Hvad var ETAs ideologiske grundlag?
ETA gik som undergrundsorganisation ind i kampen for et samlet, helt og selvstændigt baskerland. Hermed adskilte de sig fra det store baskiske nationalistparti PNV og den hidtidige kulturnationalisme, som i vidt omfang havde accepteret Baskerlandets deling i Euskadi (der nu er selvstyreområde) og de øvrige provinser.
Også på andre væsentlige punkter skilte ETA sig ud fra den gamle nationalisme, som blandt andet byggede på en fremmedangst over for indvandrerne fra det øvrige Spanien. ETA tog afstand fra denne fjendtlige holdning, tilnærmede sig desuden arbejderbevægelsen og gik ind for en væbnet frihedskamp.
ETA var dog ikke fra starten en socialistisk orienteret gruppering. Det var først fra 1967, at ETA definerede sig som en revolutionær, socialistisk og antiimperialistisk bevægelse.
Hvem kæmpede ETA imod?
ETAs kamp rettede sig primært mod den spanske stat med angreb på statens repræsentanter og dens styrker, især politiet. Senere blev hovedmålene "den baskiske nationalismes modstandere", det vil sige andre militære og politiske mål som for eksempel partikontorer, journalister, politikere og militærfolk. Gruppen gennemførte også bombeattentater mod civile mål som eksempelvis indkøbscentre for at skade spanske turistinteresser og for at anrette økonomisk skade på det kapitalistiske system.
I slutningen af 1970'erne nåede ETA op på at myrde næsten 100 personer om året. ETA bliver ifølge artiklen ”Baskiske separatister nærmer sig fuld afvæbning” fra Information i juli 2014 (se kilder) beskyldt for at have dræbt i alt 829 mennesker.
Hvad var ETAs voldsstrategi?
ETAs voldsstrategi gik ud på at provokere myndighederne med forskellige voldsaktioner, så yderligere statslig undertrykkelse i Baskerlandet skulle få flere til at acceptere den væbnede kamp og slutte sig til ETA. Det skulle ske i en såkaldt voldsspiral-proces, som ville bringe hele det baskiske folk til en opstand mod de spanske "koloniherrer". ETA betragtede fra 1967 Baskerlandet som en koloni, der burde benfries på samme måde som Algeriet og Vietnam.
Hvordan føres den politiske kamp for selvstændighed?
Batasuna (tidligere Herri Batasuna) var et politisk parti, der blev stiftet i 1978 og har været forbudt siden 2003. Batasuna blev regnet som ETAs politiske gren og deltog i valg i de spanske basker-provinser. Ledelsen i partiet er flere gange blevet anholdt og fængslet for sin nære tilknytning til ETA. Siden 2003 har Batasuna i lighed med ETA været på både USAs og EUs terrorlister. Ifølge artiklen ”Batasuna på EU's terrorliste” fra maj 2003 (se kilder) skulle det være en indirekte tak for hjælpen fra USA for Spaniens deltagelse i Irak-krigen.
En række politiske grupperinger har siden forbuddet mod Batasuna været regnet som ETAs politiske fløj, og de er blevet mødt med modstand og forbud fra spansk side. I artiklen ”ETA tæt på et endeligt farvel til våbnene” i Information i februar 2014 (se kilder) beskrives partiet Sortu som Batasunas arvtager, men forbindelsen mellem Sortu og ETA bliver dog afvist af Sortu selv. Sortu stod i en meningsmåling fra 2014 til at få 26 % af stemmerne i Baskerlandet.