Hvad har Ekspressionismen betydet for det 20. århundredes kunstnere?
Tiden efter Første Verdenskrig var præget af en vifte af kulturelle strømninger, blandt andet Ekspressionismen og Surrealismen, der hver især havde deres krav til billedkunst, litteratur, film med videre. Fælles for disse strømninger var et opgør med det kendte, med traditionen og med religionen. Og vigtigst af alt: De rummede en krads kritik af den vestlige civilisation. Med en samlebetegnelse kaldes denne kritiske stilling til det gamle og det kendte for Modernisme. Kunstens kritiske stilling til det bestående kaldes avantgarde og kan - forstået som en særlig, kritisk position i forhold til det bestående - spores overalt i den senere kulturhistorie.
Hvad er Surrealismens forhold til Freud?
Surrealismen deler mange af Ekspressionismens centrale værdier, men dyrker i endnu højere grad forestillinger om kræfterne i mennesket underbevidsthed. Derfor spillede Freud en helt afgørende rolle for bevægelsens tankemønstre. Den surrealistiske bevægelse forsøgte at skildre menneskets underbevidsthed uden nogle af de bånd, som fornuften og rationaliteten - ifølge kunstnerne i bevægelsen - lagde på det enkelte menneske. Skønt bevægelsen i høj grad var inspireret af Freuds teorier blev der dog aldrig tale om et egentligt samarbejde mellem surrealisterne og Freud. Bevægelsens kunst blev en håndgribelig afspejling af de kræfter og strømme, som Freud antog regerede i menneskets underbevidsthed. Koblingen mellem videnskab og kunst blev central for dele af kunsten i det 20. århundredes første årtier.
Hvad er kulturkampen?
Da 1920’erne blev til 1930’erne, blev de vilde kunstneriske formeksperimenter, som blandt andet Ekspressionismen havde stået for, afløst af en ny fokusering på faktuelle, saglige forhold. Samtidig tiltog den politiske polarisering i Europa og i Danmark. Her i landet er denne strid blevet betegnet kulturkampen. Fronterne i tidens danske kulturkamp var:
- De konservative: De ville bevare respekten for traditionen i samfundet og forsvarede den bestående, borgerlige kultur. Denne gruppe nærede en dyb mistillid til Modernismens - ikke mindst Ekspressionismens - ukontrollable og løsagtige kunstpraksis.
- De kulturradikale: De ville forny og provokere ud fra en frisindet brug af fornuften. Hermed trækker de tydelige spor tilbage til Georg Brandes og arven fra Det Moderne Gennembrud. Samtidig hyldede kulturradikalisterne mange af de tanker, der var centrale for Modernismen, eksempelvis dyrkelsen af Freud og psykoanalysen.
Hvad betød nazismen for Ekspressionismen?
Da Adolf Hitler (1889-1945) kom til magten i 1933 i Tyskland, der jo ellers havde været et arnested for Ekspressionismen, slog han hårdt ned på den ekspressionistiske kunst. Nazisterne stemplede den som ‘entartet’ [da. dekadent, vanartet, skadelig] og fik den fjernet fra offentlige museer og samlinger. Nazismens forestillinger om den gode og opbyggelige kunst var en naturlig gengivelse af verden. Således var harmoniske skildringer af den ariske - eksempelvis den tyske - bondebefolkning, der levede et enkelt og sundt liv i pagt med naturen blandt de nazistiske kunstneres yndlingsmotiver.
Hvad har Ekspressionismen betydet for filmhistorien?
Ekspressionismen har afsat en række tydelige spor i filmhistorien efter Anden Verdenskrig (1939-45). Eksempelvis har den verdensberømte danske instruktør Carl Th. Dreyer (1889-1968) stået bag flere film, der - især hos eftertidens anmeldere - har vundet enorm anerkendelse. Film som “Jeanne d'Arcs lidelse og død” (1928) og “Vampyr” (1932) var tydeligt inspireret af den tyske Ekspressionisme og er blevet vigtige pejlemærker for eftertidens filmskabere. Ekspressionismen er også tydeligt til stede i den hårdkogte detektivgenre film noir, der særligt blomstrede i 1950’erne. Således er væsentlige instruktører i filmhistorien som amerikanske Orson Welles (1915-1985), svenske Ingmar Bergman (1918 - ) og danske Lars von Trier (1956- ) alle tydeligt inspirerede af Ekspressionismen. Sidstnævnte er som aktiv filmskaber en af de seneste eksponenter for denne kunstretning.
Hvad er betydningen af Ekspressionismen i dag?
‘Ekspressionisme’ i ordets bredeste betydning - som en kunstners voldsomme trang til at kommunikere sine indre følelser og tanker til omverdenen - er til stede over alt i næsten alle af dagens kunstformer. I mere snæver forstand er en konsekvent dyrkelse af Ekspressionismens konkrete stiltræk og tankebygninger vanskeligere at genfinde i dagens kulturelle landskab. Fra - ved det 20. århundredes begyndelse - at være selve kernen i den kunstneriske praksis er Ekspressionismen i dag gledet over i en kategori, hvor den først og fremmest er en samling markante og slagkraftige stiltræk. Stiltræk, som en kunstner kan vælge at bruge som et effektivt redskab til at få sit kunstværk til at brænde igennem.
I dag er ekspressionismen mest synlig som visuelle stiltræk i film og musikvideoer. Det ser man eksempelvis i filmen “Sin City” (2005), (se Forfatterweb: Frank Miller) der i sit meget gennemførte stilistiske valg står i dyb gæld til Ekspressionismen. Det samme gælder for en bred vifte af musikvideoer. Eksempelvis videoen til gruppen Red Hot Chili Pepper’s nummer “Otherside” fra 2000. Videoen er skabt i en sort/hvid gotisk verden, der minder meget om Robert Wienes film fra 1920 “Das Cabinet des Dr. Caligari“. Ifølge portalen Wikipedia (se kilder) udtalte musikvideoens skaber: “Vi så både på Caligari og på en masse andre film fra den tyske Ekspressionisme“. I Danmark stammer et af de seneste eksempler på Ekspressionismen ligeledes fra musikvideoens verden. Bandet Veto udsendte i 2006 den prisbelønnede video til nummeret “You’re a Knife“, der ligeledes står i dyb gæld til den ekspressionistiske films karaktertræk, ikke mindst til Fritz Langs “Metropolis“.