Hvad ved man om danskernes holdninger til dyreforsøg?
I artiklen ”Forskere hædret for at undlade at bruge dyreforsøg” (se kilder) vurderer dekan ved Aarhus Universitets sundhedsfaglige fakultet, Allan Flyvbjerg, at danskerne generelt er positivt indstillet over for anvendelse af dyreforsøg. I hvert fald når forsøgsdyrene lægger krop til forskning, der kan hjælpe til at lindre eller helbrede menneskelig sygdom og lidelse – og så længe dyrene ikke udsættes for unødig stor lidelse undervejs. Dog er en mindre gruppe danskere stærke modstandere af dyreforsøg. 4610 danskere skrev i marts 2015 under i en underskriftindsamling til støtte for et såkaldt borgerinitiativ, der krævede indførelse af et EU-forbud mod dyreforsøg. Bag forslaget stod gruppen Stop Vivisection, repræsenteret af den franske zoolog André Ménache og med opbakning fra en række dyrerettighedsorganisationer.
De argumenterede for, at dyreforsøg ikke nytter – med afsæt i en række læger og forskeres udmeldinger om, at resultater fra dyreforsøg ikke direkte kan overføres på mennesker.
”Vejen fremad er at gøre ikke-dyrebaserede alternative metoder obligatoriske,” lød det ifølge artiklen ”En million EU-borgere vil forbyde dyreforsøg” på Altinget.dk (se kilder) fra gruppen, der ville have EU til at trække de gældende regler for dyreforsøg tilbage og erstatte dem med et forbud. Over en million EU-borgere, helt præcist 1.173.130, underskrev forslaget, som EU-Kommissionen hermed var nødt til at tage stilling til. Det endte dog ikke med et forbud. Forslaget fik over 100 universiteter, forskningsinstitutioner og repræsentanter fra lægemiddelindustrien til at underskrive en moderklæring, der opfordrede EU-politikerne til at undlade at vedtage et forbud.
”En tilbagetrækning af direktivet ville være et stort skridt baglæns for både dyrevelfærd i EU og for Europas ledende rolle i at fremme sundhed hos både mennesker og dyr,” skrev de ifølge artiklen ”Forskere afviser ønske fra en million EU-borgere om forbud mod dyreforsøg” på Altinget.dk i et åbent brev til Europa-Parlamentet og Kommissionen, mens formanden for Det Frie Forskningsråd, overlæge og professor ved Aarhus Universitet Jørgen Frøkiær, kaldte forslaget ”fuldstændig forfejlet” og advarede mod at lade det indføre (se kilder).
Hvordan forholder forskellige politiske partier sig til dyreforsøg?
Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn stillede forud for EU-Parlamentsvalget i 2014 samtlige opstillede politiske partier fire spørgsmål om partiernes holdning til dyreforsøg:
1) Om de ville arbejde mod forbud mod at anvende dyr ved test af indholdsstoffer i husholdningsprodukter inden for EU inden 2018?
2) Om de gik ind for at øge investeringerne til forskning i og udvikling af dyrefri metoder ved at øremærke 80 millioner kroner om året?
3) Om de ville fastsætte en frist for at forbyde de dyreforsøg, som udsætter dyr for en betydelig belastning?
4) Om de ville sætte mål for at reducere antallet af dyreforsøg?
Mens kandidater fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF, Kristendemokraterne og Folkebevægelsen mod EU overvejende tilsluttede sig alle disse fire punkter, var kandidater fra Radikale Venstre og Socialdemokraterne overvejende enige uden at kunne forpligte sig fuldt ud. Venstre kunne ikke love at arbejde for de konkrete punkter, mens meldingen fra Det Konservative Folkeparti var klart nej med begrundelsen, at det til enhver tid er at foretrække at lave forsøg på dyr frem for mennesker, og at dyreforsøg sikrer fremskridt. Politikernes svar er at finde på Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værns hjemmeside (se kilder).
Hvem er vigtige aktører i den offentlige debat om dyreforsøg?
Der er mange forskellige stemmer og interesser i den danske debat om dyreforsøg. Nogle af de vigtigste aktører blandt modstanderne af dyreforsøg er Forsøgsdyrenes Værn, Danmarks Aktive Forening For Dyrenes Rettigheder ANIMA, det europæiske borgerinitiativ STOP Vivisektion, som arbejder for afskaffelse af dyreforsøg, Dyreværnet og Dyrenes Beskyttelse. Der er blandt politikere, forskere og medicinalvirksomheder enighed om, at det bør efterstræbes at anvende så få forsøgsdyr som muligt, men medicinalindustrien, læger og forskere, som er afhængige af forsøgsdyrene i deres arbejde, argumenterer generelt for, at afskaffelse af dyreforsøg er utopi og i strid med samfundets interesse i udvikling af viden og medicin, som kan forebygge og helbrede og i det hele taget højne menneskets velfærd. Blandt politikere, der har deltaget særlig aktivt i debatten om dyreforsøg de seneste år, er socialdemokratiske Dan Jørgensen, der blandt andet har argumenteret for indførelsen af et EU-forbud mod dyreforsøg med brug af primater. Han var, i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet, EU-landenes folkevalgte politiske repræsentanter, med til at presse på for gennemførelsen af det totalforbud mod at teste kosmetik ved hjælp af dyreforsøg, som EU indførte i 2013. ”Overordnet set er det jo et kæmpe skridt fremad for dyrevelfærden. Det betyder, at vi i fremtiden kan være sikre på, at kosmetik, man køber i europæiske butikker, simpelthen ikke har været fremstillet ved hjælp af dyreforsøg, og det er selvfølgelig fantastisk”, sagde Dan Jørgensen (S) i artiklen ”EU indfører totalforbud mod dyreforsøg til kosmetik” på Dr.dk (se kilder).
Hvad er Det Dyreetiske Råds holdning til dyreforsøg?
Det Dyreetiske Råd, som har til opgave at følge udviklingen indenfor dyreværn med henblik på at rådgive miljø- og fødevareministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om dyreværn, mener ikke, at man kan forsvare dyreforsøg, hvor forsøgsdyrene oplever stærk smerte eller intense lidelser. Rådet accepterer dog dyreforsøg, som påfører dyrene smerte, hvis forsøgsdyret bliver smertelindret med bedøvelse under forsøget. Men kun hvis dyreforsøget bliver lavet med henblik på at undersøge en konkret interessant hypotese, der kun kan undersøges ved hjælp af forsøg på dyr. Det Dyreetiske Råd stiller sig kritisk over for antallet af dyreforsøg og mener, at ikke alle de dyreforsøg, der udføres i Danmark i dag, er nødvendige nok til, at det kan forsvares etisk at udsætte dyrene for smerte og lidelse.
”Hvis folk bilder sig selv ind, at alle disse forsøg går ud på at finde vej til at kurere menneskelige lidelser, så tager de fejl. For eksempel har et dansk medicinalfirma brugt forsøgsdyr i arbejdet på at finde en kur mod skaldethed hos mænd. Det kan godt være, at det ikke er rart for de mænd, det rammer. Men det er altså muligt at overleve, selvom man ikke har ret meget hår på hovedet”, argumenterer Peter Sandøe for eksempel i artiklen ”Skal dyr lægge krop til forsøg for at kurere skaldethed” i Kristeligt Dagblad (se kilder).
Hvilke argumenter bruger fortalerne for brug af dyreforsøg?
Ifølge artiklen ”3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside er et af de mest almindelige hovedargumenter for at bruge dyreforsøg, at forsøgene kan bidrage med afgørende viden til helbredelse og forebyggelse af alvorlige sygdomme og dermed være med til at redde menneskeliv. Et andet afgørende argument for brugen af forsøgsdyr er, at man ved at bruge dyr undgår at udsætte mennesker for smertefulde og potentielt livstruende forsøg. Argumentet er altså, at det er værre at udsætte mennesker end dyr for smerter og trusler mod deres liv. Dernæst er det relativt billigt at producere forsøgsdyr, så et argument er, at dyreforsøg kan være billigere end andre metoder til at få ny viden (se kilder).
Hvilke argumenter bruger modstanderne mod brug af dyreforsøg?
Ligeledes beskriver artiklen ”3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg” på Danmarks 3R Centers hjemmeside et af de mest almindelige hovedargumenter mod anvendelse af dyreforsøg. Det er, at dyr bør respekteres som væsner med samme værd som mennesket, og som mennesker derfor ikke har ret til at avle for blot at bruge og smide ud. Heraf følger det andet tungtvejende argument for modstanderne; at det er synd for dyrene, at mennesker udsætter dem for smerte og farer med menneskers mål for øje. Et tredje tungtvejende argument på modstandersiden er, at forsøg udført på dyr kan være behæftet med usikkerhed, når man overfører resultaterne til mennesker (se kilder).
Hvad er Forsøgsdyrenes Dag?
Forsøgsdyrenes Dag er en årlig international mærkedag den 24. april, som bliver markeret i hele verden. Den er også kendt som World Lab Animal Day. Verdensdagen for dyr i laboratorier blev etableret i 1979 af organisationen British National Anti-vivisektion Society (NAVS), og datoen 24. april blev valgt for at markere fødselsdagen for tidligere præsident for NAVS, Lord Hugh Dowding. Dyreforsøg bliver nogle steder kaldt for vivisektion. Vivisektion betyder 'at skære i noget levende', men ordet bliver ofte brugt om videnskabelige forsøg med dyr generelt, uanset om der foretages et kirurgisk indgreb eller ej. I Danmark bruger Dyrenes Beskyttelse hvert år mærkedagen til at sætte fokus på forholdene for forsøgsdyr med workshops og debat om f.eks. alternativer til dyreforsøg på et tilbagevendende seminar.
Hvordan har dyreværnsforeninger påvirket reglerne for brug af dyreforsøg?
Dyreværnsforeninger over hele verden kæmper for at gøre det ulovligt at anvende dyr i dyreforsøg. Tilbage i 2015 lykkedes det at indsamle over en million underskrifter i et borgerinitiativ med forslag om indførelse af et EU-forbud mod enhver anvendelse af dyreforsøg. Selv om politikerne ikke gjorde det forbudt at anvende dyreforsøg som sådan, har massivt pres fra både dyrevelfærdsorganisationer og borgere ført til, at EU i 2013 indførte et totalforbud mod at teste kosmetiske produkter ved hjælpe af dyreforsøg. Ligeledes har pres fra dyreværnsforeninger ført til EU-regler om, at data fra testede kemikalier bliver delt mellem virksomheder og myndigheder, der laver dyreforsøg, så der ikke udføres overflødige forsøg med dyr.