Hvad er en 'intern' tjeneste?
En intern efterretningstjeneste arbejder på nationalt plan, inden for et lands grænser og er ofte tilknyttet politiet. Et eksempel er Politiets Efterretningstjeneste (PET), som ifølge det danske statsministeriums publikation “Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror” (se kilder) har til opgave at:
“...forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund.”
Den kriminalitet, som efterretningstjenesten beskæftiger sig med, er af større format end den, som politiet beskæftiger sig med, og PET definerer, ifølge pjecen “PET” (se kilder), selv sit område som kriminalitet, der ofte er kendetegnet ved, at den er nøje planlagt og har en international dimension.
Hvilke opgaver har en intern efterretningstjeneste?
Interne efterretningstjenester tager sig af indenrigstrusler, der er forskellige fra land til land. En intern efterretningstjeneste arbejder for at imødegå alvorlige trusler imod et lands indre sikkerhed som for eksempel:
- Angreb på statsforfatningen
- Politisk ekstremisme
- Terrorisme
- Organiseret kriminalitet
- Spredning af masseødelæggelsesvåben.
Hvad er en sikkerhedstjeneste?
PET i aktion i et boligområde i Ishøj på baggrund af mistanke om terror. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
De interne efterretningstjenester varetager desuden landets sikkerhedstjeneste. Dette efterretningsområde kaldes også kontraspionage og kontraefterretningstjeneste (og i gamle dage 'observationstjeneste’). Sikkerhedstjenesten tager sig af at forhindre fremmede landes spioner, der er udsendt til det pågældende land for at spionere, i at operere. Det er sikkerhedstjenestens opgave at gribe ind over for spionagen, før den får konsekvenser.
Der skelnes ikke normalt imellem sikkerhedstjeneste og efterretningstjeneste, men i princippet kan sikkerhedstjenesten være en særskilt afdeling, eller den kan være underlagt den interne efterretningstjeneste, som det er tilfældet i Danmark.
Hvad er kontraterrorisme?
Kontraterrorisme går ud på at stoppe personer, der planlægger at udføre terrorisme. Kontraterrorisme er en form for efterretningsvirksomhed, og i en dansk sammenhæng har PET, ifølge pjecen “PET” (se kilder), ansvar for at overvåge miljøer, hvor der kan være risiko for, at terrorisme opstår. PET arbejder, ifølge tjenestens hjemmeside (se kilder), ud fra denne forståelse af terrorisme:
Terrorisme er en række meget alvorlige forbrydelser som:
- Flykapring
- Bombesprængninger
- Drab
- Gidseltagninger
- Ildspåsættelser.
Målet med terrorisme kan være at ændre samfundet i en politisk, økonomisk eller religiøs retning, og terrorismen begås for at skræmme befolkningen, destabilisere samfundsordenen eller for at forsøge at tvinge myndigheder og/eller internationale organisationer til at handle på en bestemt måde eller at lade være med at gøre noget bestemt. Se i øvrigt FaktaLink “Terrorisme før og nu”.
Hvad er kontraekstremisme?
Kontraekstremisme går ud på at forhindre forskellige ekstremistiske handlinger. Ekstremisme defineres ifølge hjemmesiden www.ekstremisme.dk (se kilder) således: “Ekstremisme benyttes, ofte nedsættende, om holdninger som er ekstreme eller opfordring til at foretage ekstreme handlinger. Begrebet 'ekstrem' bruges i den forbindelse om det mest yderligtgående filosofiske, politiske eller religiøse observans eller handling.”
Ekstreme politiske, ideologiske eller religiøse grupper har i tidernes løb brugt voldelige metoder til at fremme deres sager. Det er især personer på de yderste politiske fløje; venstre- og højrefløjen, der holdes øje med.
Hvilke indhentningsmidler bruger de interne tjenester?
Interne efterretningstjenester benytter mange af de samme efterforskningsmetoder, som det almindelige politi:
- Afhøring af personer
- Registeropslag
- Forespørgsler til andre myndigheder.
Udover disse almindelige efterforskningsmetoder bruger PET det, der i Danmark kaldes 'indgreb i meddelelseshemmeligheden'. Det dækker over telefonaflytning, rumaflytning og hemmelige ransagninger, åbning af post m.m. Indgriben i meddelelseshemmeligheden er et kontroversielt emne i demokratier, fordi det betyder, at efterretningstjenesterne har lov til at bryde privatlivets fred. Privatlivets fred er ellers en grundlæggende rettighed i vestlige samfund, og derfor ser mange det som en principielt farlig ting, at en offentlig instans har den rettighed. Desuden samarbejder mange interne efterretningstjenester på tværs af landene med deres allierede ved at udveksle efterretninger.