Samfunds- og kunstneriske forhold med betydning for Ekspressionismen

Hvad var optakten til den Første Verdenskrig?

Første Verdenskrig blev den voldsomste og blodigste krig, som verden hidtil havde oplevet. Samtidig blev den afslutningen på den længste periode med generel fred, som Europa havde oplevet. Op til krigsudbruddet i 1914 stod to alliancesystemer truende over for hinanden i Europa:

  • Trippelententen: Bestående af Frankrig, Rusland og England
  • Tripelalliancen: Bestående af Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien

Situationen mellem dem var højspændt. Tyskerne, der havde oplevet en voldsom økonomisk vækst i slutningen af det 19. århundrede, mente, at England skyggede for deres retmæssige plads i solen. Englænderne, på den anden side, var bekymrede, fordi tyskerne i deres øjne stræbte efter at blive en verdensmagt. Den politiske situation i Europa før krigen var altså præget af store spændinger, nærmest at sammenligne med en krudttønde, og der skulle kun en enkelt gnist til for at starte krigen. 

Hvordan forløb den Første Verdenskrig?

Det var derfor kun et spørgsmål om tid, før hele det europæiske kontinent ville bryde i brand i en altomfattende krig. Den tyske hær invaderede Frankrig, men dens fremrykning blev standset nord for den franske hovedstad Paris, og en udmarvende skyttegravskrig begyndte. Herefter formede krigen sig i høj grad som en stillingskrig, hvor man lå i hver sin skyttegrav og lurede på fjenden. I bogen “Indsigt og Udsyn” (se kilder) anslås det, at mellem 10 og 12 millioner mennesker mistede livet som direkte følge af krigshandlingerne. Andre kilder - eksempelvis “Den Ny Verdenshistorie” (se kilder) - påpeger, at krigen havde en række afledte, meget barske implikationer for de involverede lande, og at det samlede tab af menneskeliv ligger på over 35 millioner menneskeliv. 

Hvordan sluttede den Første Verdenskrig?

Første Verdenskrig sluttede i 1918, hvor Entente-magterne med hjælp fra USA. havde tvunget Alliance-magterne i knæ og tvunget Tyskland til at underskrive nogle meget skrappe betingelser for freden. Der skulle ikke være nogen tvivl om, hvem der havde skylden for krigen, og derfor skulle Tyskland straffes. Landet skulle afgive en række grænseområder til sine nabolande, afgive sine kolonier til krigens sejrende magter og betale en enorm krigsskadeerstatning. Især Frankrig var interesseret i at holde Tyskland nede, så landet aldrig igen kunne true Frankrig. Hårdheden af disse betingelser betød, at utilfredsheden ulmede i Tyskland efter Første Verdenskrig. Denne utilfredshed tog til i løbet af de næste årtier og var medvirkende til at starte den Anden Verdenskrig. 

Hvilke opfindelser prægede Europa i årene efter Første Verdenskrig?

I teknologisk forstand var tiden efter Første Verdenskrig præget af en rivende udvikling. Her begyndte man for alvor at benytte de nyskabelser og opfindelser, som man havde gjort før og under krigen. Blandt de mest markante var bilen, radioen og flyvemaskinen. Samtidig blev man også langt bedre til at udnytte de muligheder, som elektriciteten rummede. Afgørende for perioden var, at det blev gjort meget lettere for varer, information og mennesker at bevæge sig fra sted til sted. Samtidig blev flere af de teoretiske og teknologiske landvindinger, som videnskaben havde gjort i tiden før verdenskrigen - eksempelvis gjort af Sigmund Freud og Albert Einstein - for alvor foldet ud i 1920’erne. 

Hvordan var de økonomiske forhold i Europa i årene efter Første Verdenskrig?

Tiden efter Første Verdenskrig var præget af en generel stigning i produktiviteten blandt mange af landene i Europa. Dette betød, at landenes befolkninger generelt oplevede en velstandsstigning i 1920’erne. Den største vækst kom dog til at foregå i USA, der under Første Verdenskrig havde overtaget Englands dominerende stilling på det økonomiske område. Efter krigen fastholdt USA. sin position som verdens økonomiske lokomotiv. Således fortælles det i bogen “Den Ny Verdenshistorie” (se kilder), at industriproduktionen steg med 50 procent i USA. i løbet af 1920’erne, mens den kun steg med 25 procent i de europæiske lande. Her blev perioden blandt andet kendt som de brølende ’20’ere.

Ind imellem blev den generelt gunstige økonomiske kurve dog brudt af en række heftige kriser. Mest alvorligt i 1929-32, hvor en meget alvorlig finanskrise, der er kendt som Depressionen, indtraf i USA. Valutakurserne styrtdykkede, og mange værdipapirer og aktier blev på kort tid næsten værdiløse. Det udløste en panik, og de menneskelige omkostninger af denne finanskrise var enorme. Depressionen udsendte chokbølger, der også ramte Europa.

Se Faktalinket 'Wall Street-krakket'.

Hvordan var de politiske forhold i Europa i årene efter Første Verdenskrig?

I Europa var forskellene i magtforholdene store efter Første Verdenskrig. Tysklands modpoler i Europa - Frankrig og England - oplevede begge en relativt stabil periode efter krigen. Demokratiet herskede i begge lande relativt sikkert, og de økonomiske kriser - eksempelvis som følge af Depressionen - blev overvundet.

De sejrende magter havde tvunget krigens tabende part - Tyskland - til at underskrive nogle meget hårde fredsbetingelser, der især i økonomisk forstand bragte landet i ruin. Inflationen (en målestok for de generelle prisstigninger i samfundet) galopperede fuldstændigt ud af kontrol. “Den Ny Verdenshistorie” (se kilder) fortæller eksempelvis, at der i 1923 skulle 4.200 milliarder tyske mark til at købe en amerikansk dollar. Tyskerne brugte i denne periode af og til deres egne pengesedler til optænding i brændeovne; her brugte man helst de største sedler, idet de kunne brænde længst.

I løbet af 1920’erne blev Tysklands økonomiske problemer dog bragt under kontrol. Det skete blandt andet som følge af en lempelse af kravene til krigsskadebetalingerne, samt at krigens sejrherrer iværksatte en række hjælpeprogrammer, særligt den såkaldte Dawes-plan fra 1924, der igen skulle bringe Tyskland på fode. I politisk forstand blev Tyskland regeret efter principperne i et parlamentarisk demokrati. Det skete på baggrund af en forfatning, der blev vedtaget i den tyske middelalderby Weimar i 1919, og som stod ved magt frem til nazisternes magtovertagelse i 1933. 

Hvilken rolle spillede Første Verdenskrig for tidens åndelige klima?

Verdenskrigen havde betydet et sammenbrud af de kendte værdier og et kulturelt chok, som eftertiden havde meget vanskeligt ved at komme sig over.

Mange af de tanker og idealer, som man inden krigen havde anset for selvfølgelige, var visnet bort ved krigens afslutning. Det gjaldt for troen på det gode og fornuftiges afgørende rolle i mennesket, samfundet og kulturen. Og for tilliden til, at ny teknologi og videnskab ville føre til menneskehedens frelse. Denne tillid led et voldsomt knæk, da den nye teknologi i de nordfranske skyttegraves rædsler viste sig fra sin mest destruktive side. Fly, skibe, køretøjer, maskingeværer, bomber, granater og giftgas blev til effektive midler i krigens myrderier. Soldaterne kunne befinde sig i skyttegravene i månedsvis.

Som eksempel på de ufattelige lidelser, som den moderne teknologi merdførte, fortælles det i bogen “Indsigt og Udsyn” (se kilder), at den franske hær efter halvandet års krigshandlinger havde mistet 1 million mand, hvilket var flere, end der havde været i hele den franske hær ved krigens begyndelse. Hvis soldaterne slap med livet i behold, vendte de oftest fysisk eller psykisk lemlæstede tilbage til deres hjembyer. 

Hvordan var de kulturelle forhold i Europa i årene efter Første Verdenskrig?

Kulturelt var perioden mellem Første Verdenskrig og Depressionen i 1929 præget af modsatrettede strømninger. De ufattelige myrderier og lidelser under Første Verdenskrig havde på den ene side afsat en gennemgående stemning af pessimisme og mismod på det moderne menneskes vegne. På den anden side fandtes der - godt hjulpet på vej af en kraftig påvirkning fra den amerikanske kultur - en strøm af tro på en fremtid, der ville blive ændret til det bedre. Resultatet heraf bliver et verdensbillede i opbrud, hvor værdierne flyder, og hvor traditioner og normer er kraftigt på tilbagetog. Ekspressionismens kunst er en reaktion på denne tilstand. Kunstneren kunne græde, juble eller blive politisk aktiv. 

Hvilken rolle spillede Første Verdenskrig i Ekspressionismen?

For de ekspressionistiske kunstnere var det især sorgen eller den politiske aktivitet, der var dominerende i tiden efter krigen. Mange af strømningens kunstnere havde været aktive som soldater under krigen. For dem, der overlevede skyttegravenes rædsler, blev den ekspressionistiske kunst en mulighed for at sætte ord og billeder på deres indre kaos. Mange af Ekspressionismens kunstnere havde tillige en forestilling om, at deres kunst skulle ud i samfundet. At kunstneren og hans kunst skulle gøre en forskel i forhold til omverdenen, som han levede i. Mange mennesker nærede efter krigen en dyb mistillid til teknologien og til det industrisamfund, der havde frembragt den. Denne mistillid fik stemme i Ekspressionismen, hvor kunstnerne højlydt kritiserede det moderne samfunds umenneskelige sider.