Sprogudvikling og sprogholdninger

Hvorfor forsvinder dialekterne?

En vigtig årsag til, at dialekterne forsvinder, er, at lokalsamfundet i dag er under opløsning. I dag flytter befolkningen langt mere end tidligere, og folk har fået mere kontakt med hinanden på tværs af dialektgrænser, blandt andet via telefon, tv, radio og internettet. Hvor det lokale tidligere havde stor betydning for den enkeltes sprog og identitet, blev det i løbet af det 20. århundrede snarere ens sociale opvækst, klasse og sociolekt (socialt bestemt sprogform), der kom til at sætte præg på den enkeltes talesprog.

En anden væsentlig grund er, at rigsdansk er den dominerende sprogform i det offentlige Danmark, da hovedstadsdialekten, højkøbenhavnsk, gennem lange tider har været den mønstergyldige dialekt. Det skyldes ikke, at højkøbenhavnsk i sig selv er en smukkere dialekt det drejer sig ikke om æstetik men at København var og er den toneangivende by i Danmark, og at der i lange tider er blevet set ned på dialekterne uden for hovedstaden. I 1690 gav grammatikeren Henrik Gerner for eksempel udtryk for følgende nedvurdering af de landlige dialekter i sin bog Epitome Philologiæ Danicæ”, her citeret fra Inge Lise Pedersens artikel Dagligsproget lokalsprog eller klassesprog? fra 1994 (se kilder):

Ieg giver det vel mact at alle Dialecter i vort Sprok er Danske, men icke altid ret oc zirlig Danske; Oc derfor skal de lære af dem, som endten er fødde i Hovedstaden, af ret Danske Forældre, eller oc er oplærde i Hovedstaden oc ved Academiet.”.

Hvad er holdningen til dialekter i dag?

Københavns Universitets dialektforskning (se kilder) undersøger med jævne mellemrum de danske dialekter og danskernes holdninger til dialekter. Hvis man spørger folk direkte, så giver de ofte udtryk for nogle positive holdninger over for de traditionelle dialekter, da de fleste synes, det er synd, dialekterne forsvinder. Ikke desto mindre vokser ingen nye generationer op og taler det lokale sprog, som generationer før dem talte, ifølge Københavns Universitet. Og samtidig tyder undersøgelser på, at danskerne typisk vurderer folk, der taler med dialekt, mere negativt end folk, der taler rigsdansk. Der er dermed nogle modstridende holdninger til dialekter. Inden for sprogforskningen taler man om bevidste og underbevidste sprogholdninger; det danskerne siger, når man spørger dem direkte om dialekter versus det, de egentlig mener om dialekter, men som de måske ikke reflekterer over. Hvor den bevidste holdning til dialekter lader til at være mere positiv, er den underbevidste holdning altså mere negativ.

Når dialektologer, det vil sige dialektforskere, beder danskerne lave en såkaldt dialekt-hitliste, havner rigsdansk næsten altid øverst på listen. Fynsk ligger normalt også fint placeret, bornholmsk rutsjer lidt frem og tilbage, mens sjællandsk, lollandsk og lavkøbenhavnsk ender i bunden. Ifølge Københavns Universitet (se kilder) ser dialekt-hitlisten generelt sådan ud:

1. Rigsdansk (højkøbenhavnsk)

2. Dialekterne vest for Storebælt

3. Dialekterne øst for Storebælt

4. Københavnsk (lavkøbenhavnsk)

Denne hitliste afspejler samfundets herskende opfattelse og har stor betydning for, hvordan den enkelte opfatter dialekterne. Når alle synes at være enige om, at rigsdansk er den smukkeste dialekt, så vil den enkelte dansker typisk også vurdere rigsdansk som den smukkeste. På trods af den dårlige placering til lavkøbenhavnsk, er der ved at ske et holdningsskift, især blandt unge, som er positivt stemt over for lavkøbenhavnsk. Det skyldes formentlig, at det for de unge i høj grad er lavkøbenhavnsk, der signalerer, at man tilhører en moderne, dynamisk storby.

Hvilke værdier er knyttet til dialekterne?

Forskning viser, at vi ubevidst tildeler hinanden stereotype roller på baggrund af vores sprog. Når forskere laver lytteprøver for at finde ud af, hvilke værdier danskerne forbinder med de forskellige dialekter, så viser det sig, at personer, der taler rigsdansk, typisk vurderes som mere velbegavede, ambitiøse, veluddannede, smarte og selvsikre, men også snobbede og storsnudede samt upålidelige og uøkonomiske sammenlignet med dialekttalende personer. Spørger man til de menneskelige kvaliteter, klarer dialekterne sig noget bedre, da personer med lokalt præg typisk bliver vurderet som rare og pålidelige, flinke og hjælpsomme, men også dårligt uddannede og snæversynede. Det fremgår blandt andet af en artikel fra videnskab.dk den 4. september 2016 (se kilder). Københavnsktalende regnes for mere dynamiske, og det bevirker, at holdningen til det københavnske (=lavkøbenhavnske) er blevet mere positiv i de senere år, blandt andet fordi en dynamisk indstilling og omstillingsparathed er noget, der vurderes meget højt i dagens samfund, især blandt unge.

I førnævnte artikel siger sprogforsker, Michael Ejstrup, således om den lavkøbenhavnske dialekts stigende popularitet: Eksempelvis kan man opleve, at det nyligt tilkomne indvandrerinspirerede sprog på Nørrebro i København synes at have opnået en så høj status, at skolebørn med alle hudfarver, øjenkulører og frisurer med stor fornøjelse taler netop den tone- og sprogart, som slås an i det sprog, der er udsprunget af indvandrernes farvning af dansk på Nørrebro. Samme tendens kan spores i bestemte områder i både Aarhus og Odense. Unge i de østlige dele af den sjællandske region har altså en klart positiv holdning til lavkøbenhavnsk (herunder det moderne indvandrerinspirerede sprog), og sådan har det været i mange år. Værdier som effektivitet, dynamik og selvsikkerhed knyttes til netop de talesprog.