Debatten om Big Bang

Main image kapitel
Nutidens forskere hælder mest til teorier om et 'Big Rip' og 'Big Freeze' som går ud på at universet kan blive revet fra hinanden og blive for koldt til at opretholde liv. Ses her som et konceptuelt Big Rip kunstværk.
Nutidens forskere hælder mest til teorier om et 'Big Rip' og 'Big Freeze' som går ud på at universet kan blive revet fra hinanden og blive for koldt til at opretholde liv. Ses her som et konceptuelt Big Rip kunstværk.
Foto: Detlev van Ravenswaay / Scanpix

Hvilke andre teorier om universets oprindelse findes der?

Før Big Bang-teorien blev den bredt accepterede teori om universets skabelse, har der eksisteret andre videnskabelige, såvel som religiøse teorier om universets udvikling. Nogle forfægter stadig disse teorier frem for Big Bang. For eksempel siger den kristne skabelsesberetning i Første Mosebog, at stjernerne sidder fast på en himmelhvælving, og at jorden og planterne blev skabt før stjernerne. Jorden er her i centrum for universet og kom til syne ved, at det kaotiske mørke og vand, der dækkede den, veg tilbage på Guds befaling, så planter kunne spire frem og dyr og mennesker kunne leve i himmel, hav og jord. Men, som det fremhæves på Bibelselskabets hjemmeside (se kilder), så kommer universet som sådan slet ikke på tale i Det Gamle Testamente, som ”ikke er interesseret i at udtale sig om det naturvidenskabelige spørgsmål”. Ikke desto mindre findes der kristne retninger, især i USA, som fortsat afviser Big Bang-teorien med udgangspunkt i den kristne skabelsesberetning.

I forskerkredse fik Big Bang-teorien frem til 1965 stor konkurrence fra den såkaldte Steady State-teori, der blev udviklet omkring 1948, og som hævdede, at universet har eksisteret i samme form altid. Det var faktisk en af grundlæggerne af Steady State-teorien, nemlig astronomen Fred Hoyle, der gav navn til Big Bang-teorien, som man f.eks. kan læse i New York Times nekrolog i forbindelse med Hoyles død i 2001 (se kilder). Han brugte betegnelsen ’Big Bang’ for at latterliggøre Georges Lemaîtres teori om universets fødsel, som han syntes lugtede for meget af religiøse skabelsesberetninger.

Hvad går Steady State teorien ud på

Hvor Big Bang-teorien hævder, at universet blev dannet for næsten 14 milliarder år siden, så hævdede Steady State-teorien, at universet altid har eksisteret og altid har haft den samme form. Men samtidig med, at Steady State-tilhængerne hævdede dette, så anerkendte de, at universet altid udvider sig. Steady State-tilhængernes forklaring på dette paradoks var, at ny masse konstant bliver skabt, efterhånden som universet udvider sig.

Johan Fynbo, lektor ved Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, forklarer Steady State-teorien sådan her i artiklen ”Er der konkurrenter til Big Bang-teorien?” på Videnskab.dk (se kilder): ”For at forklare det, kan man sammenligne universet med en kasse med sten. Hvis kassen bliver større og større, bliver der samtidig større mellemrum mellem stenene. Derfor skal der fortsat lægges flere sten i kassen, hvis universet ikke skal ændre udseende. På samme måde skal der også produceres flere partikler, hvis universet udvider sig.”

Med opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling i 1965 sejrede Big Bang-teorien dog endeligt over Steady State-teorien. I dag er den udbredte holdning blandt forskere, at al universets masse og energi blev skabt i Big Bang.

Jens Jørgen Gaardhøje, som er professor i eksperimentel subatomar fysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, forsker i universets fødsel. Til Faktalink forklarer han, at han aldrig har mødt nogen i faglige kredse, der i dag betvivler Big Bang. Ham bekendt, er der da heller ikke nogen observationer af universet, der modsiger teorien: ”Det er et meget sammenhængende billede. Der er ikke rigtigt noget, der ikke passer. Og der er faktisk ikke rigtigt nogen skeptikere tilbage,” fortæller Jens Jørgen Gaardhøje til Faktalink (se kilder).

Hvilke ubesvarede spørgsmål er der om Big Bang-teorien?

Selv om Big Bang-teorien er bredt accepteret, er der stadig mange detaljer, forskerne mangler at afdække. Ét af de store spørgsmål er, hvad der egentlig skete inden Big Bang? På BBC’s hjemmeside skriver fysikeren Matthew Francis i artiklen ”Will we ever… know what happened before the Big Bang?” (se kilder):

”Big Bang-modellen er vores bedste forklaring på, hvorfor kosmos fremstår, som det gør. Alligevel er den ikke i stand til at besvare nogle af de mere udfordrende spørgsmål, herunder hvad – om noget – der eksisterede inden.”

Én anden ting, forskerne diskuterer, er, hvor hurtigt universet udvidede sig i de allerførste splitsekunder. Mange hælder til den såkaldte inflationsteori: At universet udviklede sig ekstremt hurtigt – langt hurtigere end lysets hastighed – i det første splitsekund. Ifølge inflationsteorien var det denne ekstremt hurtige udvidelse, der skabte de små uregelmæssigheder i den kosmiske baggrundsstråling, som vi ser i dag. Andre mener, at universet udvidede sig langsommere.

Et tredje spørgsmål, forskerne diskuterer, er, om det er korrekt at antage, at naturlovene altid har været konstante: Har lyset altid haft den samme hastighed? Og har tyngdekraften altid fungeret præcis på samme måde, som den gør i dag? De beregninger, som Big Bang-teorien hviler på, forudsætter, at naturlovene altid har været konstante. Men forskerne kan ikke være sikre på, at det forholder sig sådan. Ifølge blandt andre professor i eksperimentel subatomar fysik ved Niels Bohr Instituttet, Jens Jørgen Gaardhøje, tyder meget dog på, at naturlovene faktisk har været konstante, når astronomerne kigger ud i verdensrummet og ser langt tilbage i tiden.

Hvordan ser universets fremtid ud ifølge forskerne?

Forskerne er stadig delte i spørgsmålet om universets skæbne. Frem til 1990’erne troede astronomerne, at tyngdekraften ville bremse universets udvidelse med tiden. Og mange astronomer hældte til en teori om, at universet vil ende i et såkaldt ’Big Crunch’: at universet en dag vil stoppe med at udvide sig, og at det til sidst ville trække sig sammen. Men ifølge nye opdagelser vil universet fortsætte med at udvide sig. Det er blandt andet opdagelsen af, at størstedelen af universet primært består af såkaldt mørkt stof og at galakserne bevægelser er påvirket af mørk energi, der har ledt forskerne i denne retning. Nutidens forskere hælder mest til teorier om et ’Big Rip’ og et ’Big Freeze’, som går ud på, at universet kan blive revet fra hinanden og blive for koldt til at opretholde liv.

Nogle af de ubesvarede spørgsmål vil formentlig blive opklaret, efterhånden som nye teleskoper, satellitter, computere og andre maskiner gør det muligt at undersøge universet med stadig højere detaljegrad.

Har der været mere end ét Big Bang?

Det er stadig uafklaret blandt forskerne, om der har været ét, flere eller ligefrem uendeligt mange Big Bangs – og i forlængelse af dette: om der kun findes ét eller mange universer.

Blandt de forskere, der tror på eksistensen af andre universer med helt andre naturlove er fysikerne Stephen Hawking (1942-2018) og Leonard Mlodinow (1954-). I bogen ”The Grand Design” (se kilder) skriver de: ”Ifølge M-teorien (en teori inden for fysikken, red.) er vores univers ikke det eneste univers. I stedet forudsiger M-teorien, at der blev skabt mange universer ud af ingenting. Deres skabelse kræver ikke indgriben fra noget overnaturligt væsen eller en gud. Snarere opstår disse mange universer på naturlig vis, ud fra fysikkens love.”

Indtil videre er dette dog ren teori, da der ikke er ført beviser for andre universers eksistens. Professor i eksperimentel subatomar fysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet Jens Jørgen Gaardhøje forklarer til Faktalink (se kilder): ”Der er mange interessante spekulationer om, at der findes flere universer end dette. Men jeg kan ikke se, at vi på nogen måder kan sige noget kvalificeret om det, fordi vi ikke har noget fænomen at måle på. Det er science fiction og spekulation. Der er vi kommet til kanten af vores nuværende viden. Men måske vil vi en dag opdage nye fænomener, som gør os i stand til at undersøge disse ting også.”