Hvad gik Darwins teori ud på?
Charles Darwin beskæftigede sig med livets udvikling. I sin forskning iagttog og indsamlede han dyr og planter fra hele kloden og kombinerede viden hentet fra en lang række naturvidenskabelige discipliner såsom geologi, zoologi og botanik i en og samme teori.
I sit hovedværk “Om arternes oprindelse” fra 1859 gør han rede for, hvordan de dyrearter, vi finder i naturen i dag, er kommet til at se ud, som de gør. Ifølge Darwin er deres udseende opstået igennem en udviklingsproces, der har strakt sig over milliarder af år. Han kalder denne udviklingsproces for en evolution. Det er derfor, Darwins teori er blevet kendt som evolutionsteorien.
Evolutionsteorien siger ikke noget om, hvor de simple organismer kom fra. I stedet siger den noget om, hvordan livet har udviklet sig fra simple organismer til den rigdom af liv, vi ser i dag. Dette er foregået igennem tre vigtige mekanismer, nemlig:
· Variation. Det vil sige, at alle organismer, planter som dyr, er unikke, at alle organismer varierer. Tesen om variation er baseret på Darwins observationer af, at der er en betydelig variation mellem individerne inden for alle arter.
· Naturlig selektion. Naturlig selektion, eller udvælgelse, er en mekanisme, der betyder, at den bedst tilpassede overlever. Der er ikke tale om en simpel mekanisme, men om alle de faktorer - det være sig held, tilfældighed, dygtighed med mere - der har indflydelse på, hvilke organismer der lever længe nok til, at de når at reproducere sig selv.
· Nedarvning. Det vil sige, at selvom enhver organisme er unik, er de fleste af dens træk nedarvede fra dens forældre, og de fleste af dens træk vil på tilsvarende vis blive nedarvet til dens eget afkom.
Hvad er evolution?
Evolution betyder forandring. Der findes mange former for forandring. Landskabet ændrer sig, årstiderne skifter og mennesket ændrer udseende igennem livet. Men når det drejer sig om evolution, er der tale om de forandringer, der sker fra generation til generation, og som gennem tiden har skabt den mangfoldighed af liv, der eksisterer.
Ifølge hjemmesiden Evolution.dk (se kilder) er evolution “en proces, som primært bygger på mekanismerne arvelighed og naturlig selektion. Man arver egenskaber fra sine forældre. De individer med de bedst tilpassede egenskaber har en bedre chance for at leve længe nok til at sætte afkom i verden. Det er en udvælgelsesproces, som sker på baggrund af de arvelige forskelle, der er mellem individer.”
Ud over tilpasning spiller også mange andre faktorer ind. Nogle evolutionære ændringer er mere tilfældige end andre. For eksempel kan naturkatastrofer udrydde selv de bedst tilpassede individer.
Hvilken forskel gjorde Darwin?
Som tidligere anført var Darwin ikke den første, som diskuterede forskellige evolutionsteorier. Darwin var da heller ikke den første, der introducerede ideen om evolution, men han var den første, der beskrev den naturlige selektion og angav den som en årsag til, at arterne udvikler sig.
Fordi Darwins teori baserede sig på et bredt teoretisk fundament af både geologi, zoologi og botanik, revolutionerede han forskningen, idet det var første gang, at en teori forsøgte at forklare og sammentænke fænomener, der blev observeret inden for alle disse forskellige discipliner.
Darwins evolutionsteori bidrog med et nyt syn på menneskets oprindelse. Darwin introducerede således den tanke, at mennesket har udviklet sig på lige fod med - og ud fra samme principper som - andre dyr, og at eftersom alle dyr i sidste ende stammer fra et enkelt eller ganske få simple organismer, så er mennesket beslægtet med slanger, mus og aber.
Desuden står evolutionsteorien fadder til biologien. Biologien som fag opstod først med evolutionsteorien, og moderne biologi er funderet på 1930’ernes syntese mellem darwinisme og genetik. Ifølge Darwinprojektet på Århus Universitets hjemmeside (se kilder) tager alt, hvad biologer arbejder med i dag, afsæt i evolutionsteorien. Alt, hvad vi ved om dyre- og plantelivet, bygger på evolutionsteorien, og det samme gør størstedelen af forskningen inden for bakterier, vira, epidemier og forskellige former for sygdomme. Det samme gælder vores forståelse af genetik og arvelighed og dermed også af arvelige sygdomme.
Hvilke myter er der om Darwin og hans teorier?
En række myter præger den gængse opfattelse og forståelse af Darwins teorier. Her anføres en række af de vigtigste myter, som desuden korrigeres:
· At mennesket nedstammer fra aberne er et synspunkt, der vanligt tilskrives Darwin. Det hævdede han ikke. I stedet var det hans pointe, at mennesker og aber nedstammer fra samme og fælles forfader.
· Evolution betyder fremskridt og indebærer, at udviklingen kun går fremad. Det er ikke rigtigt. Evolution betyder udvikling, ikke fremskridt. Evolutionsteorien udtrykker således ikke, at mennesket befinder sig på det højeste udviklingsstadie, mens alle andre dyr befinder sig på lavere stadier, men derimod at alle arter har udviklet sig sideløbende, og at der ikke er et hierarki i naturen.
· Slagordet ’survival of the fittest’ tilskrives ofte Darwin. Men faktisk var det den politiske filosof Herbert Spencer, der som den første brugte udtrykket. Det skete i værket “Biologiens principper”, der udkom i 1864. Spencer benyttede udtrykket som en metafor for Darwins begreb om naturlig udvælgelse. Darwin var dog ikke helt tilfreds med metaforen, selv om han anerkendte, at det havde visse fordele. Ifølge Darwin handlede det dog ikke om, at den stærkeste overlevede, men om, at den bedst tilpassede havde størst chance for at overleve.
· Darwin var som erklæret ateist fjendtligt indstillet over for al religion og ønskede at rydde religionen af vejen. Sådan har nogle kristne udlagt Darwins holdning til religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed. Det er imidlertid ikke en korrekt udlægning. Darwin var hverken ude efter religion eller tro som sådan, men mente tværtimod, at man sagtens kunne bekende sig til evolutionsteorien og samtidig tro på Gud.