De mest kendte efterretningstjenester

Hvad er de mest kendte efterretningstjenester?

De fleste lande har en eller flere efterretningstjenester, men der er især nogle landes tjenester, som har spillet en afgørende rolle i krige og konflikter og derfor er blevet kendt over hele verden. Det gælder for eksempel de britiske MI5 og MI6, de amerikanske CIA og FBI, Israels Mossad og Sovjetunionens KGB. Disse tjenester er også blevet udødeliggjort via romaner, spændingsfilm og tv-serier, som dog ikke altid giver et realistisk billede af det reelle efterretningsarbejde. Nedenfor præsenteres nogle af de mest kendte efterretningstjenester, deres historie og nuværende efterretningsopgaver.

Hvad hedder de britiske tjenester?

Storbritannien har to meget kendte efterretningstjenester:

  •  En indre tjeneste, hvis officielle navn er Security Service (SS), men som er bedre kendt under navnet MI5 (Military Intelligence departement 5)
  • En ydre tjeneste, hvis officielle navn er Secret Intelligence Service, ofte forkortet til SIS, men som er bedre kendt som MI6 (Military Service department 6). MI6 er særlig kendt for at være den efterretningstjeneste, som verdens måske mest berømte fiktive agent James Bond tilhører.

Hvornår blev de britiske tjenester oprettet?

Den første officielle efterretningstjeneste Security Service (SS) blev oprettet i 1909. Det skete som en reaktion på, at tyske spioner ifølge britiske aviser var på spil i de engelske havne. På det tidspunkt kappedes England og Tyskland om at opbygge den største flåde, og de tyske spioner var udsendt for at spionere på de britiske militærskibe.

Samme år oprettede briterne en ekstern, offensiv tjeneste med navnet Secret Intelligence Service (SIS), siden bedre kendt som MI6. MI6 blev til i 1909 og tog sig i begyndelsen især af at spionere mod Tyskland, som briterne anså for en voksende trussel. Sideløbende havde tjenesten fokus på den gryende Sovjetstat og kommunismen.

Hvad er MI5's opgaver i dag?

  • MI5 (Military Intelligence departement 5) skal ifølge tjenestens egen hjemmeside (se kilder) forsvare landet, dets borgere og interesser, hjemme og oversøisk imod alvorlige trusler imod den nationale sikkerhed. Som de fleste andre vestlige efterretningstjenester i dag er MI5’s topprioritet kontraterrorisme. Ifølge hjemmesiden har MI5 har omkring 2.200 ansatte, som beskæftiger sig med it, sprog, teknologi, overvågning, kommunikation, m.m.

Hverken MI5 eller MI6's budgetter offentliggøres af sikkerhedsmæssige årsager, men på MI5's hjemmeside, står, at det samlede budget for Storbritanniens efterretningstjenester for året 2004/2005 var 1296 millioner engelske pund.

Hvad er MI6's opgaver i dag?

  • MI6 (Military Service department 6, det officielle navn er Secret Intelligence Service, men medierne kalder stadig tjenesten for MI6) er ansvarlig for at indsamle efterretninger uden for Storbritannien til gavn for regeringens sikkerheds-, forsvars-, udenrigs- og økonomiske politik. Ifølge tjenestens egen hjemmeside (se kilder) er den vigtigste arbejdsopgaver at forhindre:
  • Terrorisme
  • Regional ustabilitet i forskellige dele af verden
  • Spredning af masseødelæggelsesvåben
  • Illegal narkotika.

Det fremgår ikke af MI6's hjemmeside, hvor mange ansatte tjenesten har, og tjenestens budgetter offentliggøres af sikkerhedsmæssige årsager ikke.

Hvad er MI6 kendt for?

Inden for fiktionens verden er MI6 nok bedst kendt som titelfigurens arbejdsgiver i romanerne og filmene om agenten James Bond. Men også i virkelighedens verden har MI6 gjort sig fortjent til en vis berømmelse; blandt andet på grund af en sag om dobbeltagenter kaldet Philby-sagen og et kup mod den iranske premierminister Mossadeq, som MI6 stod bag sammen med den amerikanske efterretningstjeneste. Dette kup var blot en af en række hemmelige operationer, som MI6 udførte under Den Kolde Krig. Derudover er efterretningstjenesten kendt for at have spredt falske informationer om grundlaget for at gå i krig og ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben; det blev blandt andet afsløret af de toneangivende, britiske medier BBC og Sunday Times (se kilder). Philby-sagen og kuppet mod Mossadeq beskrives nedenfor.

Hvad var Philby-sagen?

Philby-sagen var en sag om en britisk dobbeltagent, der var ansat i MI6, men også arbejdede for Sovjetunionen. I 1944 oprettede MI6 en sektion, som ifølge hjemmesiden espionageinfo.com (se kilder) skulle tage sig af sovjetisk spionage og undergravende virksomhed. Vicechefen for sektionen var Harold Philby, der senere - sammen med fire andre - blev afsløret som spion for Sovjetunionen. Det viste sig, at Philby allerede var blevet hvervet af Sovjetunionen 1930’erne, og at han altså havde fungeret som dobbeltagent i en lang årrække. Det benægtede MI6 dog, indtil Philby i 1963 flygtede til Sovjetunionen og fem år senere udgav sine erindringer, hvor han indrømmede, at han havde været spion for russerne i over tredive år. Historien om Philby kan læses på hjemmesiden politics.co.uk (se kilder).

Hvad var kuppet mod Mossadeq?

Kuppet mod Mossadeq, der fandt sted i 1953, var et kup mod den iranske premierminister, Mohammed Mossadeq. Ifølge en.wikipedia.org (se kilder) indgik MI6 i 1953 et samarbejde med amerikanske CIA om at gennemføre et kup mod den iranske premierminister. Baggrunden var, at Mossadeq ville nationalisere landets olierigdomme for at sikre, at olieindustriens enorme afkast kom den iranske befolkning til gode. Olien havde tidligere tilhørt Storbritannien, og da briterne ikke ønskede at give Iran olierigdommene tilbage, forsøgte den britiske regering at få amerikanerne med på ideen om at vælte Mossadeq. Mossadeq var imidlertid en afholdt politiker i USA, valgt af The Times som ’Årets mand’ og omtalt som ’Irans George Washington’, så i første omgang afviste amerikanerne ideen. Men da Mossadeqs støtter blev skiftet ud ved det næste amerikanske valg, kom der skred i tingene. Amerikanerne frygtede ligesom briterne, at Sovjetunionen ville besætte Iran og dermed få magten over olien, og Storbritannien og USA gennemførte derfor sammen 'Operation Ajax', der indebar en pressekampagne mod Mossadeq og arrangerede demonstrationer, der involverede Irans militær. På den måde lykkedes det ifølge kronikken “Kuppet bag ørkenkrigene” (se kilder) at få sat Irans demokratisk valgte premierminister fra magten og få genindsat shahen.

Hvad hed den russiske og sovjetiske tjeneste?

Sovjetunionens efterretningstjeneste er i dag bedst kendt som KGB, - Komitet Gosudarstvennoj Bezopasnosti (Komiteen for den statslige sikkerhed) - som var den sovjetiske tjenestens officielle navn fra 1954. Før da havde den flere andre navne. Fra 1917 til 1922 var den kendt som Tjekaen, der er en forkortelse for Vserossiyskaya Chrezvychaynaja Kommissiya Borbe s Kontrrevolyutsey i Sabotazhem (Den alrussiske ekstraordinære kommission for kamp mod kontrarevolution og sabotage). Efter borgerkrigens afslutning i 1922 og oprettelsen af Sovjetunionen blev en ny tjeneste GPU - Gosudarstvennoe polititsjeskoe Upravlenie (Det statslige politiske direktorat) - etableret som afløsning for Tjekaen.

Hvornår blev den russiske tjeneste oprettet?

Den første russiske efterretningstjeneste, Tjekaen, blev oprettet i slutningen af revolutionsåret 1917, hvor først zarstyret blev afviklet, og hvor bolsjevikkerne med Vladimir Lenin i spidsen efterfølgende overtog magten fra den russiske regering. Tjekaen fungerede som en hemmelig politistyrke, der arbejdede med infiltrering af mistænkelige grupperinger og som brugte massiv terror. Chefen var Felix Dzerzhinsky, som fik tilnavnet Jern Felix. Fra revolutionen i 1917 og frem til 1922, skønnes det ifølge bogen “KGB - Dets agenter og hemmelige virke” (se kilder), at Tjekaen henrettede over 250.000 mennesker.

Hvordan udviklede den russiske tjeneste sig siden hen?

Efter borgerkrigens afslutning i 1922 og oprettelsen af Sovjetunionen blev den første russiske efterretningstjeneste, Tjekaen, formelt opløst, og GPU - Gosudarstvennoe polititsjeskoe Upravlenie (Det statslige politiske direktorat) - blev etableret som en underafdeling til indenrigsministeriet. Siden skiftede efterretningstjenesten navn flere gange, og kom først i 1954 til at hedde KGB - Komitet Gosudarstvennoj Bezopasnosti (Komiteen for den statslige sikkerhed).

Med Sovjetunionens opløsning i december 1991 blev også KGB opløst og en af de første statuer, der blev væltet var statuen af chefen for den første russiske efterretningstjeneste, Felix Dzerzhinsky. Ifølge Wikipedia (se kilder) blev antallet af ansatte i efterretningstjenesten efter 1991 officielt reduceret fra 150.000 til 80.000. Opgaverne blev videreført af ministeriet for indre sikkerhed og i 1993 af det Føderale Sikkerhedsburaeu, FSB, der arbejder direkte under præsidenten.

Hvad var KGB's opgaver?

KGB's tre overordnede opgaver var ifølge bogen “Spionernas vem är det” (se kilder):

  • opretholde kommunismen inden for Sovjetunionen
  • beskytte landets grænser
  • foretage både lovlige og ulovlige operationer i udlandet med det formål at udbrede kommunismen til resten af verden.

Ligesom de fleste andre efterretningstjenester holdt KGB antallet af medarbejdere hemmeligt, men ifølge “Spionernas vem är det” og “Den koldblodige krig” (se kilder) skønnes det, at der var op til 1.000.000 ansatte i KGB, hvoraf 250.000 agenter arbejdede uden for Sovjet som videnskabsmænd, handelsmænd, diplomater, journalister, Aeroflot-personale og repræsentanter i internationale organer.

KGB, der både var en intern og ekstern efterretningstjeneste, var opdelt i fire hoveddirektorater:

  • Direktorat 1: beskæftigede sig med hemmelige operationer i hele verden.
  • Direktorat 2: overvågede udenlandske ambassader, journalister, forretningsfolk og turister - det vil sige kontraefterretningstjeneste eller sikkerhedstjeneste.
  • Direktorat 3: overvågede landets indre sikkerhed og egne borgere, herunder nationale mindretal, som for eksempel landets jøder.
  • Direktorat 4: stod for kontrol af landets grænser med et stort korps af politisoldater.

Hvad er KGB kendt for?

Ifølge leksikon.org (se kilder) kan man beskrive KGB's rolle således:

“Frem til starten af 1990'erne levede den sovjetiske befolkning i et samfund, hvor det hemmelige politi satte præmisserne for dagliglivets udfoldelse.”

KGB var det magtinstrument, som lederne af Sovjetunionens kommunistiske Parti (SUKP) havde til rådighed for at beherske sovjetsamfundet, og det var kendt for en voldsom brutalitet. Man opererede i Sovjetunionen med et system af flere hundrede fangelejre, kaldet Gulag, der blev oprettet i 1930. Politiske modstandere eller statsfjendtlige elementer, som kunne være almindelige borgere, mistænkt for fjendtlighed mod staten, blev indespærret i Gulag. I perioder har op til 2 millioner mennesker siddet i disse fangelejre samtidig. Ifølge bogen “Den koldblodige krig” (se kilder), har man opgjort, at der i årene mellem 1930 og 1953 var 20 millioner mennesker igennem fangelejrene, og at fire millioner af slavearbejderne døde af sult, udmattelse og kulde.

KGB arbejdede desuden i de vestlige lande med at hverve agenter. Det kunne dreje sig om politikere i det pågældende land, dobbeltspioner, der både arbejdede for deres egne landes efterretningstjenester og for KGB. Desuden infiltrerede KGB's agenter de vestlige fredsorganisationer. KGB-agenter, der var aktive i Vesten, havde mange forskellige opgaver. Nogle var for eksempel ansat til at indsamle oplysninger om de vestlige landes militære styrker, mens de såkaldte indflydelsesagenter skulle øve kulturel og politisk indflydelse ved at sprede propaganda og misinformation om forholdene i Sovjetunionen og samtidig forsøge at hverve vesterlændinge til samme opgave.

Hvad er den russiske tjeneste kendt for i dag?

Efter Murens fald blev KGB afløst af FSB (Federal Security Service), der siden da har været den russiske federations førende efterretningsvæsen, men det militære efterretningsvæsen GRU, det eksterne efterretningsvæsen SVR og flere andre agenturer spiller også en afgørende rolle politisk og militært i Rusland. Siden slut-00’erne og igen i 2010’erne har Rusland fået en særdeles markant rolle på den internationale scene – særligt i forbindelse med krigen mod Georgien i 2008, annekteringen af Krim i 2014 og det russiske engagementet i den syriske borgerkrig. Det har også betydet, at der er kommet en ny og øget opmærksomhed på de russiske efterretningstjenester. Den største skandale til dato er de amerikanske efterretningstjenesters afsløring af, at den russiske præsident Vladimir Putin fik hackere til at hjælpe republikanernes kandidat Donald Trump med at vinde det amerikanske præsidentvalg over demokraternes Hilary Clinton i 2016. ”Vi vurderer, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede, at valgkampen i 2016 skulle påvirkes. Ruslands mål var at underminere offentlighedens tillid til den demokratiske proces, at ødelægge udenrigsminister Clintons ry og rygte og skade hendes valgchancer og eventuelle præsidentskab«, står der i en  rapport om skandalen ifølge en artikel i Politiken fra januar 2017 (se kilder).

Hvad hedder de amerikanske tjenester?

USA har to overordnede efterretningstjenester, en intern og en ekstern:

  • Den interne efterretningstjeneste hedder FBI (Federal Bureau of Investigation)
  • Den eksterne tjeneste hedder CIA (Central Intelligence Service).

Der er dog 16 bureauer i alt, der arbejder med efterretningsarbejde i USA, blandt andet en lang række militære efterretningstjenester, herunder NSA (National Security Agency) og Office of Terrorism and Financial Intelligence. Ifølge artiklen ”A hidden world, growing beyond control” (se kilder) har det amerikanske efterretningssystem efter terrorangrebet den 11. september 2001 vokset sig så stort, at ingen præcis ved, hvor mange mennesker der arbejder i tjenesterne, hvor meget efterretningsarbejdet koster skatteyderne, hvor mange forskellige underbureauer der er, og hvorvidt nogle af bureauerne måske udfører det samme stykke arbejde.

Hvornår blev FBI oprettet?

I 1935 fik USA's interne tjeneste navnet FBI (Federal Bureau of Investigation), som den også hedder i dag. Men tjenesten blev oprettet adskillige år før, i 1908. På det tidspunkt gik den under navnet BOI og havde til opgave at tage sig af biltyverier og kidnapninger. Fra begyndelsen af 1920'erne og til starten af '30erne, en periode kaldet ’gangsteræraen’, var tjenestens hovedopgave at nedkæmpe gangstere. Det arbejde kulminerede i 1936, da alle større gangsterledere blev anholdt. Fra 1940 begyndte bureauet at tage sig af spionage, sabotage og propagandaforsøg mod USA. Ifølge FBI's hjemmeside (se kilder) overvågede tjenesten blandt andet kommunister og fascister i 1950’erne, fordi man anså dem for at være samfundsundergravende.

Hvornår blev CIA oprettet?

Det var først, da den amerikanske stillehavsflåde Pearl Harbor blev angrebet af japanske fly den 7. december 1941, at USA for alvor fik fokus på vigtigheden af en militær efterretningstjeneste. Dermed blev USA kastet ufrivilligt ind i Anden Verdenskrig, og man oprettede Office of Strategic Services (OSS), forløberen for CIA. OSS skulle sørge for at USA ikke blev taget på sengen på samme måde, som det var sket ved Pearl Harbor. CIA (Central Intelligence Service) blev oprettet i 1947 som en erstatning for OSS. Anledningen var, at den daværende præsident Harry S. Truman frygtede et russisk angreb på USA.

Hvad er FBI's opgaver i dag?

FBI’s tre vigtigste opgaver er ifølge tjenestens egen hjemmeside (se kilder):

  • Kontraterrorisme
  • Sikkerhedstjeneste
  • Højteknologisk kriminalitet.

Se i øvrigt Faktalinket “FBI”.

Hvad er CIA's opgaver i det 21. århundrede?

En af de vigtigste opgaver for CIA (Central Intelligence Service) i det 21. århundrede har været arbejdet med krigene i Irak og Afghanistan og i 2010’erne har arbejdet især drejet sig om terrortruslen fra Islamisk Stat og de vedvarende krige og uroligheder i lande som Syrien, Libyen, Egypten og Tyrkiet. Ifølge bogen “Spionernas vem är det” (se kilder) arbejder CIA derudover blandt andet med:

  • Kryptografi (hemmelig kommunikation, skrevet i koder)
  • Usædvanlige sprog
  • Kemi
  • Cybernetik, det vil sige videnskab om avanceret elektronisk teknologi
  • Demografi
  • Guerrilla-krigsførelse. 'Guerilla' betyder ifølge Wikipedia (se kilder), ’lille krig’ på spansk og er betegnelsen for en organiseret væbnet kamp, der har til formål at styrte eller påvirke en regering med voldelige midler. Det kan være svært at adskille terror og guerillakrigsførelse.

Det er hemmeligt, hvor stort et budget CIA har, eller hvor mange medarbejdere, der er ansat i tjenesten. Men ifølge leksikon.org skønnes det, at budgettet er væsentligt over en milliard dollars om året, og at tjenesten har minimum 15.000 medarbejdere.

Hvilke sager er CIA kendt for?

CIA er blandt andet kendt for følgende sager:

  • I 1961 var CIA involveret i ’Svinebugtaffæren’, hvor amerikanerne forsøgte at fjerne Cubas socialistiske leder Fidel Castro fra magten. CIA havde ifølge 1960erne.dk (se kilder), hjulpet en gruppe på 1.500 eksilcubanere, der var flygtet fra den foregående diktator på Cuba, Batisto, med penge og træning i krigsførelse. Med CIA i ryggen gik eksilcubanerne den 17. april 1961 i land ved Svinebugten på sydsiden af Cuba. CIA havde troet, at befolkningen ville rejse sig mod Castro ved synet af de 1.500 soldater, men det skete ikke. Folkeopstanden udeblev, og operationen var en stor fiasko for CIA.
  • CIA var også involveret i Cuba-krisen i 1962. Her opdagede CIA, takket være luftfotografier fra spionfly, en igangværende installation af atomraketter på Cuba, som Sovjetunionen var i gang med at installere med det formål at raketterne skulle ramme USA. Men det lykkedes amerikanerne at forhindre færdiggørelsen af raketinstallationen ved at blokere for yderligere tilførsler fra Sovjetunionen til Cuba. På den måde fik præsident John F. Kennedy og CIA oprejsning efter den pinlige ’Svinebugtaffære’. Cuba-krisens forløb beskrives på leksikon.org (se kilder).
  • I Irak-krigen, som blev indledt i 2003, benyttede CIA sig ifølge amerikanske medier af tortur for at få oplysninger fra tilfangetagne individer, skriver BT (se kilder). Amerikanske aviser og tv-stationer viste billedmateriale, der dokumenterede torturen, ligesom tidligere ansatte i det amerikanske militær og efterretningsvæsen bekræftede afsløringerne.
  • Det var en CIA-operation, ’Operation Black Spear’, der i 2011 førte til Osama bin Ladens, manden bag terrorangrebet i 2001, død.

Hvad er NSA-skandalen?

I 2013 begyndte den 29-årige amerikaner Edward Snowden at lække dokumenter, der skulle vise sig at føre til verdens største efterretningsskandale. Den unge amerikaner havde været kontraktansat hos en underleverandør til det amerikanske efterretningsagentur NSA, National Security Agency. De lækkede dokumenter afslørede, at NSA havde indsamlet ufatteligt store datamængder og overvåget og aflyttet civile samt politiske topledere, blandt andet den tyske kansler Angela Merkel. Overvågningen foregik ved aflytning og indsamling  af data såsom e-mails, telefonsamtaler, internetkommunikation via tjenester som Facebook og indsamling  af personfølsomme metaoplysninger som fx lokation, skriver Dagbladet Information på tema-siden om NSA-dokumenterne (se kilder).

Overvågningen foregik hemmeligt og uden retskendelse og selv civile borgere, hvor der ikke var belæg for eller mistanke om, at de skulle være involveret i terrorvirksomhed, eller at de udgjorde en risiko for USA’s sikkerhed var ofre for overvågningen. Det var en gigantisk skandale, især på grund af de alvorlige krænkelser af privatlivets fred og afsløringen af, at USA overvågede statsledere, politiske partier og privatborgere fra lande, der er USA’s nære allierede. I Europa blev det desuden afsløret, at flere europæiske regeringer havde givet tilladelse til eller ligefrem medvirket til overvågningen, hvilket fik skandalen til at brede sig som ringe i vandet, skriver Dagbladet Information (se kilder). Derudover havde USA begået industrispionage for at fremme landets konkurrenceevne i forhold til andre lande, blandt andre nære allierede. Afsløringen førte til, at den aftale, der er mellem EU og USA om dataudveksling – som blandt andet bruges af efterretningstjenesterne på begge sider af Atlanten – blev annulleret, skriver dr.dk (se kilder).

Hvad hedder de israelske tjenester?

Israel har tre efterretningstjenester:

  • Shin Beth: Som er kontraefterretningstjenesten og den interne sikkerhedstjeneste.
  • Mossad: Som er den mest kendte af Israels efterretningstjenester.Tjenestens fulde navn er ha-Mossad le-Modiin ule-Tafkedim Meyuhadim, hvilket betyder 'Institutionen for efterretninger og specialopgaver'. Mossad er den udenlandske afdeling, der skal indsamle information om udlandet.
  • Aman: Den militære efterretningstjeneste, der også omfatter kontraspionage (sikkerhedstjeneste).

Hvornår blev de israelske tjenester oprettet?

Den israelske stat blev udråbt den 14. maj 1948, og samme år besluttede Israels første premierminister, Ben Gurion, ifølge Mossads hjemmeside (se kilder) at danne tre efterretningstjenester, Mossad, Aman og Shin Beth. I starten benægtede premierministeren dog for offentligheden eksistensen af tjenesterne, da han ønskede at holde dem hemmelige.

Oprettelsen af tjenesterne hang sammen med de turbulente begivenheder efter Israels oprettelse. Allerede dagen efter udråbelsen af staten blev Israel og Palæstina invaderet af hære fra fem arabiske lande: Egypten, Transjordan, Syrien, Libanon og Irak. Da krigen sluttede i 1949 var i alt 958.000 palæstinensere – det vil sige 70% af områdets palæstinensere - blevet flygtninge som følge af krigen, og Israel havde nu inklusiv de erobrede områder sat sig på 78% af Palæstina. Siden har Israel været i voldsom konflikt med sine naboer, og det er flere gange kommet til regulær krig.

Hvad er Mossads opgaver?

Offentligheden ved – som med alle andre efterretningstjenester verden over – ikke meget om, hvad Mossad laver, eller hvor stort et budget tjenesten har, ifølge Wikipedia (se kilder). Men ifølge Wikipedia (se kilder) skønnes det, at tjenesten har mellem 1.500 og 2.000 medarbejdere, og ifølge tjenestens egen hjemmeside (se kilder) skal de tage sig af følgende opgaver:

  • Hemmelig indsamling af udenlandske efterretninger
  • Oparbejdelse af specielle diplomatiske, hemmelige forhold
  • At stoppe fjendtlige landes udvikling og benyttelse af ukonventionelle våben
  • At stoppe terror mod israelske mål i udlandet
  • At bringe jøder sikkert til Israel fra fjendtligtsindede arabiske lande
  • Planlægning af og udførelsen af specielle operationer udenfor Israels grænser

Opgaverne løses ifølge Wikipedia (se kilder) af otte forskellige afdelinger, hvoraf man ved noget om fem:

  • Afdelingen for politisk handling og kommunikation
  • Afdelingen for specielle operationer
  • Afdeling for psykologisk krigsførelse og propaganda
  • Research-afdelingen, der er ansvarlig for at indsamle efterretninger
  • Teknologisk afdeling

Hvilke sager er Mossad kendt for?

Mossad er verdenskendt for sin rolle i en række forskellige verdenspolitiske sager og begivenheder, heriblandt Adolf Eichmann-sagen, der omhandlede jagten på en højtstående nazist og Jom Kippur-krigen, der blev udkæmpet mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side.

Hvad var Adolf Eichmann-sagen?

Adolf Eichmann-sagen var en sag om jagten på og retsforfølgelsen af en højtstående nazist, Adolf Eichmann. Under Anden Verdenskrig havde Eichmann ansvaret for transport og identifikation af de millioner af mennesker, der blev taget til fange og sendt til nazisternes koncentrationslejre. For at undgå retsforfølgelse flygtede han efter Anden Verdenskrig til Argentina, der på det tidspunkt var et tilflugtssted for mange nazister. Her boede han under navnet Ricardo Klement. Simon Wiesenthal var en nazistjæger, som viede sin tid til at lede efter nazister, der havde unddraget sig ansvar for Holocaust, og takket være blandt andet hans indsats fik Mossad nogle gode ledetråde i jagten på Eichmann. En anden person ved navn Lothar Hermann var desuden involveret i opklaringen af Eichmanns skjulested i Argentina. Hermann var af jødisk afstamning og var efter krigens slutning flygtet til Argentina. Hermann havde overlevet et ophold i Dachau-koncentrationslejren, hvor Eichmann var bestyrer. I Argentina opdagede Hermann, at hans datter, Sylvia, havde en romance med Eichmanns søn. Hermann blev klar over slægtskabet, fordi Eichmanns søn pralede med sin fars gerninger og ansvar for Holocaust. Hermann kontaktede israelske embedsmænd, og gav dem de oplysninger, han havde om Eichmann. Herefter fløj nogle Mossad-agenter i 1960 til Argentina, hvor de fik bekræftet, at Ricardo Klement faktisk var identisk med Adolf Eichmann. Agenterne tog ham til fange og fløj ham til Israel, hvor han under stor international bevågenhed blev stillet for retten. Retten dømte ham til døden for forbrydelser mod menneskeheden og mod det jødiske folk, og han blev hængt den 1. juni 1962. Adolf Eichmanns forbrydelser og sagen mod ham beskrives på leksikon.org (se kilder).

Hvad var Jom Kippur-krigen?

Jom Kippur-krigen, også kaldet Oktoberkrigen, var en krig mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side. Den fandt sted i oktober 1973 og blev opkaldt efter den israelske forsoningsdag, Jom Kippur. Den israelske efterretningstjeneste havde ifølge “Operation Hurricane” (se kilder) i månederne op til Egypten og Syriens angreb 6. oktober 1973 nøje overvåget de egyptiske og syriske styrker, der havde øvet sig længe. Men israelerne havde ikke analyseret situationen rigtigt, så de troede ikke, at modstanderen ville angribe. Derfor kom angrebet som en overraskelse, og Israel led store tab især i krigens første dage. Jom Kippur-krigen var altså, selvom Israel gik sejrrigt ud af den, en efterretningsmæssig fiasko for Mossad.