Den eksterne efterretningstjeneste

Hvad er en ’ekstern’ tjeneste?

En ekstern efterretningstjenester er tilknyttet militæret og arbejder på internationalt plan med udefrakommende trusler mod landets sikkerhed. Den danske eksterne efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), har ifølge publikationen “Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror” (se kilder) følgende arbejdsopgaver:

  • Indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i andre lande.
  • Lave efterretningsgrundlag for pågældende landes sikkerhedspolitikker.
  • Tage sig af militære opgaver.

Desuden har de eksterne efterretningstjenester også sikkerhedstjenester, ligesom de interne. Ifølge FE's hjemmeside (se kilder) er den militære sikkerhedstjenestes opgaver at beskytte forsvaret imod spionage, sabotage, terrorisme og andre kriminelle handlinger.

Sikkerhedstjeneste kan ifølge bogen “Operation Hurricane” (se kilder) spænde over alle mulige aktiviteter lige fra at bygge et pigtrådshegn rundt om hemmelige installationer til at infiltrere en fremmed efterretningstjenestes spionagevirksomhed.

Hvilke indhentningsmidler bruger de eksterne tjenester?

De militære, eksterne tjenester henter information og oplysninger ved hjælp af en række forskellige midler og metoder. Det amerikanske forsvar definerer ifølge Oberst Lars R. Møller i “Operation Hurricane” deres syv vigtigste kilder til viden således:

  • Informationer fra forskellige slags billeder (Imagery Intelligence - IMINT) via fotoovervågning taget af satellitter og fra fly.
  • Gennem menneskelig aktivitet som for eksempel spionage (HUMINT).
  • Via elektroniske midler, for eksempel opsnapning af telefonsamtaler eller radiotransmissioner, satellitkommunikation og radarudstråling.
  • Via målinger af for eksempel lyd under vand og på jorden ved hjælp af sensorer.
  • Via åbne kilder eller åben indhentning.
  • Tekniske undersøgelser (TECHINT); indsamling af og undersøgelser af modstanderes våben, materiel og udrustning.
  • Via kontraefterretningstjeneste.

Hvilke opgaver har de eksterne tjenester?

Udover at udføre efterretningsopgaver i områder, hvor det pågældende lands militære styrker er udstationeret findes der mange andre forskellige slags opgaver, som de militære efterretningstjenester kan udføre:

  • Hemmelige operationer (“Clandestine”)
  • Psykologiske operationer (PSYOPS)
  • Vildledningsoperationer
  • Propaganda.

De vil blive beskrevet individuelt nedenfor.

Hvad er hemmelige operationer?

En hemmelig operation går ud på at forsøge at påvirke den politiske situation i andre lande. Hemmelige operationer kan for eksempel ifølge “Operation Hurrricane” (se kilder) gå ud på:

  • Hemmelig støtte til en regering i den tredje verden, så den kan bekæmpe indre og ydre fjender.
  • Hemmelig støtte til en oprørsgruppe for, at den skal styrte den siddende regering og selv overtage regeringsmagten, hvis man mener, at oprørsgruppen er i bedre overensstemmelse med ens egne interesser eller kan bestikkes til at varetage ens interesser.
  • Kontrol af et demokratisk valg eller hemmeligt forsøg på at sabotere andres kontrol med valget. Målet er at støtte en bestemt kandidat til at vinde valget.
  • At få personer, politiske grupper eller andre organisationer til at fremstå i et dårligt lys ved brug af falske dokumenter eller afsløringer af kompromitterende private forhold.
  • Snigmord, sabotage og terrorisme.
  • Sort propaganda: Spredning af korrekte eller forkerte informationer, hvor der oplyses en forkert kilde. For eksempel kan et krigsførende land lave propaganda-materiale, der henvender sig til fjendens soldater kamufleret som materiale lavet af fjenden selv.

Hvad er psykologiske operationer?

En psykologisk operation (PSYOPS) har til formål at påvirke modstanderens holdninger og viljestyrke. Det kan gøres ved at manipulere med modstanderens opfattelse af virkeligheden, fratage modstanderen selvtilliden og knække dennes psyke, eller at give indtryk af, at man er overlegen.

Et eksempel på en psykologisk operation kan ifølge bogen “Operation Hurricane” (se kilder) være det irakiske budskab til de amerikanske soldater lige før Golfkrigens udbrød: “Bart Simpson is having sex with your wife”, lød det over radioen. Irakerne forsøgte at påvirke de amerikanske soldater psykisk ved at få dem til at tænke på, om deres koner var utro med Hr. Simpson hjemme i USA. Det er i teorien nok til at knække enhver soldat, men problemet ved denne operation var dog, at Bart Simpson er en tegnefilmsfigur.

Hvad er vildledningsoperationer?

Vildledning er en basal efterretningsmetode, der går ud på, at man bevidst giver modstanderen et fejlagtigt indtryk af ens hensigter eller evner. Ifølge “Operation Hurricane” (se kilder) er formålet med vildledningsoperationer at få modstanderen til at fejlvurdere en given situation, hvorved vedkommende stilles dårligere på grund af dårlige beslutninger. Det kan for eksempel handle om at få modstanderen til at undervurdere ens egen militære kapacitet. Man giver med vilje et fejlagtigt indtryk af for eksempel, antallet af soldater man har til sin rådighed, hvor man er på vej hen eller ens strategiske planer. De oplysninger opsnapper modstanderens efterretningstjeneste ved hjælp af overvågning eller spionage og tror så, at der er tale om korrekte informationer. Dermed kan man opnå store strategiske fordele.

Allerede Tordenskjold brugte en form for vildledning, da han under krigen mod svenskerne i 1700-tallet spredte sine meget få soldater over et stort område for at give svenskerne indtryk af, at han rådede over en langt større hær, end han i realiteten gjorde. Det fremgår af bogen “Spionage” (se kilder).

Hvad er propaganda?

Fredsakademiets hjemmeside (se kilder) definerer propaganda således: “Propaganda har en ensidig vinkel, som har til formål at opildne, hjernevaske, reklamere eller markedsføre militarisme, nationalisme og krige (…) Propaganda rettes af militarister og efterretningsfolk mod reelle, kommende og indbildte indre og ydre fjender, hvorved der i psykologisk krigsførsel og PSYOPS skabes fjendebilleder og dermed propaganda for militære operationer.”

Efterretningstjenester arbejder også med begrebet 'misinformation', der handler om at sprede falske informationer sammen med korrekte informationer for at vildlede en fjende eller modstander om ens kapaciteter, hensigter eller i propagandaøjemed.