Hvordan kan digitale fodspor få negative konsekvenser?
Der er flere risici forbundet med de digitale fodspor, man efterlader online. Når alle de oplysninger, vi efterlader os, bliver gemt af såkaldte cookies, afgiver vi samtidig dyrebar viden til virksomheder, som tjener penge på at kende vores særlige interesser. Det er derfor, der kan dukke et par jeans af ens yndlingsmærke frem i rækken af annoncer på ens personlige Facebookprofil allerede sekunder efter, at man har foretaget en søgning efter varen online. Der følger altså i stigende grad en storm af reklamer i hælene på vores digitale fodspor. Samtidig overgiver vi rettigheder over fotos, vi deler på de sociale medier, til virksomhederne bag disse medier, og vores opdateringer lagres, så vi kan risikere at blive konfronteret med dem senere i livet i situationer, hvor vi ikke ønsker at blive associeret med dem. Det kan f.eks. skabe problemer, hvis en arbejdsgiver, man søger job hos, finder materiale om én på nettet, som giver et billede af ens evner og personlighed, som man ikke selv finder repræsentativt.
Hvorfor forsøger skole og lærere at inddrage digital dannelse i undervisningen?
Ifølge professor og forsker i it og læring Birgitte Holm Sørensen fra Aalborg Universitet er det særligt vigtigt, at folkeskolen fokuserer på digital dannelse i undervisningen, fordi digital dannelse i de kommende år vil blive en stadig vigtigere kompetence i både uddannelses- og jobmæssig sammenhæng. Det gør skoler og lærere da også. For it er blevet en central del af de nye læringsmål – altså målene for, hvad eleverne skal lære på forskellige klassetrin. Som Birgitte Holm Sørensen forklarer det i artiklen ”Den digitale dannelse skal på dagsordenen” i Danske Kommuners Nyhedsmagasin (se kilder): ”Tidligere var der måske hensigtserklæringer om at bruge it, men når det nu er i læringsmålene, så tager lærerne det seriøst, og det er der brug for”.
Hvilke psykiske og sociale konsekvenser har manglende digitale kompetencer?
Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad viste en analyse foretaget af Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 2000 unge i maj 2015, at hver femte teenager har fået grove beskeder eller har oplevet, at billeder af dem er blevet offentliggjort på nettet mod deres vilje. Formanden for Børnerådet, Per Larsen, oplever ifølge artiklen, at tonen på de sociale medier generelt er blevet hårdere, fordi afsenderne af de grove kommentarer på nettet kan gemme sig bag anonymitet. I artiklen bragt i maj 2015 berettede Kristeligt Dagblad (se kilder) for eksempel om en 12-årig pige, der havde oplevet, at anonyme mobbere via Instagram havde lagt billeder op af hende og skrevet hånende beskeder som ”Du er klam, indse det nu”, ”Ingen vil have sådan en som dig” og ”Dø med dig”. I artiklen fortæller Jonas Ravn fra den socialøkonomiske virksomhed Center for Digital Pædagogik, der arbejder med børns brug af digitale medier og netetik, at det er blevet en levevej for ham at rådgive skoler og lærere i håndtering af mobbesager på sociale medier, fordi mobbesagerne bliver stadigt flere. Sager som disse er en konsekvens af manglende digital dannelse.
Hvornår er man internetafhængig?
Undersøgelser viser, at vi bruger stadigt længere tid på nettet og på sociale medier. Men det er ikke nødvendigvis det samme som, at flere bliver afhængige af nettet med negative konsekvenser til følge. Først når vores brug af de nye medier indebærer, at vi mister kontrollen og evnen til at mærke efter, hvad vi har brug for, er der tale om egentlig afhængighed, der er problematisk. De seneste år oplever flere imidlertid, at de er blevet for afhængige af sociale medier. Nogle så massivt, at de er stået offentligt frem og har fortalt, hvordan de har oplevet at være besat af sociale medier og derfor helt har droppet dem for en tid.
Ifølge psykolog Henrik Tingleff har afhængigheden rod i det faktum, at vi lever i en tid, hvor vi er individorienterede som aldrig før. Som han formulerer det i artiklen ’Sådan kapper du afhængigheden af Facebook’ på Dr.dk (se kilder): ”Vi er i højere grad blevet human-doings frem for human-beings. Vi er ikke bare, nej vi er, det vi gør”.