Hvad er rituel dans?
Rituel dans er betegnelsen for dans dyrket inden for en religion eller gudedyrkelse, hvor anføreren af dansen ofte er den religiøse leder som f.eks. en præst eller en åndemaner. Den rituelle dans er ofte traditionsbundet og videregivet fra generation til generation. Man mener, at dans i sin urform har fungeret som rituel dans (se afsnittet ”hvor kommer dansen fra?”). Rituel dans udføres ofte i forbindelse med vigtige begivenheder i løbet af året eller livet f.eks. som en del af overgangsritualer ved fødsler, bryllupper og død. Under rituel dans sigter de dansende ofte mod at slippe kontrollen over kroppen og gå i ekstase eller trance. I såkaldt civiliserede samfund dyrkes rituel dans ikke længere i den oprindelige forstand. I Danmark er brudevalsen den eneste dans, der stadig danses i forbindelse med et overgangsritual. Valsen skal danses inden kl. 24 på bryllupsnatten og markerer overgangen fra ugift til gift.
Hvad er social dans eller selskabsdans?
Dans som social aktivitet dyrkes ved forskellige lejligheder, når mennesker mødes i sociale sammenhænge. Social dans kan dyrkes for at styrke et fællesskab gennem en fysisk, social aktivitet, som f.eks. når man danser folkedans første dag på højskolen. Den sociale dans dyrkes også ved festlige begivenheder sammen med venner eller familie, og især tidligere har der været tradition for at danse sociale danse ved begivenheder, der knytter sig til livets og årets gang. Før i tiden blev bestemte selskabsdanse og dansetrin regnet for en del af den almene dannelse, som det var nødvendigt at beherske i forbindelse med den sociale interaktion ved disse særlige lejligheder. Præcis hvilke dansetrin, der regnedes for obligatoriske, afhang af, hvilken kultur og hvilket socialt lag, man tilhørte. I bondesamfundet i 1800-tallets Danmark, blev der f.eks. danset folkedans ved begivenheder som konfirmationer og bryllupper eller i forbindelse med høstfest eller julebal.
Social dans – herunder særligt pardanse som vals og tango – forbindes ofte med kurmageri, fordi man her kan komme i fysisk kontakt med en potentiel partner. Inden for det bedre borgerskab i 1700 og 1800-tallets Europa var baller med dans faktisk en af de eneste muligheder, unge havde for at komme helt tæt på det modsatte køn. I nutidens samfund foregår en lignende social interaktion – dog uden de fastkoreograferede trin – på diskotekets dansegulv, hvor man kan flirte og møde nye mennesker gennem dansen.
Hvad er scenedans?
I Vesten har scenedansen været kendt siden 1500-tallet. Når vi går i Det Kongelige Teater for at se en balletforestilling med professionelle dansere eller på københavnerspillestedet Vega for at se årets break dance battle med talentfulde hiphopdansere, er vi tilskuere til scenedans. Scenedansen er typisk karakteriseret ved, at den er tænkt som en præsentation for tilskuere ofte med lys og lyd, kostumer og en passende kulisse. Alt efter dansestilen kan scenedans dog også præsenteres i mere rå omgivelser.
Dans, der vises på en scene, er blevet ophøjet til at være en kunstart uden noget specifikt praktisk formål eller forbindelse til konkrete begivenheder. Her er fokus i stedet på det æstetiske og/eller underholdningsmæssige. Også danse, som traditionelt set betegnes som social dans, kan præsenteres på en scene. Dette gælder f.eks., tango, folkedans eller flamenco.
Som kunstform har scenedansen den udfordring, at den er flygtig og svær at bevare efter en forestilling er slut. Som danse- og teateranmelder Anne Flindt Christensen formulerer det i Den Store Danske Encyklopædi: ”når dansen ophører findes den ikke mere” (se kilder). Problemet er ifølge Christensen, at dansens komplekse udtryk gør det besværligt at skrive den ned i et system, der svarer til musikkens noder. I 1900-tallet blev der udviklet forskellige notationsformer, men ingen af dem har rigtig slået igennem. Den mest almindelige måde at dokumentere scenedans på er i dag via filmmediet.
Hvad er motionsdans?
Tidligere blev dansen hovedsageligt dyrket på danseskoler og i foreninger, men nu er den for alvor rykket ind i fitnesscentrene. Her tilbydes dans i dag på linje med aerobichold og styrketræning som en metode til at holde sig i form på en varieret og underholdende måde. En af de mest populære former for dans på fitnesscentrene er zumba – en hybriddans bestående af elementer fra salsa, reggaton, cumbia, merengue og meget andet. Zumba danses til latinamerikansk musik, og trinnene er simple og varierede.