ETA i nyere tid

Main image kapitel
Folk demonstrerer i Madrid mod politisk retsforfølgelse i Baskerlandet i oktober 2015.
Folk demonstrerer i Madrid mod politisk retsforfølgelse i Baskerlandet i oktober 2015.
Foto: Pasific Press / Scanpix

Hvad betød mordet på Miguel Angel Blanco?

I 1996 kom det konservative parti Partido Popular (Folkepartiet) til magten i Spanien. Partiet betragtes af nogle på venstrefløjen som en moderne arvtager til general Francos fascistiske system, og ETAs attentater blev nu rettet direkte mod regeringspartiets medlemmer. Flere konservative byrådsmedlemmer blev dræbt, men en enkelt af disse likvideringer fik en afgørende betydning, nemlig drabet på det konservative byrådsmedlem Miguel Angel Blanco. I sommeren 1997 blev Blanco kidnappet og kort efter henrettet, da regeringen ikke efterkom ETAs krav om at overflytte ETA-fanger til baskiske fængsler til gengæld for, at Blanco ville blive frigivet.

I dagene op til og efter henrettelsen mobiliserede den spanske regering de øvrige spanske partier samt de moderate baskiske partier til kolossale demonstrationer mod ETA med flere millioner deltagere rundt omkring i Spanien. Hele ledelsen af den politiske gren af ETA, Batasuna, blev fængslet, og avisen Egin blev lukket på grund af samarbejde med ETA. 

Hvad var våbenhvilen fra 1998?

Samtidigt med at ETA fortsatte den væbnede kamp, lagde organisationen op til forhandlinger og fredsslutning, og den har flere gange erklæret våbenhvile. I 1995 offentliggjorde ETA et fredsforslag, hvor der blev lagt op til våbenhvile og fredsslutning, hvis Spanien anerkendte baskernes ret til selvbestemmelse. Den spanske regering svarede ikke på fredsudspillet, og da ETAs politiske gren i form af partiet Batasuna i valgkampen i 1996 forsøgte at vise en video med ETAs udspil, blev partiets ledere hver idømt syv års fængsel.

På Batasunas initiativ underskrev en lang række baskiske partier og bevægelser i 1998 den såkaldte Lizarra-erklæring. Den lagde op til forhandling og en demokratisk proces, hvor baskerne skulle have mulighed for at vælge selvstændighed. Erklæringen blev udformet på baggrund af erfaringerne fra fredsprocessen i Nordirland.
Kort tid efter erklærede ETA for første gang en ensidig, tidsubestemt våbenhvile. Herefter blev det op til de politiske partier og folkelige bevægelser at lægge pres på den spanske og franske regering for at indgå i forhandlinger, hvilket begge umiddelbart afviste. 

Hvordan foregik bruddet på 1998-våbenhvilen?

Regeringen fastholdt en afvisningskurs, og med selvstændigheden langt uden for rækkevidde ophævede ETA våbenhvilen den 3. december 1999. Organisationen gennemførte siden en lang række attentater med adskillige døde og ødelæggelser til følge. Bombeattentater, mordforsøg og dødstrusler rettedes ikke længere kun mod repræsentanter for den spanske stat.

Angrebene ramte i stigende grad baskiske lokalpolitikere, baskiske politifolk, journalister, forfattere og kunstnere. ETA opfattede nu ikke længere kun den spanske stat som fjenden. Fjendebilledet blev udvidet til at være alle, der ikke er baskiske nationalister og alle, der åbent tager afstand fra ETA. De mange attentater bekræftede formodninger om, at ETA benyttede våbenhvilen til at forynge og modernisere sig med henblik på også at flytte frihedskampen uden for Baskerlandet.

ETA indgik også en våbenhvile i 2006, som blev brudt året efter. 

Hvad er ETAs permanente våbenhvile fra 2011?

ETA møder mindre og mindre forståelse i Baskerlandet for deres voldelige metoder, og i resten af Spanien vækker ETA og dens metoder dyb vrede, decideret afsky og foragt. Muligvis blandt andet på grund af den stigende folkelige modstand besluttede ETA i 2014 at afsværge vold som politisk kampmiddel og opgive eller uskadeliggøre sine våben. Det er ifølge kilder i artiklen ”ETA tæt på et endeligt farvel til våbnene” i Information i februar 2014 (se kilder) en naturlig udvikling, fordi ETA i de senere år blevet markant svækket og mangler opbakning fra den baskiske befolkning. 

Hvor stor er opbakningen til kampen for selvstændighed?

Ifølge artiklen ”Separatister i hele Europa vejrer morgenluft” i Berlingske (se kilder) bakkede 59 % af baskerne i 2014 op om en folkeafstemning om uafhængighed, hvis det ikke automatisk betyder udmeldelse af EU. I juni dannede 150.000 baskere en 123 kilometer lang menneskekæde under mottoet ”ret til at bestemme”, der kopierede de baltiske landes menneskekæder, da de i 1989 kæmpede for løsrivelse af Sovjetunionen.

I artiklen ”Historisk demonstration i Baskerlandet: Bliver Spanien splittet op?” i det danske magasin Ræson i januar 2014 (se kilder) hævdes det, at kun 1-2 % af baskerne bakker op om væbnet kamp for selvstændighed.