Hvad var Burgos-processen?
I foråret 1969 pågreb politiet størstedelen af ETAs ledelse i to baghold, og i Euskadi blev organisationen på det nærmeste tilintetgjort.
I efteråret 1970 stillede Franco-regimet aktivisterne for en militærdomstol i byen Burgos. Med Burgos-processen kom det svækkede og splittede ETA igen i fokus og blev dermed i stand til at gøre politisk comeback.
Seks ETA-folk fik dødsstraf, og de øvrige blev idømt tilsammen 700 års fængsel. Med de hårde domme regnede regimet med at kunne stoppe al fremtidig modstand. Men Burgos-processen udløste i stedet den største folkelige protestbevægelse i Spanien siden borgerkrigens afslutning i 1939. Den blev et tilbageslag for general Franco, som til sidst blev tvunget til at benåde de dødsdømte baskere.
Efter Burgos-processen var den politiske situation i Euskadi i ETAs favør, fordi stort set alle baskere betragtede Baskerlandet som en undertrykt nation og dermed fandt den væbnede kamp, som ETA kæmpede, legitim. ETAs nye offensiv nåede sit højdepunkt med bombemordet på den spanske regeringschef Luis Carrero Blanco i 1973.
Hvad var ZEN-planen?
Efter Francos død, den efterfølgende demokratisering af Spanien og indførelsen af selvstyret i Baskerlandet gennemførte regeringen den såkaldte ZEN-plan (Zona Especial Norte, Den nordlige specialzone) i begyndelsen af 1980'erne – en form for undtagelsestilstand i de spanske baskerprovinser. I bogen ”The Basques: Their Struggle for Independence” (se kilder) beskrives denne strategi: ytrings- og forsamlingsfriheden kunne begrænses af myndighederne, anholdte under anklage for kontakt med ETA kunne tilbageholdes i fem dage uden at blive sat for en dommer eller få adgang til at tale med en advokat, og alle former for kontakt til og samarbejde med ETA blev straffet meget hårdt.
Planen omfattede også en reform af politistyrkernes bekæmpelse af ETA. Det skulle effektivisere deres propagandaarbejde blandt andet ved brug af misinformation, psykologisk krigsførelse og mediekampagner.
Hvad var GAL?
GAL står for Grupos Antiterrroristas de Liberación (Antiterroristiske befrielsesgrupper), som var kommandogrupper, som blev sat ind mod ETA. GAL blev dannet i forlængelse af den statslige ZEN-plan.
Medlemmer af det franske og det spanske politi besluttede at indsætte særlige enheder i en hemmelig krig mod ETA. De oprettede organisationen GAL, der udviklede sig til regulære dødspatruljer. I årene 1984-87 gennemførte GAL den såkaldt "beskidte krig" og dræbte 28 personer, heraf angiveligt en del uden tilknytning til ETA.
Terroristbekæmpelsen viste sig senere at involvere ansættelse af både småkriminelle og lejemordere. GAL rakte også langt ind i det politiske establishment og nåede helt op i toppen af den spanske socialistregering. I juli 1998 blev den tidligere indenrigsminister og den tidligere chef for den spanske sikkerhedstjeneste dømt for deres deltagelse i GALs "beskidte krig" mod ETA.
Hvem er baskerne i Frankrig?
Den franske regering har ligesom den spanske hele tiden afvist baskisk selvstændighed, men den baskiske konflikt har langt overvejende udspillet sig på den spanske side af grænsen. De franske baskere har en lang tradition for solidaritet med ETA, og mange ETA-medlemmer befandt sig under de værste forfølgelser i Franco-tidens Spanien i eksil på den franske side af Pyrenæerne. Fra starten af 1960'erne var de franske baskerprovinser således både tilflugtssted og udgangspunkt for ETA's operationer i Spanien, men fra 1970’erne har den franske stat ført en hårdere kurs over for ETA.