Hvordan blev Darwins teorier modtaget i samtiden?
Darwin skrev - i modsætning til de fleste videnskabsmænd i sin samtid - sine bøger i et lettilgængeligt sprog, og de blev derfor læst af et bredt publikum, både af videnskabsmænd, præster og almindelige borgere. Allerede i samtiden var der stor opmærksomhed omkring hans udgivelser, ikke kun i England, men også i udlandet, og de blev mødt med stærke reaktioner:
· Videnskabsmændenes reaktioner: Mange videnskabsmænd syntes, at Darwins evolutionsteori var interessant men mente samtidig, at den var for spekulativ, da den ikke kunne efterprøves empirisk, altså hverken igennem observationer i naturen eller forsøg i laboratoriet. Andre støttede dog op om teorierne, det gjaldt blandt andre englænderen Thomas Henry Huxley og tyskeren Ernst Haeckel.
· Kirkelige kredses reaktioner: I kirkelige kredse opstod der debat om evolutionslærens forhold til Bibelen. En af konflikterne for mange kristne var, at mennesket ifølge Bibelen var hævet over dyrene, mens Darwin forudsatte, at de var ligeværdige. En anden konflikt bestod i, at evolutionslæren forudsatte et umådeligt tidsspand for livets eksistens, som ikke stemte overens med de teologiske kredses læsning af Bibelen, der på dette tidspunkt indebar, at Jorden ikke kunne være mere end 6.000 år gammel. Nogle liberale kristne tolkede dog den naturlige selektion som ‘Guds instrument’ og altså et udslag af Guds bevidste design af verden og mente derfor ikke, at der var nogen modstrid mellem Darwins teorier og den kristne lære.
· Konservative grupper: Mange såkaldte konservative beskyldte darwinismen for at være materialistisk, idet den ikke tog højde for menneskets åndelige egenskaber, men reducerede mennesket til et biologisk væsen og placerede det på linje med dyrene.
Hvordan blev Darwins teorier modtaget i Danmark?
Allerede inden Darwins hovedværk, “Om arternes oprindelse”, udkom, var Darwin en anerkendt naturforsker i Danmark. Han korresponderede blandt andet med geologiprofessor Johan Georg Forchhammer og zoologiprofessor Japetus Steenstrup, og de fleste af Darwins bøger stod på Det Kongelige Bibliotek og på Københavns Universitet som førsteudgaver.
Det første eksemplar af “Om arternes oprindelse” kom til Danmark i januar 1860, og allerede i løbet af det første årti efter udgivelsen fandt evolutionslæren og teorien om naturlig selektion vej til universitetets undervisning og forskernes diskussioner.
I 1871-72 oversatte den danske forfatter og botaniker J.P. Jacobsen “Om arternes oprindelse” til dansk, og i 1874-75 oversatte han et andet af Darwins værker, “Menneskets afstamning”. I 1876 blev bogen om Beaglerejsen, “Rejsen om Jorden: populære Skildringer” oversat og udgivet. Det betød, at Darwins teorier efterhånden var almindeligt kendt blandt mange danskere.
Hvad er videnskabens holdning til Darwins teorier i dag?
Der findes i dag en række forskellige holdninger til Darwins teorier - også blandt forskere og videnskabsmænd. Ifølge projektet “Darwin i Danmark” (se kilder) er evolutionsteorien blevet videreudviklet siden Darwins tid, og den anses i dag for at være “en af de mest succesfulde teorier nogensinde”. Samme vurdering fremgår af hjemmesiden Evolution.dk.
Ifølge Evolution.dk (se kilder) er der dog sket en revision af Darwins forklaring på, hvordan egenskaber og variationer, der er afgørende for evolutionen, går i arv. På Darwins tid mente man eksempelvis, at et afkom blev en mellemting mellem sine forældre. Hvis en mand på 1,80 meter høj og en kvinde på 1.60 meter fik et barn sammen, ville barnet altså ifølge de første udlægninger af Darwins teori, blive præcist 1.70 meter højt. Denne noget forsimplede udlægning ændrede sig allerede i 1930’erne, da man ved at koble udviklingslæren med en såkaldt mutationsteori udviklede den såkaldte neodarwinisme. Ifølge neodarwinismen sker de små ændringer fra generation til generation i såkaldte spring, også kaldet fordelagtige genetiske mutationer.
Ifølge lektor i biokemi Jesper Hoffmeyer er der det problem med Darwins teori - eller i hvert fald med darwinisternes fortolkning af den - at den ikke forklarer evolutionen som et totalt fænomen. I artiklen “Darwin kan ikke forklare, at der er mennesker” (se kilder) siger han: “Teorien om den naturlige udvælgelse forklarer helt klart og overbevisende, hvordan der sker en udryddelse af de utilpassede, men han forklarer ikke hvordan de nye tilpasninger opstår. Den naturlige udvælgelse fungerer jo kun, hvis der er en overproduktion af individer, men hvor kommer den fra? Hvorfor skaber naturen hele tiden?” For at løse dette kompleks mener Jesper Hoffmeyer, at det er nødvendigt at tilskrive naturen intentioner. Han mener, naturen er i stand til at tolke tegn i omgivelserne, og at det for eksempel er derfor, planten vokser mod lyset, og bakterien bevæger sig mod det sted, hvor der er mest næring.
Hvad er forholdet mellem Darwins teorier og intelligent design?
Teorien om intelligent design tager udgangspunkt i, at der står en intelligent skaber bag livets opståen og udvikling. Livet er ifølge teoriens tilhængere for kompliceret til at have udviklet sig af sig selv. Tilhængerne af teorien om intelligent design mener således, at Darwins udviklingslære og selektionsteori kan forklare fænomener i naturen på et mikroplan, men ikke på makroplan. Den kan ikke give svar på, hvorfor verden findes, eller hvorfor der er liv på Jorden. Tilhængerne af teorien om intelligent design mener, at der må være en intelligent designer eller kraft, der har skabt Universet og Jordens liv. I værket “Of Pandas and People: The Central Question of Biological Origins” (se kilder) hedder det: “Darwinistisk evolutionsteori placerer oprindelsen til nye organismer i materielle årsager, i akkumulationen af individuelle træk. I modsætning hertil placerer intelligent design oprindelsen til en ny organisme i en ikke-materiel årsag: et blueprint, en plan, et mønster, der er udtænkt af en intelligent person.”
Vest- og Nordeuropa er dog en solid darwinistisk bastion. Ifølge artiklen “Darwin holder hele jorden oppe” (se kilder) viser en Eurobarometer-undersøgelse fra 2005, at 72 % af indbyggerne i de 15 vesteuropæiske EU-lande svarer ja til, at “mennesker, som vi kender dem i dag, udspringer af andre dyrearter”. Størst tilslutning finder evolutionsteorien i Norden, hvor 80 % af islændingene, danskerne og svenskerne svarer ja til det pågældende spørgsmål.
For yderligere information om intelligent design - se FaktaLink-artiklen om “Intelligent design” (se kilder).
Hvad er forholdet mellem Darwins teorier og kristendommen?
Ifølge projektet “Darwin i Danmark” (se kilder) så Darwin selv ingen modsætning mellem troen på Gud og evolutionsteorien. Dog har adskillige kristne gennem tiden afvist evolutionsteorien netop med den begrundelse, at den er gudsbespottende. Andre går i Darwins fodspor og anfører, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem tro og (natur)videnskab. Lektor i teologi Jakob Wolf siger i artiklen “Tro og videnskab kan gå hånd i hånd” (se kilder): “Der er brug for, at vi reformerer vores syn på naturvidenskab og religion og lukker mere op for, hvordan de to kan supplere hinanden. Den ene forholder sig til fakta, måler og vejer, mens den anden går ind i spørgsmålet om hvorfor og hvad nu. Hvis vi ikke forstår at forene dem, så tror jeg, vi kommer til at leve i to forskellige verdener i en form for skizofreni, og det ved jeg ikke, om vi kan.” I samme artikel udtaler professor i etik og religionsfilosofi Svend Andersen: “Bibelen og kristendommen rummer nogle elementer, der så at sige berører eller skaber en tilsyneladende berøringsflade mellem tro og naturvidenskab. Vi har mange forskellige måder og sprog at tale om verden på, og det er vigtigt at gøre sig klart, at ingen af de sprog alene kan give den eneste og udtømmende beskrivelse af verden. Derfor kan vi ikke nøjes enten med naturvidenskaben eller religionen til at forklare verden.”