Den danske anti-terrorlov
Af journalisterne Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2002.
Efter terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001 har mange lande sat ekstra penge af til at bekæmpe terror. Ligeledes er der i mange lande med stor hast blevet vedtaget nye love.
Formålet med lovene er at gøre det endnu vanskeligere for terrorister at organisere sig og planlægge og udføre terroraktioner.
Også i Danmark blev der i maj 2002 vedtaget en ny anti-terrorlov. Tilhængerne af loven siger, at den er med til at sikre et trygt, frit og demokratisk samfund, mens kritikerne af loven siger, at den underminerer et sådant samfund.

