne vælges således direkte af deres lands borgere, men er placeret efter deres politiske tilhørsforhold og ikke deres nationalitet, som det tidligere var tilfældet. Hvert land har et vist antal pladser i Parlamentet, bestemt efter landets størrelse målt på antal indbyggere. Således har Tyskland, EU’s største land befolkningsmæssigt, 96 medlemmer af Parlamentet, mens EU’s mindste lande, Malta, Cypern, Luxembourg og Estland, hver har seks medlemmer. Danmark har i dag 13 medlemmer.
Tidligere fik EU-parlamentarikerne det samme i løn som medlemmerne af deres nationale parlament, men siden 2009 har alle medlemmer fået samme løn, cirka 8.750 euro eller cirka 65.300 kroner om måneden, skriver Europa-Parlamentet i en rapport om lønninger (se kilder).
Hvordan er Europa-Parlamentet sammensat?
Medlemmerne af Europa-Parlamentet fordeler sig på otte politiske parlamentariske grupper og en gruppe løsgængere. En politisk gruppe skal have mindst 25 medlemmer og repræsentere mindst syv medlemslande for at blive godkendt. Når først partiet er blevet godkendt, får det finansiel støtte og er garanteret pladser i et eller flere udvalg.
Der er to partier i Europa-Parlamentet, der på grund af deres størrelse, er meget dominerende. Det drejer sig om European People’s Party, EPP, og Socialists & Democrats, S&D. Tilsammen har de to partier siden 1979 udgjort mellem 50 og 70% af Europa-Parlamentets medlemmer.
Hvordan samarbejder de politiske grupper?
Mens partierne i medlemslandenes parlamenter danner regeringer efter parlamentariske valg, har de politiske grupper i EU ikke mulighed for at befæste magten med et flertal. Det betyder, at partierne er tvunget til at arbejde mere sammen i langt de fleste sager, da der ikke er en regering og en opposition. Dog har de to største partier, European Peoples Party (EPP) og Socialists & Democrats (S&D), haft en tendens til at slå sig sammen og udgøre et altdominerende flertal. Det har både fordele og ulemper. Blandt fordelene tæller, at begge fløje er repræsenteret, når de to partier slår sig sammen og skaber flertal.. På den måde er begge blokke repræsenteret i de fleste afgørelser. Ulempen er, at de to store partier, når de kan blive enige, kan trumfe deres holdning igennem uden hensyntagen til de mindre partier. Traditionelt arbejder både blokke og partier dog godt sammen, og som regel er der et stort flertal bag Europa-Parlamentets afgørelser.
Hvilke partier er der i Europa-Parlamentet?
EPP – Det Europæiske Folkeparti
Europa-Parlamentet suverænt største politiske gruppe med 180 medlemmer efter valget i 2019. EPP er et centrum-højre parti, der er næsten lige så gammelt som Europa-Parlamentet selv; partiet mødtes første gang i 1952 og har siden været en af de dominerende grupper i Parlamentet.
S&D – Progressive Socialister og Demokrater
Europa-Parlamentets næststørste gruppe med 146 medlemmer. Gruppen fører en socialdemokratisk linje, og partiet og dets forgængere var indtil 1999 det største parti i Parlamentet.
ALDE – Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Et liberal-demokratisk parti, der er Europa-Parlamentets tredjestørste med 109 parlamentarikere. ALDE har eksisteret i sin nuværende form siden 2004, men partiet er blevet til ved, at to partier blev slået sammen. Forgængeren til ALDE er et af de tre ældste partier i Parlamentet.
Greens-EFA – De Grønne
Består af to politiske grupper, The Greens og European Free Alliance. Partiet er kendt for at være liberalt og venstreorienteret, og dets største fokusområde er klimakrisen. Partiet har eksisteret siden 1999 og har 69 medlemmer af Parlamentet, det største antal nogensinde.
ECR – De Europæiske Konservative og Reformister
Et af de nyeste partier i Europa-Parlamentet, som kun har eksisteret siden valget i juni 2009. Partiet er euroskeptisk og konservativt og har 59 medlemmer.
ENF – Et Nationernes og Frihedens Europa
Europa-Parlamentets yngste parti. Det har 58 medlemmer og opstod efter valget i 2014, hvor de mest højrepopulistiske grupper i parlamentet besluttede at forme deres egen gruppe. Gruppen er ledet af franske Marine Le Pen fra det højrepopulistiske parti Front National, og udover Front National-medlemmer består det af parlamentarikere fra blandt andet italienske Lega Nord og hollandske Partij voor de Vriheid.
GUE-NGL – Den Forenede Europæiske Venstrefløj
Et venstreorienteret parti, der har været i Europa-Parlamentet siden 1995. Partiet har 41 medlemmer.
EFDD – Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati
Et af Europa-Parlamentets mindste partier med 54 medlemmer. Det er et højreorienteret og EU-skeptisk parti, der ligesom ECR blev oprettet i forbindelse med valget 2009 og skiftede navn i forbindelse med valget i 2014.
Løsgængere
Udover de otte politiske gruppere er der en række parlamentarikere, som ikke har en gruppe, de samarbejder med. Det gælder blandt andet en tysk komiker, der blev valgt ind i 2014, flere politikere, der er blevet smidt ud af deres tidligere partier, fordi deres politik ikke passer ind, og medlemmer af det højreekstreme parti Gyldent Daggry.