Udfordringer

Main image kapitel
Talidomidbarn fra 1969.
Talidomidbarn fra 1969.
Foto: NF / Scanpix

Hvad betyder EU-lovgivning om test af kemikalier for brugen af dyreforsøg?

I 2007 vedtog man i EU den europæiske kemikalielov REACH (Registration, Evaluation, Autorisation og Chemicals) (se kilder), som skal sikre, at tusindvis af potentielt skadelige stoffer i husholdnings- og industriprodukter testes for sundheds- og miljøskadelige bivirkninger, før de godkendes til salg og brug. Ifølge denne lov kræver godkendelsen af disse produkter, at stofferne testes på dyr, medmindre der findes dyrefri alternativer. Det fik en række dyreværnsorganisationer til at frygte, at millioner af dyr skulle lide under kemikalietests. For at minimere den risiko er det et krav i loven, at data fra allerede testede kemikalier deles mellem virksomheder, der anvender og registrerer samme stof, så der ikke udføres overflødige dyreforsøg. 

Hvilke begrænsninger er der i at bruge dyr som modeller for mennesker?

Mennesker og dyr i kategorien pattedyr er ikke helt ens, og der kan være forskelle i måden, vores kroppe reagerer på kemiske stoffer. Derfor kan man ikke altid være sikker på, at et stof er ufarligt for mennesker, fordi det har vist sig ikke at forårsage skade på dyr i dyreforsøg. Det viste for eksempel anvendelsen af lægemidlet Thalidomid, som i 1950’erne blev solgt til gravide kvinder som middel mod morgenkvalme. Medicinen var blevet godkendt efter at være blevet testet på en række gnavere. Medicinen forårsagede imidlertid alvorlige fosterskader, hvilket gjorde det klart, at mennesker (i hvert fald fostre) var langt mere følsomme over for det pågældende lægemiddel end de dyr, man havde testet medicinen på.

Omvendt kan der også være stoffer, som vi mennesker tåler bedre end visse dyrearter. For eksempel kan hunde, katte og papegøjer blive alvorligt syge af at spise chokolade. Havde man ladet disse dyrearter teste chokoladen for at vurdere, om der kunne gives tilladelse til, at den blev produceret til mennesker, var den sandsynligvis ikke blevet godkendt som levnedsmiddel.

Mennesket er med andre ord, ifølge artiklen ”3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside (se kilder), den bedste model, hvis man vil teste, hvordan menneskekroppen fungerer, og hvordan den reagerer på forskellige påvirkninger af for eksempel kemiske stoffer.

Desuden er der spørgsmål, som dyreforsøg ikke kan give svar på. De kan eksempelvis ikke bruges til at sige noget præcist om den menneskelige psyke. Som videnskabsjournalist Lone Frank siger i artiklen ”I dag er det nærmest umuligt at foretage forsøg på mennesker” i Jyllands-Posten (se kilder): ”Det er meget svært at spørge en mus om, hvordan den har det. Og om den får det bedre af at tage en pille.” 

Hvilke alternativer er der til dyreforsøg?

Da dyreforsøg er kostbare at udføre og i nogle tilfælde, som beskrevet ovenfor, behæftet med usikkerhed, og fordi der er stadigt større fokus på at minimere antallet af forsøgsdyr, arbejder forskere i hele verden på at udvikle alternativer, så færre dyr skal lide eller lade livet for forskningens skyld.

En af de alternative metoder kaldes in vitro, og den består i såkaldte laboratorieforsøg baseret på menneskeceller, som man tager ud og tester i et glas uden for menneskekroppen. Det er en metode, der tager tid at udvikle, da et kemikalie kan påvirke mennesker på mange forskellige måder, og der derfor skal udvikles et bredt arsenal af in vitro-tests specifikt til hver eneste mulige påvirkning.

En anden alternativ teknik til udførelse af kemikalietest er at anvende menneskehud, som er blevet tilovers efter kirurgiske indgreb. Forskere fra Syddansk Universitet har udviklet en teknik til herved at teste forskellige stoffers evne til at trænge gennem huden. Det beskriver artiklen ”Menneskeceller kan erstatte forsøgsdyr” på Videnskab.dk (se kilder). Desuden findes der computermodeller, der kan simulere organfunktioner, og computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan forskellige kemiske stoffer reagerer. Vi har endnu ingen dyrefri testmodeller, som kan efterligne den komplekse organisme, som dyr og mennesker er. En del forskning på universiteterne kræver også forsøgsdyr, for eksempel når man vil undersøge kroppens grundlæggende funktioner. For eksempel kan en cellemodel ikke sige noget om, hvordan en levende krop vil optage, fordele eller udskille et stof. 

Hvilke usikkerheder i resultaterne er der forbundet med dyreforsøg?

Der kan være mange fejlkilder ved dyreforsøg, fordi dyrene kan have individuelle forskelle i fysiologi og adfærd, ligesom fysiske forhold i stalden kan bidrage til et uens forsøgsforløb. Den slags forskelle kan gøre resultaterne svære at tolke. Som konsulent og auditør Anders Fuglsang forklarer i artiklen ”Dette stof sætter medicin forskning i et kritisk lys” i tidsskriftet Pharma (se kilder): ”Det kan desværre hænde, at de prækliniske dyremodeller og diverse in vitro-og computermodeller ikke har tilstrækkelig forudsigelig værdi, selvom de er udført i overensstemmelse med regler og guidelines”. Ligeledes argumenterer direktøren for Center for Alternatives to Animal Testing på John Hopkins University i USA, Thomas Hartung, for, at dyreforsøg ikke nødvendigvis er den bedste metode til at sikre mennesker mod negative uforudsete effekter af ny medicin eller andre stoffer: ”Dyreforsøg er ikke tilstrækkelige. De er for kostbare og leverer ikke al den information til at forudsige effekter i mennesker”, siger han i artiklen ”Dyre dyreforsøg giver ringe resultater” på Videnskab.dk (se kilder).  

Hvilke etiske dilemmaer er forbundet med dyreforsøg?

Dyreforsøg rummer en række etiske dilemmaer, som har rod i to forskellige etiske grundprincipper. Det ene tager udgangspunkt i dyrenes indre værdi og deres rettigheder, for eksempel deres ret til at leve i fred, som vi mennesker bør respektere ved at undlade at bruge dem til forsøg, blot fordi det gavner mennesket og kan redde menneskeliv. Den logik ligger inden for den såkaldte rettighedsetik. Ved hjælp af en anden etisk logik, den såkaldte nytteetik, kan man argumentere for, at dyreforsøg kan retfærdiggøres, så længe den lidelse, som dyret udsættes for, opvejes af den gavn, som resultaterne af dyreforsøget giver andre. Nytteetikkens indre logik er, at man som samfund skal stræbe efter at opnå mest muligt lykke for flest muligt. Det betyder i princippet, at man inden for denne etiske tankegang vil acceptere, at nogle få lider voldsomt, hvis det kan sikre flertallet bedre vilkår.