Uafhængighedserklæringens betydning i dag

Hvad betyder den amerikanske tilblivelseshistorie for amerikansk politik i dag?

Den elite, der førte an i oprøret, gjorde meget ud af at involvere grupper i samfundet, som traditionelt set ikke havde politisk indflydelse (se kilder). Det gjaldt ikke bare kvinder, men også håndværkere, skibsfolk, handlere og småbønder. De blev opfordret til at tage del i protester og boycotts og blev således også (måske ikke intentionelt) bevidstgjort om deres politiske rettigheder, hvilket lagde kimen til et mere folkeligt demokrati, end patricierne i eliten nok oprindeligt havde forestillet sig. Samtidig var det afgørende, at de tidlige amerikanere var meget bevidste om, at det er nødvendigt at dele magt, for at det ikke vil være muligt for dem, der besidder den, at misbruge den til at undertrykke andre. Den erfaring havde man fra det engelske monarki og fra den franske politiske tænker Montesquieu, der i sin bog "Om lovenes ånd", havde påpeget princippet om magtens tredeling. Således også i USA, hvor man besluttede at dele magten mellem præsidentembedet, kongressen (med to kamre) og højesteret. 

Historierne (og i visse tilfælde myterne) omkring uafhængighedskrigen spiller en overordentlig vigtig rolle i den amerikanske selvopfattelse i dag. USA har en meget stærk identitet centreret omkring forestillinger om frihed formet af landets fødsel. Samtidig er den amerikanske forfatning og uafhængighedserklæringen jævnligt en del af den aktuelle politiske debat. Det gælder især de to dominerende politiske partiers opfattelse af, hvordan forholdet mellem stat og individ er mest hensigtsmæssigt. På områder som skattepolitik, sundhedsreform, våbenlovgivning, overvågning og mange andre politiske kamppladser spiller USA's tilblivelseshistorie en meget stor rolle, både i debatten og juridisk.