De fire danske EU-forbehold

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information, februar 2008. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, oktober 2015.

Det var et chok for politikere over hele Europa, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen den 2. juni 1992. Både statsledere og EU-politikere regnede med, at befolkningerne bakkede op om deres visioner for, hvordan EU skulle udvikle sig efter Murens fald.

Det danske nej satte et stort spørgsmålstegn ved den brede folkelige forankring af EU-projektet. Af frygt for helt at ryge ud af EU-samarbejdet indgik de danske folketingspolitikere det såkaldte ’nationale kompromis’. Det gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne stå uden for EU-samarbejdet på i alt fire områder: Unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt retlige og indre anliggender. På det efterfølgende EU-topmøde i Edinburgh lykkedes det daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen at forhandle en særaftale på plads med de fire forbehold.

Den 18. maj 1993 blev der afholdt en ny folkeafstemning om Maastricht-traktaten med de fire forbehold, og denne gang stemte et flertal af danskerne ja. I de efterfølgende år er der sket store ændringer af EU og nye medlemslande og traktater er kommet til. Men de danske forbehold består - i hvert fald indtil videre. Hovedparten af folketingspolitikerne ønsker flere af forbeholdene eller dem alle fire afskaffet, og også i befolkningen er der ønske om at afskaffe nogle af forbeholdene, selvom danskerne stadig er enige om at beholde kronen frem for euroen. 

I første omgang bliver der afholdt folkeafstemning om Danmarks retsforbehold den 3. december 2015.

 

Introduktion til de fire danske EU-forbehold

Hvad er de fire forbehold?

De fire forbehold er en særaftale, som Danmark fik forhandlet på plads med de øvrige 11 medlemmer af EU tilbage i december 1992, og som trådte i kraft i 1993. Forbeholdene handler om de områder, hvor Danmark holder sig uden for EU-samarbejdet - hvor vi hverken har ret til at blande os eller pligt til at følge de beslutninger og regler, som de øvrige EU-lande bliver enige om. Til gengæld skal vi heller ikke betale til de fælles EU-udgifter på disse områder. Vi kan dog tilslutte os den politik, de øvrige lande vedtager via særlige aftaler. Forbeholdene vedrører følgende fire områder:

  1. Unionsborgerskab
  2. Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen)
  3. Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
  4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender

Forbeholdene blev skrevet ind i Maastricht-traktaten som en særlig dansk undtagelse herfra og er siden blevet skrevet ind i de EU-traktater, der er blevet vedtaget som supplement og erstatning hertil, senest den såkaldte Lissabon-traktat, der blev underskrevet af EU’s stats- og regeringsledere i december 2007.

Baggrunden for forbeholdene

Hvad var baggrunden for forbeholdene?

Baggrunden for forbeholdene er, at et flertal af danskerne stemte nej til den såkaldte Maastricht-traktat i juni 1992. Maastricht-traktaten var en ny EU-traktat, som alle medlemslandene skulle tilslutte sig, for at den kunne træde i kraft. Traktaten åbnede blandt andet for en fælles mønt, tættere retligt samarbejde om for eksempel asylpolitik samt udvikling af en fælles forsvarspolitik i EU. Traktaten blev sat til afstemning i Danmark den 2. juni 1992. Her stemte 50,7 % nej, mens 49,3 % stemte ja. Det danske nej var en overraskelse for især mange statsledere og EU-politikere, og det skabte problemer i EU, hvor de øvrige lande frygtede, at EU-samarbejdet nu ville blive bremset. Nogle danske politikere var bange for, om Danmark nu ville blive tvunget til at forlade EU, mens EU-modstanderne netop håbede på det udfald.

Hvorfor stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht?

Det er svært at vide med sikkerhed, men partierne i Folketinget var enige om, at det nok især skyldtes udsigten til, at Maastricht-traktaten med tiden ville føre til en europæisk møntunion, til dansk deltagelse i et EU-forsvar og i en fælles EU-politik angående politi og asyl samt udsigten til et unionsborgerskab, der ville afløse dansk statsborgerskab. Det var i hvert fald nogle af de områder, som de partier, der anbefalede et nej til Maastricht, havde slået på. Efter nej’et indgik de fleste af Folketingets partier en aftale om at hive netop disse områder ud af Maastricht-traktaten for Danmarks vedkommende - og så sende traktaten til afstemning igen. Aftalen, som blev indgået mellem folketingspolitikerne, blev kaldt ’det nationale kompromis’.

Hvad var ’det nationale kompromis’?

Det nationale kompromis var navnet på den aftale, som danske folketingspolitikere indgik i oktober 1992. Alle folketingets partier undtagen Fremskridtspartiet deltog i aftalen. Den gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne få lov at tage forbehold for dele af EU’s politik, altså at vi kunne holde os uden for EU’s beslutninger på fire områder, nemlig unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt indre og retlige anliggender. SF stod centralt i arbejdet med at få lavet en aftale, som alle partierne - bortset fra Fremskridtspartiet - kunne blive enige om. SF havde således anbefalet sine vælgere at stemme nej til Maastricht-traktaten, men besluttede efter indgåelsen af ’det nationale kompromis’ at anbefale et ja.

Hvad skete der i Edinburgh i december 1992?

EU’s stats- og regeringschefer mødtes til topmøde i den skotske hovedstad Edinburgh 11.-12. december 1992. Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der selv gerne havde set, at Danmark havde underskrevet Maastricht-traktaten uden forbehold, tog af sted for at præsentere de øvrige EU-lande for ’det nationale kompromis’ - ideen om de fire danske forbehold. Det lykkedes ham at få de øvrige EU-lande med på ideen om en dansk særaftale, som betød, at Danmark kunne stå uden for dele af EU-samarbejdet. EU-landenes tilslutning til den danske idé kaldes Edinburgh-afgørelsen. Med den garanti i bagagen kunne Uffe Ellemann-Jensen tage tilbage til Danmark. Tilbage stod, at aftalen også skulle godkendes af borgerne – der skulle holdes en folkeafstemning om Maastricht-traktaten + de danske forbehold.

Hvorfor stemte et flertal af danskerne ja til Maastricht-traktaten og de fire forbehold?

Den 18. maj 1993 blev der igen afholdt folkeafstemning om Maastricht-traktaten, men denne gang med den tilføjelse, at Danmark kunne få forbehold for de fire områder, som politikerne mente, at nej-sigerne havde været mest skeptiske over for ved afstemningen et års tid tidligere. Denne gang anbefalede samtlige folketingets partier minus Fremskridtspartiet et ja. Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen anbefalede dog fortsat et nej, idet de mente, at de afgørende elementer i traktaten var de samme. Resultatet af afstemningen blev, at 56,7 % stemte ja, mens 43,3 % stemte nej. Dermed kunne Danmark tilslutte sig Maastricht-traktaten med de fire forbehold. Om det skyldes, at politikerne havde ramt rigtigt i forhold til, hvilke dele af traktaten danskerne især var skeptiske over for, er svært at afgøre.

De fire danske forbehold

Hvad handler det første forbehold om?

Det første af de fire forbehold handler om unionsborgerskab. I dette forbehold slås det fast, at Danmark ikke kan acceptere et unionsborgerskab, der træder i stedet for dansk statsborgerskab. Dette forbehold mistede en stor del af sin relevans i 1997, da Amsterdam-traktaten blev vedtaget. I Amsterdam-traktaten slås det nemlig fast, at unionsborgerskab kun kan supplere, ikke erstatte nationalt statsborgerskab.

Hvad handler det andet forbehold om?

Det andet af de fire forbehold handler om tredje fase af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en). Tredje fase af ØMU’en handler om indførelse af den fælles EU-valuta, Euroen, hvor de EU-lande, der deltager i Euro-samarbejdet, får skiftet deres nationale valuta ud med euromønter og -sedler. Det er allerede sket for 19 af EU’s 28 medlemslande, og flere er på vej. Danmark deltager dog i anden fase af ØMU’en og i det europæiske valutasamarbejde ERM II.

I september 2000 blev forbeholdet om Euroen sendt til folkeafstemning i Danmark, hvor et flertal af danskerne stemte nej.

Hvad handler det tredje forbehold om?

Det tredje forbehold handler om afgørelser og aktioner på forsvarsområdet og kaldes derfor også forsvarsforbeholdet. Edinburgh-afgørelsen om de danske forbehold slår fast, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark skal derfor heller ikke være med til at finansiere EU’s militære aktioner. Siden vedtagelsen af forbeholdene har dette forbehold blandt andet betydet, at Danmark har været tvunget til at sende sine soldater hjem fra Bosnien, hvor de i en årrække efter krigen i eksjugoslavien havde deltaget i en fredsbevarende styrke under ledelse af NATO. Da styrken blev overtaget af EU, betød forsvarsforbeholdet, at de danske soldater ikke længere kunne deltage.

Hvad handler det fjerde forbehold om?

Det fjerde og sidste forbehold er forbeholdet om samarbejdet om retlige og indre anliggender. Dette forbehold betyder, at Danmark kun deltager i EU’s samarbejde på dette område, når samarbejdet er mellemstatsligt, ikke når det er overstatsligt. Det vil sige, at Danmark kan deltage i samarbejdet, når det foregår i form af forhandlinger og aftaler mellem alle de enkelte medlemslande, hvor alle beslutninger siden skal godkendes af de nationale parlamenter, altså blandt andet Folketinget. Her kan ingen lande altså blive nedstemt. Til gengæld deltager Danmark ikke i beslutninger, der tages på overstatsligt plan med flertalsafgørelser - uden forudgående godkendelse i de enkelte nationale parlamenter.

Eftersom flere og flere beslutninger på området for retlige og indre anliggender tages på overstatsligt niveau, er der flere og flere beslutninger, som Danmark ikke kan deltage i på grund af dette forbehold. Det gælder bl.a. en del beslutninger angående politisamarbejde og indvandring. Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1997 blev asylpolitikken således gjort overstatslig, og siden har Danmark kun kunnet koble sig på EU’s beslutninger om asylpolitik via særaftaler. 

I 2015 forventes Europol-samarbejdet at blive gjort overstatsligt, hvilket har ført til frygt for, at Danmark kan komme til at stå udenfor samarbejdet, der hidtil har fungeret på det mellemstatslige niveau, så Danmark kunne deltage. Det har fået daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt til at advare om, at Danmark dermed kan komme til at opleve en forhøjet terrortrussel (se kilder) og flere andre politikere til at opfordre til en lynafstemning om forbeholdet.

Debatten om de fire forbehold

Hvor længe skal forbeholdene eksistere?

Efter indgåelsen af ’det nationale kompromis’ om forbeholdene besluttede partierne bag aftalen, at forbeholdene kun kan fjernes ved en folkeafstemning. Om det skal ske ved én folkeafstemning, hvor borgerne stemmer om alle fire forbehold, eller flere forskellige folkeafstemninger, hvor borgerne stemmer om et eller to eller tre forbehold ad gangen, er der ikke nogen klar aftale om, og partierne er uenige om, hvad der vil være det mest hensigtsmæssige.

Da Anders Foghs regering tiltrådte efter valget i november 2007, præsenterede den ideen om en folkeafstemning om forbeholdene. I regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” (se kilder) stod der: ”…tiden er løbet af forbeholdene fra 1993, som blev til i en anden tid og under særlige omstændigheder. Regeringen ønsker derfor, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene.” I en artikel i Kristeligt Dagblad den 23. november 2007 (se kilder) udtalte lektor i international politik med speciale i EU, Malene Wind, fra Københavns Universitet: ”Jeg tror ikke, at regeringen tør tage alle fire forbehold til afstemning på én gang.”

I 2014, da Helle Thorning-Schmidt (S) stadig var statsminister, blev et flertal i Folketinget enige om, at danskerne skal til afstemning om retsforbeholdet senest i marts 2016 (se kilder). Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) overtog regeringsmagten i 2015 annoncerede han, at afstemningen vil finde sted inden jul 2015 i stedet for at sikre, at Danmark ikke kommer til at stå udenfor Europol-samarbejdet (se kilder). De EU-venlige partier – Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, Venstre og Konservative – blev i december 2014 enige om, at en tilvalgsordning hvor den danske regering fra sag til sag kan beslutte, om den vil følge EU-politikken på retsområdet, bør træde i stedet, hvis danskerne stemmer for at afskaffe retsforbeholdet. Dermed er det sikkert, at de fire EU-forbehold ikke kommer til afstemning samlet. De EU-venlige partier samt Liberal Alliance ønsker også at afskaffe forsvarsforbeholdet, men på grund af den økonomiske krise i Grækenland og den uro og ustabilitet, krisen har ført til i EU-samarbejdet, ønsker alle de EU-venlige partier (på nær Radikale Venstre) ikke, at afstemningen bør tages nu, men udskydes til der er mere politisk og økonomisk ro omkring den fælleseuropæiske valuta (se kilder).

I første omgang bliver der afholdt folkeafstemning om retsforbeholdet den 3. december 2015. 

Hvilke argumenter er der for at afskaffe forbeholdene?

Flere af Danmarks daværende statsministre – både Helle Thorning-Schmidt (S) og Anders Fogh Rasmussen (V) – samt den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og flere andre partiledere mener, at der er sket så store forandringer i EU, Danmark og verden som helhed siden indgåelsen af ’det nationale kompromis’, at forbeholdene efterhånden er forældede. Samtidig har de sidste tre danske statsministre udtrykt frustration over, at Danmark med forbeholdene står udenfor stadigt mere væsentlige dele af det europæiske samarbejde. Især efter at eurokrisen førte til øget samarbejde på det økonomiske område for eurolandene, men ikke for lande, der står udenfor euroen som Danmark, har de danske statsministre advaret om, at Danmark mister indflydelse ved at stå udenfor euroen. De mener derfor, at det er på tide, at danskerne får mulighed for at afskaffe et eller flere af forbeholdene ved en folkeafstemning. Hvilke af forbeholdene, der eventuelt bør afskaffes og hvorfor, er der en række forskellige argumenter for. 

Hvilke argumenter er der for at bevare forbeholdene?

Dansk Folkeparti og Enhedslisten fastholder som de eneste partier i Folketinget, at samtlige fire forbehold bør stå ved magt, mens Liberal Alliance mener, at også euro-forbeholdet bør fastholdes. Både DF og Enhedslisten er meget kritiske over for EU og mener derfor, at det er positivt, at Danmark – trods sit medlemskab af unionen – har mulighed for at holde sig uden for dele af EU’s politik. Dansk Folkeparti mener generelt, at EU hæmmer den danske selvbestemmelse, mens Enhedslisten anser EU for at være et alt for liberalistisk og kapitalistisk foretagende og hellere ser, at Danmark engagerer sig i andre politiske organisationer som for eksempel FN og Nordisk Råd. 

Hvad mener Venstre?

Venstre mener, at danskerne skal have lov at stemme om forbeholdene. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke afsløret, om han ønsker en samlet afstemning om forbeholdene, eller hvornår den i givet fald skal finde sted.. Venstres forhenværende EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen, har udtalt, at Venstre gerne deler spørgsmålet op i flere afstemninger og gerne ser det retlige og det militære forbehold komme til en særskilt afstemning først. I 2011 sagde Venstres daværende politiske ordfører Peter Christensen, at Venstre ønsker at afskaffe alle forbehold, men at der ikke er grund til at tage en afstemning om noget, hvor man ved, at danskerne er skeptiske (se kilder). I 2013 krævede Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en tale i Norge en lynafstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet, men har ikke meldt ud, om der vil komme flere forbeholdsafstemninger i hans nuværende embedsperiode end den allerede planlagte afstemning om retsforbeholdet. Da han fremlagde sit regeringsgrundlag i slutningen af juni 2015, annoncerede han, at den planlagte afstemning om retsforbeholdet vil blive afholdt inden jul i 2015 i stedet for inden marts i 2016, således at Danmark sikrer sig ikke at komme til at stå udenfor Europol-samarbejdet, der blandt andet omfatter grænseoverskridende kriminalitet. 

Hvad mener Det Konservative Folkeparti?

De Konservative ønsker, at alle forbehold bør afskaffes. Det skyldes især, at De Konservative ønsker, at Danmark skal kunne deltage i et fælles EU-militær samt i kampen mod terrorisme. Konservative ønsker også et miniforbehold på udlændingeområdet, hvis retsforbeholdet afskaffes. De konservative politikere mener, at forbeholdene hæmmer Danmarks mulighed for indflydelse i EU. De foretrækker derfor, at Danmark afskaffer forbeholdene og træder ind i EU på samme vilkår som de andre medlemslande, så Danmark kan forsøge at få mere indflydelse på den førte politik. Ligesom flere andre EU-venlige partier mener Det Konservative Folkeparti, at Danmark på sigt også bør tilslutte sig det økonomiske samarbejde fuldt ud og blive medlem af euroen. De mener dog ikke, at tiden er inde til en folkeafstemning på grund af den finansielle uro omkring den fælleseuropæiske valuta som følge af krisen i Grækenland. 

Hvad mener Socialdemokraterne?

Socialdemokraterne ønsker, at alle fire forbehold skal til afstemning samlet, ved en såkaldt ’Big-bang-afstemning’. ”Forbeholdene kom samlet, og derfor skal de til afstemning sammen,” har Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, sagt. I 2014 annoncerede den daværende statsminister imidlertid, at retsforbeholdet kommer til afstemning uden følgeskab af de andre forbehold senest i 2016. Socialdemokraterne vil ligesom regeringspartierne gerne have et mini-forbehold, der kan sikre Danmark selvstændighed til at føre en stram udlændingepolitik, især for at bevare den såkaldte 24-års-regel. Derudover mener Socialdemokraterne, at Danmark på sigt skal deltage i eurosamarbejdet, men at der i øjeblik er så meget økonomisk usikkerhed i EU, at det er irrelevant at tage den afstemning nu. 

Hvad mener SF?

SF er åben over for en ophævelse af to af de fire forbehold, nemlig forsvarsforbeholdet og forbeholdet angående retlige og indre anliggender, så længe der er tale om en tilvalgsordning på retsområdet. På et møde i SF’s hovedbestyrelse i februar 2008 besluttede et flertal i hovedbestyrelsen at opgive den principielle støtte til de fire forbehold. SF’s daværende formand, Villy Søvndal, slog dog samtidig fast, at SF kun vil støtte en ophævelse af forsvarsforbeholdet, hvis regeringen vil love, at Danmark ikke vil støtte, at EU går i krige uden mandat fra FN, og at man ikke vil opruste.

SF afviser til gengæld klart en afstemning om euroen, og hvis regeringen vælger at sætte alle fire forbehold til afstemning samtidig, vil SF derfor anbefale vælgerne at stemme nej. 

Hvad mener Det Radikale Venstre?

Det Radikale Venstre vil gerne af med alle forbeholdene, så snart som det kan lade sig gøre. Rækkefølgen og måden er mindre afgørende. Partiets leder, Morten Østergaard, har fremhævet, at han især ser forsvarsforbeholdet som et problem, fordi det forhindrer Danmark i for eksempel at være med i EU’s minerydningsarbejde og samarbejdet omkring Europol. Han understreger, at Danmark ikke kan klare problematikker så som klimaforandringer, integration, politiarbejde og den økonomiske krise alene, og at det derfor er bedst for Danmark at blive fuldt medlem af EU, så Danmark også kan kræve fuld indflydelse.  I 2011 og 2015 gik Det Radikale Venstre blandt andet til valg på, at de fire forbehold skulle afskaffes hurtigst muligt, men partiet lykkedes ikke med at få forbeholdene til afstemning, da de sad i regeringen fra 2011 til 2015, og kom som bekendt ikke i regeringen efter valget. Det Radikale Venstre er det mest EU-venlige parti i Folketinget. 

Hvad mener Enhedslisten?

Enhedslisten ønsker at bevare samtlige fire forbehold. Partiet ønsker, at EU-samarbejdet skal erstattes af andre former for internationale samarbejder og ønsker blandt andet ikke, at EU overhovedet skal involvere sig i militære operationer. Derfor ser Enhedslisten det heller ikke som noget problem, at forsvarsforbeholdet forhindrer dansk deltagelse i sådanne operationer. 

Hvad mener Dansk Folkeparti?

Dansk Folkeparti ønsker at bevare alle fire forbehold, da man ikke ønsker at afgive selvbestemmelse til EU og ikke ønsker, at EU skal have indflydelse på for eksempel den danske udlændingepolitik, sådan som det vil blive tilfældet, hvis forbeholdet på området for retlige og indre anliggender fjernes. Derudover mener Dansk Folkeparti, at Danmark skal træde ud af Schengen-samarbejdet og genoprette de danske grænsebomme for at bremse for adgang til landet for især østeuropæiske kriminelle. 

Hvad mener Liberal Alliance?

Liberal Alliance mener, at Danmark bør afskaffe rets- og forsvarsforbeholdene, men at Danmark skal bevare kronen. En beslutning om deltagelse i euroen bør udskydes, til der er mere økonomisk stabilitet i EU og situationen i Grækenland er afklaret, har formand Anders Samuelsen sagt. På lang sigt ønsker Liberal Alliance muligvis – afhængigt af, hvordan eurokrisen udvikler sig – at Danmark skal deltage i eurosamarbejdet. 

Hvad med Alternativet?

Alternativet, der kom i Folketinget for første gang ved Folketingsvalget i 2015, havde i juli 2015 stadig ikke taget stilling til alle fire forbehold, men mener at retsforbeholdet bør erstattes af tilvalgsordningen. EU-ordfører Rasmus Nordquist sagde i et interview til Fagpressen (se kilder), at han er positiv overfor EU, og at han mener, at mere samarbejde er bedre for Danmark. Samtidig mener han, at Danmark stadig skal kunne gå i front og gennemføre lovgivning, der er strammere end de øvrige EU-landenes, eksempelvis på miljøområdet. Partiet fik en del medieopmærksomhed og kritik, da formand Uffe Elbæk op til Folketingsvalget i 2015 erkendte, at partiet endnu ikke har formuleret en EU-politik (se kilder). 

Hvad mener Folkebevægelsen mod EU?

Folkebevægelsen mod EU ønsker, at de fire forbehold bevares, og hvis der skal stemmes om forbeholdene, bør det ifølge Folkebevægelsen ske ved en samlet afstemning. Folkebevægelsen mod EU mener, at forbeholdene værner Danmark mod mere magt fra EU, og at retsforbeholdet bør bevares. Partiet, der har et medlem af Europa-Parlamentet, men ikke er repræsenteret i Folketinget, frygter mindre demokrati og mere overvågning, hvis forbeholdene afskaffes. 

Hvad mener Den Danske Europabevægelse?

Den Danske Europabevægelse, som er en tværpolitisk organisation, der kæmper for et tættere og mere forpligtende EU-samarbejde med mere dansk deltagelse, mener, at Danmark bør komme af med forbeholdene så hurtigt som muligt og er derfor positive over for Folketingets beslutning om, at retsforbeholdet skal til afstemning i 2016. Europabevægelsen er især kritisk over for, at Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke kan deltage i EU’s fredsbevarende militære indsatser og advarer om, at Danmark efter eurokrisen står svagere i EU, da vi ikke deltager i det nu endnu mere omfattende eurosamarbejde. 

Hvad mener vælgerne?

Danskernes holdning til de fire forbehold har ændret sig, men de danske borgere er fortsat uenige om, hvor mange og hvilke forbehold, der bør afskaffes. Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning, så den danske regering kan deltage i Europol-samarbejdet, men tage stilling fra sag til sag på andre områder, er der et stort flertal for at afskaffe forbeholdet. Hele 63 % af vælgerne mener, at forbeholdet bør afskaffes, 14 % vil gerne bevare forbeholdet, mens 23 % endnu ikke har taget stilling til, hvor de vil sætte deres kryds, viser en meningsmåling foretaget for DR (se kilder).

Der er mere slinger i valsen, når det kommer til forsvarsforbeholdet. En måling for Altinget fra 2012 viste, at 40 % vil stemme for en afskaffelse, mens 36 % vil stemme imod, og 24 % er i tvivl om, hvor de vil sætte deres kryds. I 2015 viste en måling foretaget for tænketanken Think Europe (se kilder), at der er kommet færre tvivlere og flere, der gerne ser, at Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet: 46 % af vælgerne mener, at forbeholdet bør afskaffes, 36 % mener, at det bør fastholdes, mens 18 % er i tvivl.

Når det kommer til euroen er danskerne mere enige: Danmark skal beholde kronen, mener et flertal. 50 % af vælgerne vil bevare kronen og holde sig ude af det tætte økonomiske samarbejde om den europæiske fællesvaluta, mens 34 % er villige til at udskifte de danske kroner og ører med eurosedler, viser en måling for Jyllands-Posten (se kilder). Da forbeholdet om unionmedborgerskab blev gjort overflødigt af Amsterdam-traktaten bliver der generelt ikke foretaget meningsmålinger om dets popularitet.  

Hvorfor kommer forbeholdene ikke til afstemning, når der er politisk flertal for at afskaffe dem?

Der har længe været klart politisk flertal for at afskaffe rets- og forsvarsforbeholdet, og selvom de fleste EU-ordførere og partiledere mener, at der er for meget økonomisk uro omkring euroen til at tage en folkeafstemning om det økonomiske forbehold nu, så mener de, at Danmark på lang sigt bør tilslutte sig det økonomiske samarbejde fuldt ud. Både daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen har opfordret til afstemning – i Lars Løkkes tilfælde en lynafstemning – om de fire forbehold. Der er også bred opbakning blandt eksperter til at afskaffe forbeholdene: Hele 82 % af eksperter, embedsfolk, meningsdannere og politikere mener, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes. Alligevel er der pt. kun planer om en folkeafstemning om retsforbeholdet den 3. december 2015. Ifølge politiske iagttagere skyldes politikernes tøven, der trodser deres politiske overbevisning, at det koster for meget politisk kapital at sende alle forbeholdene til afstemning og risikere et nederlag, hvis danskerne stemmer nej til at afskaffe dem. Ifølge EU-eksperten Marlene Wind fra Københavns Universitet tør politikerne ikke sende forbeholdene til afstemning, før der er fuldstændig politisk og finansiel ro i Europa, hvilket hun mener, er urealistisk at gå og vente på (se kilder). 

Kilder til baggrund

Officielle institutioner

De fire forbehold På Folketingets EU-Oplysning kan der findes information om de fire forbehold.
Edinburgh-afgørelsen På Folketingets EU-Oplysning kan der findes information om Edinburgh-afgørelsen.
Det nationale kompromis På Folketingets EU-Oplysning kan der findes information om ’det nationale kompromis’.
Regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” På Statsministeriets hjemmeside kan man finde regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra den 22. november 2000 under Publikationer.

Tv-indslag

Faglitteratur

Vestergaard, Anne Mette og Fenger-Grøndahl, Malene: ”EU’s dilemmaer - Hvad sker der?”. Informations Forlag / Dansk Institut for Internationale Studier, 2006. bibliotek.dk

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Danske EU-forbehold' bibliotek.dk

Kilder citeret i artiklen

Web-publikationer

Artikler

Elisabeth Thiis: Den danske debat om EU-forbeholdene. Berlingske, 2014-04-20.
Kim Schou: Det mener partierne om EU-forbeholdene Kristeligt Dagblad, 2011-02-16.
Bunkebryllup øger risikoen for nej. Ritzau. 2008-01-09.
Jessen, Chris Kjær og Morten Henriksen: Danskerne vil af med EU-forbehold. Berlingske Tidende. 2008-01-09.
Keiding, Peter: Partier strides om EU-afstemning. Information. 2008-01-09.
Dahl Hansen, Karin Regeringen ønsker lavere skat på arbejde. Kristeligt Dagblad. 2007-11-23.
Lauritzen, Thomas: De danske EU-forbehold lever endnu. Politiken. 2007-10-07.
Udskriv denne side

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • 2. Verdenskrig (Faktalink light)

  • 1. Verdenskrig (Faktalink light)

  • Truede dyr (Faktalink light)

 

Aktuelle temaer

Kvinde

Terrorisme

EU og Europa

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Kontakt os

DBCs kundeservice