Debat om dansk film

Af cand.mag. Marie Carsten Pedersen og cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Maria Høher-Larsen, marts 2014.

Hvordan er økonomien i dansk filmindustri?

I slutningen af 2011, et ellers rigtig godt filmår, var der en livlig debat i medierne om krise i dansk film. Der peges på flere årsager dertil: Den teknologiske udvikling sætter en skruestikke på industrien. Dvd-salget er sløvt, og de fleste film kan downloades og streames via nettet. Samtidig er produktionsomkostningerne for at lave film ikke faldet. Kriseramte banker smækker pengekassen i for den risikofyldte branche, hvor chancen for en publikumssucces ligger på omkring 20 % ifølge artiklen ”Filmbranchen havnet i økonomisk uvejr” (se kilder). Dog er det en økonomisk krise og ikke en kreativ krise, understreger direktør for Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen: ”Vi har mere talent, end vi har penge, men det er jo et skønt problem, sammenlignet med det modsatte”, siger han i artiklen ”Vi har mere talent end penge” (se kilder).

Netop derfor er det vigtigt at investere i talentudviklingen, så dansk film kan blive ved med at profilere sig så godt i fremtiden, som den gør i dag. Og her er den økonomiske krise en trussel. Det går ud over talentplejen, mener Peter Aalbæk Jensen, adm. direktør i Zentropa. Han har set sig nødsaget til at droppe film med nye instruktører og frygter, at en ny generation af filmtalenter bliver tabt på gulvet:

”Statistisk set tager det ti år og tre film at lave en ny stor instruktør som Susanne Bier, Niels Arden Oplev eller Lars von Trier. Det har vi ikke råd til nu, og det er en af konsekvenserne, der så rammer os om fem til ti år,” siger han i artiklen ”Filmbranchen havnet i økonomisk uvejr” (se kilder). ”Der er simpelthen ikke økonomisk bæredygtighed i dansk film og filmproduktion, som det ser ud lige nu,” siger Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen i samme artikel.

Hvad betyder filmstøtten for dansk filmindustri?

Et af problemerne er en flugt til udlandet på flere fronter. På den ene side til Norge og Sverige, hvor gode støtteordninger medfører, at producenter og private investorer vælger at placere deres penge der.

Allan Hansen, direktør for Nordisk Film, er blandt dem, der skeler over mod nabolandenes billetstøtteordninger: ”Sådan som jeg ser det, fungerer det på nuværende tidspunkt meget bedre i Norge og Sverige. Jeg siger ikke, de har en perfekt model, men der er større vitalitet og innovation, end der er i Danmark,” siger han i artiklen ”Investorer dropper danske film” (se kilder). Billetstøtteordningen udløser penge, når en film sælger over et vist antal billetter. Det giver ifølge Allan Hansen de private investorer et større incitament til at investere i den enkelte produktion, da de på den måde kan se frem til en tilbagebetaling.

Også Det Danske Filminstitut får en del af skylden for filmbranchens tab til udlandet, fordi en god del af støttemidlerne går til instruktører, der ønsker at arbejde internationalt på engelsksprogede film. Intentionen er at give danske instruktører mere erfaring, bedre internationale netværk og i sidste ende tiltrække flere udenlandske investorer til danske film. Og som en bonus give dansk film prestige og priser i udlandet. Men den taktik møder kritik: ”Dansk film holdes i gang af nogle ganske få mennesker,” siger lektor Peter Schepelern fra Københavns Universitet i artiklen ”Filminstituttet støtter talentflugt til udlandet” (se kilder). Han opstiller et tankeeksperiment, hvor man forestiller sig, at man havde fjernet instruktørerne Truffaut, Godard, Chabrol, Resnais og Rohmer fra den franske nybølge, der gjorde fransk film toneangivende i en årrække. ”Hvis man havde fjernet bare en håndfuld af disse instruktører, havde der ikke været meget tilbage. Det samme kan teoretisk set ske i Danmark”.

Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut mener ikke, at instituttets prioritering er kernen i det finansielle problem: ”Der skal produceres billigere, der skal lukkes op for nye initiativer og forsøg og tages et opgør alle steder, hvor stive strukturer står i vejen. Det er muligt, at nogle af branchens største aktører taler om øget forsigtighed, men sandheden er, at der er brug for det modsatte. Status quo fører i bedste fald til stilstand og i værste fald direkte mod afgrunden.” Sådan siger han i artiklen ”De faktiske forhold i filmbranchen” (se kilder).

Hvor vil dansk filmindustri satse fremover?

Dansk film har stadig medvind i sejlene efter årtusindskiftets succeser. Politisk er filmen blevet kulturlivets flagskib, og intet tyder på, at bevillinger eller goodwill fra denne side vil svinde ind foreløbig. Dette, samt filmindustriens egen økonomiske vækst fra stigende publikumstal, vil formentlig betyde både et større antal film og større økonomiske satsninger på den enkelte film. Tendensen med at hente Hollywood-stjerner til danske film er én af sådanne satsninger, der også gør filmene mere gangbare internationalt – som for eksempel Lars von Triers "Melancholia" med Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg, og Thomas Vinterbergs "It’s All About Love" med Claire Danes og Joaquin Phoenix.

Konklusionerne af den undersøgelse, der nævnes i artiklen "I biffen med familier, teenagers og singles" (se kilder) kan også få betydning for filmindustriens dispositioner i fremtiden. Som det fremgår af artiklen, overvejer lanceringschefen for Filminstituttet Jimmy Bredow at ændre i det forhold, at alle danske spillefilm får premiere. Derfor kan det tænkes, at dansk filmindustri muligvis står overfor nye og anderledes krav til filmenes "biografegnethed" i fremtiden. Hvordan kriterierne herfor skal sættes udtaler Jimmy Bredow Pedersen sig ikke om, men undersøgelsens konklusioner omkring biografgængernes præferencer – underholdning frem for kunstoplevelse – kunne være en ledetråd.

I hvilken retning vokser filmindustrien?

Udviklingen peger på, at der bliver færre men større spillere i filmindustrien. Multiscreen-cinemas med mange lærreder vinder frem. Distributionen hviler i hænderne på en gruppe større selskaber. Produktionsselskabernes antal er rimeligt stabilt, men de voksende beløb til markedsføring og produktion af film kan presse de små selskaber. Mange af de små har dog allerede fundet alternative arbejdsopgaver såsom tv og reklameproduktion, som kan finansiere de dyre spillefilmsproduktioner. Dette gælder i øvrigt det meste af branchen – et produktionsselskab er ikke længere bare filmproduktion. Hvis Ole Olsen havde startet sit produktionsselskab i dag, havde det været mere passende at kalde det Nordisk Multimediekompagni.

Hvad Blockbuster-syndromet for udviklingen?

Blockbuster-tendensen giver små film med små markedsføringsbudgetter problemer: ”Når man ikke at få sine penge hjem på kort tid, så får man dem slet ikke hjem. Så kommer der bare en ny event og en ny film og overtager, hvor du slap. Man får ikke længere en second chance,” siger administrerende direktør hos SF Film, Michael Fleischer i artiklen "Blockbuster-syndromet hærger" fra 2002 (se kilder). Hvor det udefra kan se ud, som om dansk film klarer sig fantastisk med flotte priser, international opmærksomhed og velbesøgte biografsale, dækker tallene over en skæv udvikling: ”Det er de samme få film og instruktører, som løber med al opmærksomheden og i øvrigt også sælger de fleste af billetterne i de danske biografer,” skriver Christian Monggaard i artiklen ”Det store paradoks” (se kilder). I 2011, som var et fantastisk filmår med en Oscar til ”Hævnen” og 14 nomineringer til European Film Awards, floppede hele fem af 23 danske film, med færre end 3.000 solgte biografbilletter.

I en økonomisk presset tid er faren, at producenterne ikke tør satse på smalle film eller ukendte instruktører, hvilket i det lange løb kan betyde, at man ikke plejer en fremsynet talentudvikling i Danmark, forklarer Monggaard i artiklen.

Hvor udviklingen er økonomisk positiv for industrien som helhed, er det svært for små producenter og for den mindre kommercielt orienterede del af filmmiljøet. Disse kan komme i klemme i de pengestærke institutioners spil, og der er en risiko for, at færre og færre såkaldt ”smalle” film når biografernes lærreder – eller overhovedet bliver til noget. Intet tyder på, at blockbuster-syndromet forsvinder. Tværtimod vil markedsføringsbudgetterne vokse. Ifølge Regnar Grasten i artiklen ”På tromme for Gregersen” (se kilder) er vi endnu langt fra de amerikanske tilstande, hvor man ofte afsætter 30-40% af en films samlede budget til PR.

Hvad betyder forholdet mellem biografer, dvd-salg og Video on Demand?

Et af de tiltag, der kan hjælpe de små films vilkår, er at lave om på biografaftalen om den såkaldte hold-back periode. Det vil sige den tid, hvor biograferne har eneret til at vise en film. I dag skal der gå fire måneder, før den kan vises på dvd eller Video on Demand (leje af film direkte via tv eller computer). Instruktør Annette K. Olesen startede debatten omkring hold-back perioden i 2011. Hun mener, at biograferne holder for længe på de film, der alligevel pilles af plakaten efter bare en måned. Det siger hun i artiklen ”Ny biografaftale skal redde danske film” (se kilder). Formanden for Foreningen af Filmudlejere (Fafid), Michael Fleischer giver hende ret: ”Den nuværende aftale passer godt til 99 procent af alle film, men især de små danske film kommer i klemme.” Fafid har efterfølgende sammen med biografernes brancheorganisation, Danske Biografer forsøgt at lave en anden aftale, men uden at nå frem til et nyt udspil.

En rapport fra Det Danske Filminstitut om tendenser på filmmarkedet i 2013 (se kilder) tegnede et billede af Video on Demand-tjenesters indflydelse på filmbranchens indtjening. Undersøgelsen viste, at danskerne stadig går lige meget i biografen for at se film på trods af, at mange også er brugere på filmtjenester som for eksempel Netflix og YouBio. Til gengæld går den øgede brug af disse tjenester ud over det fysiske dvd-salg, som ifølge rapporten er dalet markant.

Hvad betyder digitaliseringen og Video on Demand for filmindustrien?

I 2013 var 98 % af alle biografsale i landet digitaliserede. Det Danske Filminstitut lavede i 2013 en analyse af tendenser på filmmarkedet set i lyset af digitaliseringen og streamingtjenesternes indtog på markedet (se kilder). Analysen viste, at digitaliseringen af biograferne har gjort det billigere for biografejere at købe kopier af film. Det betyder, at biografernes udvalg generelt er blevet bredere, og at smalle art film har fået et større marked.

Ulovlig kopiering og piratdownload fra nettet er blevet udråbt som en af årsagerne til den økonomisk pressede situation i filmbranchen, fordi dvd-salget som en følge er faldet drastisk. Som artiklen ”Svært at downloade film lovligt i Danmark” (se kilder) fra 2011 viser, har eksperter i filmbranchen ment, at Video on Demand eller lovlige streamingtjenester ville kunne løse en del af problemet. I efteråret 2012 gjorde streamingtjenester som Netflix, YouBio og HBO Nordic deres indtog på filmmarkedet, men uden at det faktisk har betydet et fald i ulovlig download af film. Det viser en rapport fra Det Danske Filminstitut, der har analyseret nye markedstendenser i filmbranchen. Rapporten viser også, at brugerne i højere grad ser amerikanske film frem for danske, når de bruger tjenesterne. Det danske indhold udgør kun 20 % af forbruget. Det skal sammenlignes med, at mellem 25-30 % af solgte biografbilletter er til danske film ifølge nøgletal fra Det Danske Filminstituts hjemmeside.

De nye online filmtjenester er måske nok en smart måde at distribuere på og en komfortabel løsning for brugerne, men det viser sig, at filmproducenterne kun tjener håndører på denne form for filmtjeneste. I artiklen ”Producenter tjener håndører på Netflix & co.” på filmmagasinet EKKOs hjemmeside fortæller Henrik Møller-Sørensen, adm. direktør hos Asa Film, at filmproducenterne kun får et årligt beløb – også selvom filmen bliver et seerhit på tjenesten. Ronni Fridthjof fra Fridthjof Film kommer i samme artikel med et eksempel: ”Armadillo var en de mest sete dokumentarfilm på den nordamerikanske udgave af Netflix, da den kom ud. Det har vores amerikanske distributør fået cirka 180.000 kroner for, siden filmen blev lagt op for to år siden. Og det er jo så kun en del af det beløb, der går tilbage til os som producent.”

Samtidig med, at dvd-salget er faldet drastisk, kan de online filmtjenester derfor få markante konsekvenser for den danske filmbranches indtjening, hvis ikke prisen for at leje og streame film bliver sat op.

Bliver filmindustrien for kommerciel?

Det er svært at tale om en stigende kommercialisering i filmindustrien. Branchen har fra filmens begyndelse haft penge som omdrejningspunkt. Beløbene vokser og markedsføringen bliver stadig mere aggressiv, men begge dele følger i og for sig bare kultursfærens og kulturøkonomiens generelle udvikling.

Blockbuster-syndromet er dog et eksempel på, at filmindustriens mangfoldighed kan få problemer fremover. Industriens små spillere, eller de, som vælger at gå udenom mainstream, vil muligvis skulle kæmpe hårdere og hårdere for at overleve. Omvendt kan man sige, at det netop var et filmisk eksperiment – Dogme 95 – der stod for den danske filmbranches sidste store økonomiske succes. Her spillede markedsføring dog også en stor rolle, og Zentropa havde en solid økonomi at trække på. Også Lars von Trier er et godt eksempel på, at eksperimenterende og æstetisk nyskabende film sagtens kan være kommercielle succeser. De kunstneriske aspekter er altså ikke nødvendigvis truet af kommercialiseringen, men selve konkurrencen mellem små og store aktører i filmbranchen bliver sandsynligvis mere og mere ulige fremover.

Har der været kritik af den danske filmindustri?

Det kan være svært for udefrakommende at vurdere, om en branche er præget af nepotisme og indspisthed. I begyndelsen af 2011 var der en del debat om integritet og rygklapperi i den danske filmbranche. I en artikel i filmmagasinet Ekko (se kilder) hævdede en ung mand med filmambitioner, at den danske filmbranche er pilrådden og inficeret af kammeratskab – han hævder, at støttekroner fordeles på basis af kammerateri. Den unge mand havde under deltagelse på et arbejdsseminar på et wellnesshotel angiveligt sniffet kokain med en konsulent fra Det Danske Filminstitut. Efterfølgende blev han af samme konsulent bevilget 200.00 kr. i støtte til sin film. Denne episode har givet anledning til spekulationer om indspisthed i branchen og sået et frø af mistillid til systemet og dets arbejdsgange. Flere folk i branchen, både skuespillere, konsulenter og Det Danske Filminstitut, har taget kraftigt afstand fra såvel beskyldningerne som metoderne til at afsløre konsulenten. Den omtalte konsulent blev fyret, og konsulentsystemet består i samme form som tidligere.

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • De Nordamerikanske Indianeres kultur og levevis

  • Droner

  • Fosterdiagnostik

  • Industrialiseringen

  • Imperialismen

  • Takt og tone

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice