Fremtiden for biologiske våben

Main image kapitel
Atomvåben har i de senere år fået et comeback efter deres betydning blev stærkt reduceret efter Den kolde Krig. De synes i stigende grad at at udgøre en trussel mod den internationale stabilitet.
Atomvåben har i de senere år fået et comeback efter deres betydning blev stærkt reduceret efter Den kolde Krig. De synes i stigende grad at at udgøre en trussel mod den internationale stabilitet.
Foto: Kim Hong / Seoul / Scanpix

Hvordan ser fremtidens biologiske våben ud?

Det er i dag muligt at designe og redigere mikroorganismers dna på computere. Det er således blevet muligt at skabe livsformer, som ikke findes i naturen. Disciplinen kaldes syntetisk biologi, og det kan man læse mere om i artiklen ”Forskere skaber kunstigt liv på computere”, bragt i Illustreret Videnskab 2014 (se kilder).

Med de hastige fremskridt inden for genteknologien er der skabt fornyet frygt for, at en stat eller en terrororganisation – eller en forsker ved et uheld – en dag vil skabe et biologisk våben, der overgår alt, hvad vi hidtil har set. 

Ingen ved, om det nogensinde kommer til at ske, og ingen ved, hvordan fremtidens biologiske våben kommer til at se ud. Men ifølge forsker i masseødelæggelsesvåben ved Dansk Institut for Internationale Studier, Cindy Vestergaard, bør myndigheder over hele verden være på vagt: Fremtidens biologiske våben kan – potentielt – udgøre en stor trussel for menneskeheden. Og de kan meget vel opstå ved et uheld, vurderer hun i et interview med Faktalink (se kilder):

”Alle arbejder med genmanipulation. Mange forskere arbejder med mikroorganismer, som udgør en høj risiko. Og når de arbejder med dem, går tingene nogle gange galt,” siger hun og uddyber:

”De potentielle konsekvenser af et fremtidigt angreb kan blive ufatteligt store, eftersom omkring 85 procent af verdens befolkning lever i byer i dag.” 

Hvem kan tænkes at bruge biologiske våben i fremtiden?

Både stater, terrororganisationer og enkeltindivider kan tænkes at bruge biologiske våben i fremtiden.

I artiklen ’Ingen kontrol med biologiske våben’, bragt i Information i 2008 (se kilder), siger Malcolm Dando, professor i international sikkerhed ved Bradford Universitet i England:

"Historien viser, at fremskridt inden for videnskaben bliver udnyttet af stater, når de er i krig, så vi er nødt til at forhindre den revolution, vi i dag ser inden for biovidenskaben, fra at blive brugt til fjendtlige formål.”

I samme artikel udtrykker Alan Pearson en lignende bekymring. Han er leder af Biological and Chemical Weapons Control Program ved den amerikanske tænketank Center for Arms Control and Non-Proliferation.

"Min bekymring er ikke, at der i dag er nogle få lande, der muligvis producerer biologiske våben. Jeg er langt mere bekymret for, at der er mange flere lande, der måske ikke lige nu producerer biologiske våben, men som vedligeholder muligheden for at producere dem, og som måske endog udvider deres kapacitet på området, så de, hvis verdenssituationen ændrer sig, kan sætte en produktion i gang med kort varsel,” siger han. Samtidig vokser frygten for, at terrorister får fingre i effektive biologiske våben.

På en FN-konference i 2015 om biologiske våben sagde den amerikanske ambassadør Robert Wood – ifølge en engelsksproget rapport fra konferencen (se kilder): ”I de sidste fire årtier har vi været vidner til forbløffende innovation inden for biovidenskaben, som repræsenterer nogle betydelige fremskridt. Sådanne fremskridt bidrager til en lysere fremtid for alle mennesker i verden og viser samtidig de enorme muligheder og den store succes i det internationale samarbejde på området. Men samtidig er teknologien, takket være disse fremskridt, blevet lettere tilgængelig. Og det gør, at biologiske våben er kommet inden for rækkevidde for en meget bredere vifte af individer og grupper.” (Faktalinks oversættelse)