Perspektiver på kolonitiden

Main image kapitel
Rejsebureauet Dansk Vestindiens første direkte charter-afgang fra København til St. Croix blev åbnet af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i 2004. Siden er bureauet krakket.
Rejsebureauet Dansk Vestindiens første direkte charter-afgang fra København til St. Croix blev åbnet af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i 2004. Siden er bureauet krakket.
Foto: Bent Midstrup / Scanpix

Hvordan har synet på Danmarks fortid som kolonimagt ændret sig?

Danmarks fortid som kolonimagt gik mere eller mindre i glemmebogen, efter at tropekolonierne blev solgt, og Grønland og Færøerne indgik i Rigsfællesskab med Danmark. Den danske kolonisering og slavehandel har derfor ikke fyldt ret meget i den offentlige debat. I de seneste ti år er der imidlertid sket en ændring. I løbet af de seneste ti år har stadigt flere debattører og forskere således påpeget, at Danmark stadig har til gode at konfrontere sin fortid som kolonimagt og slavehandlernation. Eksempelvis har den historiske forskning hidtil betragtet Danmarks koloniale fortid som et eksotisk appendiks, som var uden den store betydning. I de senere år har forskere inspireret af postkolonialismen imidlertid forsøgt at gøre op med dette ved at fokusere på de menneskelige konsekvenser af slaveriet. Postkolonialismen er en akademisk disciplin, der analyserer de kulturelle følgevirkninger af kolonialistiske imperier. Den vigtigste teoretiker er Edward Said, der har skrevet bogen Orientalism, der blev udgivet i 1979. Forandringen i det danske syn på kolonitiden er beskrevet i artiklerne ”Danmark i postkolonialismens vridemaskine,” ”Dansk kolonitid fylder mere i undervisningen” og ”Den danske kolonihistorie er både fortid og nutid” (se kilder).

Hvilken debat har der været omkring 100-året for salget af øerne?

I 2017 er det 100 år siden, at Danmark solgte øerne i Dansk Vestindien, og det har ført til fornyet debat om Danmarks historiske rolle og nutidige ansvar. Både politikere, kunstnere, forfattere og samfundsdebattører har rettet fokus på emnet. I sin nytårstale til danskerne den 1. januar 2017 valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen at adressere Danmarks fortid som slavemagt: ”Danmark er et særligt land. Og vi lever i et tæt samspil med resten af verden. Det har vi en lang tradition for. Desværre er den ikke lige ædel hele vejen. I år er det 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA. Og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af Jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid,” sagde den danske statsminister i talen (se kilder).

Trods berøring af emnet er Lars Løkke Rasmussen blevet kritiseret for ikke at komme med en officiel undskyldning for fortidens forseelser på vegne af den danske stat. Efter nytårstalen sagde Enhedslistens Pernille Skipper til DR (se kilder): "Jeg synes, at vi skal erkende vores ansvar og bruge ordet undskyld, fordi det selvfølgelig også indebærer, at den danske stat har et ansvar for fortiden, for den slavehandel, der foregik, og for de konsekvenser, som efterkommerne lever med i dag."

Det er også en holdning, som flere historikere deler, blandt andet historiker Claus Bryld: "Jeg mener bestemt, at Danmark bør gå ud og give en undskyldning for at have været en del af slavehandlen. Det bør være statsministeren på vegne af regeringen, som går ud og undskylder," sagde ifølge Politiken i 2016 (se kilder).

Andre politikere og eksperter mener ikke, at der bør undskyldes, blandt andet fordi de frygter et økonomisk erstatningskrav fra øerne, mens endnu andre peger på, at man ikke kan undskylde overfor Jomfruøerne, fordi de i dag er en del af USA, og at det derfor er et mellemstatsligt anliggende.


Hvordan bliver 100-året for salget markeret i Danmark?

Historikeren Claus Brylds udsagn i Politiken (se kilder) er del af en generel debat om, hvorvidt Danmark skal forholde sig til sin brutale fortid som slavemagt. I slutningen af 2016 blev der udgivet flere bøger om emnet, blandt andet Mich Vraas roman "Haabet", arkitekten Ulla Luuns fagbog "Stedet fortæller", historiker Dick Harrisons "Slaveriets historie", og Gads Forlags fembindsværk om kolonihistorien ved navn "Danmark og kolonierne". Bøgerne kaster lys over Danmarks fortid og lægger op til debat omkring, hvordan landet i dag bør forholde sig til den.

Også på den visuelle scene er der fokus på 100-året. I slutningen af 2016 kom det frem, at Jomfruøerne har sendt Danmark et mindesmærke over slavetiden. Monumentet er det første af sin slags, der sætter fokus på Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation. Det vil blive opført offentligt, men det er endnu uvidst hvor, skriver Politiken (se kilder). Monumentet hedder "Freedom" og forestiller en sort mand med en konkylie for munden. Versioner af statuen er opført på Jomfruøerne.

Danske billedkunstnere har også taget Danmarks fortid som kolonimagt under behandling, især Jeanette Ehlers. "Vi kender ikke særlig meget til kolonitidens grusomheder. Vi har hvidvasket historien om Danmarks slaver," sagde hun i 2015 til Politiken (se kilder) om grundlaget for sit arbejde. Hun har længe arbejdet på et monument over slavehistorien, som hun håber vil blive opført ved Den Kongelige Afstøbningssamling på havnekajen i Københavns Toldbodgade, skriver Weekendavisen (se kilder). Bygningen blev oprindeligt brugt til sukkertransporten fra det daværende Dansk Vestindien.

I løbet af 2017 og 2018 kommer flere museer og festivaler desuden til at sætte fokus på Danmarks fortid. Museet Gl. Holtegaard vil fra august til december vise udstillingen "Kolonihistorier: Magt og Afmagt", mens festivalen Golden Days i 2018 er dedikeret til historiens sorte pletter, blandt andet Danmarks fortid som slavenation.

Hvilke forbindelser er der mellem Danmark og de gamle kolonier i dag?

Danske turister besøger stadig i stort antal de vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan. Danskerne er således den største oversøiske gruppe, der besøger de vestindiske øer. Den danske turisme i Vestindien er beskrevet i artiklen ”Danskerne indtager Dansk Vestindiske Øer” (se kilder).

Hvilke krav om erstatning for slavehandlen er der blevet stillet?

15 caribiske lande krævede i 2013 en undskyldning og erstatning af den danske stat for slaveriet. Den danske stat har imidlertid nægtet at eftergive kravet. Det skete blandt andet med begrundelsen, at man ikke kan holde mennesker, der aldrig har holdt slaver, eller lande, der ikke er kolonimagter længere, ansvarlige for noget, der skete for flere hundrede år siden. De caribiske landes krav om erstatning er beskrevet i ”Komite: Danmark skal betale slave-erstatning” (se kilder).