Hvilke og hvor mange dyr bruges som forsøgsdyr i Danmark?
Antallet af forsøgsdyr er faldet de seneste år. I 2013 brugte man i Danmark 242.089 forsøgsdyr, hvilket er 11.000 færre dyr end året før. I Danmark bruger man følgende dyrearter til forsøg: Hovedsageligt mus, rotter og andre gnavere, herudover kaniner, fugle og fisk, hovedsageligt ørred og zebrafisk, og et mindre antal grise. Der anvendes også hunde, katte og aber, men antallet af disse har været relativt lille og er faldende. I Danmark blev der ifølge Den Store Danske (se kilder) i 2001 givet tilladelse til anvendelse af 287 hunde, 7 katte og ingen aber til dyreforsøg.
Hvilke og hvor mange dyr bruges som forsøgsdyr i EU?
Ifølge de seneste opgørelser over anvendelsen af forsøgsdyr i EU på EU Kommissionens hjemmeside (se kilder) blev der i 2011 brugt lige under 11,5 millioner dyr i dyreforsøg. I EU samlet set er antallet af forsøgsdyr faldet de seneste år, ligesom det er i Danmark. Der blev således i EU anvendt cirka en halv million færre dyr til forsøg i 2001 end i 2008. 80% af det samlede antal forsøgsdyr i EU er gnavere og kaniner. Blandt dem er 61% mus og 14% rotter. Det fremgår ikke af
EU’s officielle statistikker, hvilke arter de resterende procent dækker over.
Hvad bruger man forsøgsdyrene til i EU?
Langt de fleste dyreforsøg laves som et led i forskning, der har til formål at indsamle viden, der kan bruges til at forebygge, kurere eller lindre sygdomme hos mennesker. Herudover bruger man forsøgsdyr til at udvikle og afprøve lægemidler, hvor dyreforsøg blandt andet kan give kendskab til bivirkninger. Også inden for grundforskning i biologi og fysiologi anvender man dyr for at undersøge eventuelle medicinske muligheder. Endelig foretages der en del dyreforsøg for at teste giftighed og kræft- og allergifremkaldende egenskaber ved kemikalier, lægemidler og andre stoffer, som mennesker kommer i berøring med f.eks. rengøringsmidler. Det fremgår af Gyldendals Den Store Danske (se kilder).
Hvor udbredt er dyreforsøg i Danmark i forhold til andre lande?
Mens vi i Danmark i 2013 anvendte 242.089 forsøgsdyr, anvendte man i Sverige ifølge den seneste opgørelse på det svenske Jordbruksverkets hjemmeside i 2012 262.148 forsøgsdyr (se kilder). Det er ifølge en mail fra sekretariatsleder i Dyreforsøgstilsynet, Tom Bengtsen, vanskeligt at sammenligne de forskellige EU-landes anvendelse af forsøgsdyr, da der ikke findes en samlet oversigt over de enkelte landes statistik på området.
Hvilken viden har forskning med brug af dyreforsøg eksempelvis bidraget med?
Dyreforsøg har bidraget med afgørende viden til forståelse af infektionssygdomme og medfødte lidelser samt forebyggelse og diagnosticering af en række sygdomme. Forsøgsdyr er blevet anvendt både af de gamle grækere og i Romerriget, men først op igennem Middelalderen er dyreforsøg blevet beskrevet i detaljer, hvilket har betydet, at vi i eftertiden for alvor har kunnet vurdere, hvilken vigtig viden dyreforsøgene har været med til at frembringe. Især i 1600-tallet var den medicinske videnskab i rivende udvikling. På basis af eksperimenter på levende dyr fik man større viden om menneskelegemets anatomi og fysiologi til gavn for udviklingen af bedre sygdomsdiagnoser og helbredelsesmetoder. I 1920'erne opdagede man insulinen ved hjælp af forsøg med hunde, mens kaniner i 1950’erne bidrog med udviklingen af hornhindetransplantationer, og forsøg med aber har været med til at udvikle kemoterapien i 1970'erne. Nogle af disse nybrud inden for forskningen kunne muligvis være fremkommet også uden brug af dyreforsøg. Udviklingen beskrives i artiklen ”En bombe for dyrene” i Det Fri Aktuelt (se kilder).
Hvilken rolle har dyreforsøg spillet i forhold til Nobelprisvindende forskning?
Dyreforsøg har spillet en afgørende rolle for bl.a. forståelsen af menneskekroppen, for eksempel hjertets pumpefunktion og blodets kredsløb. Før den engelske læge og forsker i anatomi William Harvey ved hjælp af dyreforsøg kortlagde disse funktioner, mente man f.eks., at blodet blev produceret i hjertet. William Harvey brugte dyreforsøg i sin beskrivelse af vener og arteriers funktion for kroppen, ligesom dyreforsøg har bidraget med viden om, hvordan forskellige kemiske stoffer og lægemidler påvirker menneskekroppen. Det kan man læse, hvis man slår op under Zoofysiologi i Gyldendals Den Store Danske (se kilder). Ifølge artiklen ”3 R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside (se kilder) har 91 af prismodtagerne af Nobelprisen i medicin og fysiologi gennem de seneste 105 år anvendt forsøgsdyr i deres forskning. Hjemmesiden animalresearch.info har oplistet alle de prismodtagere, der har brugt dyreforsøg i deres forskning samt de dyrearter, de har anvendt. (se kilder).