Hvad er digitale fodspor, og hvilken betydning har de?
Digitale fodspor er de spor, vi efterlader os, når vi søger informationer på nettet, ser en video eller skriver informationer om vores liv på Facebook, Instagram eller et andet medie. Når vores såkaldt digitale fodspor er til debat, er det, fordi deres aftryk online, til forskel fra vores fodspor offline, lagres på nettet ved hjælp af såkaldte cookies og bruges af virksomheder til at målrette reklame til netop os. Og fordi de oplysninger, vi generelt deler på nettet i offentlige fora, bliver gemt og derfor potentielt kan ’forfølge’ os resten af livet.
Hvilke krav stiller behovet for digital dannelse til forældre?
Ifølge den europæiske undersøgelse ”EU Kids online – Risks and safety on the internet: The perspective of European children” (se kilder) bruger 75 % af alle danske børn og unge mellem 9-16 år internettet fra deres eget værelse. Undersøgelsen viser også, at 28 % af de unge har haft deciderede ubehagelige oplevelser på nettet i form af f.eks. mobning, seksuelle henvendelser af forskellig art i form af chat, billeder, beskeder og kontakt til fremmede, eller besøg på negative brugergenererede sider som for eksempel fora, hvor anorektikere deler slankemetoder, eller andre selvskadesider. Til sammenligning tror kun 15 % af de unges forældre, at deres barn har haft ubehagelige oplevelser på nettet. Disse tal viser, at det er vigtigt, at forældre taler med deres børn om deres oplevelser på nettet for på den måde at styrke børnenes digitale dannelse.
Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at blive digitalt dannede?
Under overskriften ’Der er så meget, forældre ikke forstår’ har Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Dannelse udgivet en guide (se kilder) til forældre til børn mellem 7 og 12 år. Guiden giver en række råd til, hvad forældre bør have fokus på for at styrke deres børns digitale dannelse, og peger på, at forældrene bør tænke over, hvordan deres egne medievaner påvirker børnene, da de fungerer som rollemodeller for børnene, også hvad angår digital dannelse. Som medieforsker og ph.d. ved Aarhus Universitet Stine Liv Johansen formulerer det i guiden: ”Det er vigtigt, at man som voksen tør tale med børnene om det, de ser og oplever online. Selvom man er vokset op med digitale medier, er man ikke nødvendigvis superbruger. Man kan stadig have brug for råd og vejledning fra en voksen, som er oprigtigt interesseret i det, man selv er optaget af” (se kilder).
Hvilken rolle spiller digital dannelse for evnen til at fungere som medborger?
Digital dannelse handler om at lære børn og unge på den ene side at tage mediernes muligheder i forhold til identitetsdannelse og sociale fællesskaber til sig og på den anden side at passe på sig selv og forholde sig kritisk til deres liv og oplevelser på nettet. Flere stemmer i debatten om digital dannelse peger på, at digital dannelse af borgerne bør betragtes som en central samfundsopgave. Digital dannelse er en forudsætning for, at de unge kan færdes og deltage sikkert på nettet, gennemskue og udnytte nettets muligheder, fordi samfundet kræver det af dem. ”Den oplyste medborger i det politiske demokrati skal ikke længere blot kunne læse og skrive, rette sin selvangivelse og sætte sit kryds på en stemmeseddel. Den oplyste medborger skal også kunne tilgå sin digitale post fra det offentlige, deltage aktivt og ansvarligt i en vifte af online politiske fora”, argumenterer blandt andre formand for Medierådet for Børn og Unge, Anne Mette Thorhauge, i en artikel i fagbladet Folkeskolen den 9. december 2014 (se kilder).