Hvilke eksempler på børnearbejde har været debatteret de seneste år?
I april 2013 vakte det chok over store dele af verden, da tekstilfabrikken Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. Mindst 1134 mennesker blev dræbt. Chokket forvandlede sig hurtigt til vrede, efterhånden som der kom detaljer frem om arbejdsforholdene for de mennesker, der til en løn svarende til 231 danske kroner om måneden syr tøj til mange af de internationale tøjselskaber. Ofte op mod 12 timer i døgnet. I samme forbindelse kom det frem, at mange af de omkomne var børn, der havde lange arbejdsdage på fabrikken. Børn under 14 år arbejder på fabrikkerne, selv om det er imod FNs Børnekonvention og Benettons egne retningslinjer for social ansvarlighed, skriver den danske organisation DanWatch i en artikel på sin hjemmeside (se kilder).
Herhjemme har danske medier rettet fokus på, hvor råmaterialerne til mobiltelefoner kommer fra. DanWatchs rapport ”Børneguld i din mobil?” (se kilder) viste i november 2013, at guld og andre metaller, der anvendes i mobiltelefoner, ofte kommer fra miner, hvor børn helt ned til seks år risikerer helbredet og undertiden også livet, mens de arbejder.
I 2010 rejste den danske journalist Miki Mistrati flere gange til Elfenbenskysten og producerede dokumentarfilmen ”Chokoladens mørke side” (se kilder), som påviste, at de kakaoproducenter, der leverer råvarer til en række chokoladeproducenter rundt om i verden, i vid udstrækning benytter sig af ulovligt børnearbejde. Filmen viste, hvordan børn udførte hårdt arbejde på Elfenbenskystens kakaoplantager og blev smuglet over grænsen fra Mali og tvunget til at arbejde som børneslaver.
Hvilke internationale konventioner beskytter børn?
I 1948 vedtog FN Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, der nævner 30 fundamentale rettigheder, der danner grundlaget for et demokratisk samfund (se kilder). I erklæringen er der særligt to punkter, der er vigtige i forhold til børnearbejde, nemlig retten til undervisning og forbud mod slaveri og tvangsarbejde.
I 1989 vedtog FN Børnekonventionen, også kaldet verdens børns grundlov (se kilder) og er underskrevet af 192 lande. I Børnekonventionen nævnes retten til at gå i skole, til at udvikles, f.eks. gennem skolegang og fritid, og til at blive beskyttet mod blandt andet misbrug og udnyttelse. Særligt konventionens artikel 32 er vigtig i forhold til børnearbejde. Her står: ”Staten har pligt til at beskytte børn mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling og til at fastsætte en mindstealder for børns arbejde og en sikring af arbejdsforholdene”.
FNs faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, ILO, har desuden skrevet to konventioner, der handler om børnearbejde (se kilder). Konvention 138 opstiller regler for, hvor gammel man skal være for at have et arbejde. Konvention 182 forbyder de værste former for børnearbejde såsom slaveri, salg af børn, prostitution og brug af børn som soldater. Forbuddet gælder også andre former for arbejde, der kan udgøre en alvorlig fare for børns helbred, sikkerhed og moral.
Endeligt er der FNs såkaldte verdensmål, som handler om målene for udvikling i verden. Fattigdom, krig og manglende uddannelse er en vigtig årsag til, at børn arbejder, og derfor er FNs verdensmål (se kilder), der bl.a. handler om at udrydde sult og fattigdom og sikre større lighed, relevante for afskaffelse af børnearbejde. Flere af de 17 mål har meget direkte sammenhæng med afskaffelse af børnearbejde; det gælder bl.a. mål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk, vækst, hvor et af delmålene lyder: ”Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.”
Hvilke regler har EU på området?
I 1996 indførte EU et arbejdsmiljødirektiv, der forbyder børn under 13 år at arbejde. Direktivet omfatter alle under 18 år og opstiller regler for, hvilken type arbejde børn og unge må udføre. Hvis man er mellem 13 og 15 år, må man kun udføre det, der kategoriseres som let hjælpearbejde. I Danmark har Arbejdstilsynet udarbejdet en liste over, hvilken type arbejde der er tilladt for hvilke aldersgrupper (se kilder). Formålet med direktivet er at beskytte børn og unge mod økonomisk udnyttelse og arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed, udvikling eller liv. Det betyder, at børn ikke må arbejde med farlige stoffer og materialer, ligesom de heller ikke må komme for tæt på eller arbejde med maskiner og andre mekaniske anlæg.