Svensk atomkraftpolitik

Citat
Atomkraften er et bevis på menneskets mulighed for at videreudvikle sine
omgivelser. I et stadigt hurtigere tempo er atomkraften kommet til at stå som redningen fra en frygtet energikrise. I en tid hvor vandkraftepoken begynder at nærme sig sin slutning, og man ser vanskeligheder i spørgsmålet om adgang til fossile brændsler har atomkraft kunnet realiseres.
Kong Gustav VI Adolf af Sverige ved indvielsen af den første reaktor i Oskarshamn den 18. maj 1972

Hvornår begyndte Sverige at forske i atomkraft?

Et centralt led i svensk neutralitetspolitik efter 2. verdenskrig var at opnå en høj grad af selvforsyning også på energiområdet. Vandkraften kunne ikke udbygges væsentligt mere, og derfor ville atomkraft produceret af svensk uran kunne få en væsentlig rolle (2)

Allerede i 1945 nedsatte Sverige Atomkommittén til fremme af forskning i fredelig atomeneriganvendelse. Kommittén foreslog, at stat og industri sammen skulle udvikle den nye energikilde. Til det formål blev selskabet AB Atomenergi, hvor staten ejede aktiemajoriteten, stiftet i 1947.

Samtidig arbejdede forsvarets forskningsanstalt med en militær udnyttelse af atomkraft. I 1968 afskrev Sverige brug af atomvåben (3)

Hvornår begyndte Sverige at anvende atomkraft?

I 1954 startede den første svenske atomreaktor i Stockholm primært til forskning og uddannelse.
I 1970 stod det første atomkraftværk i fuld skala færdig i Oskarshamn. Det var Sveriges første letvandsreaktor. Tidligere havde man brugt tungtvandsreaktorer for at kunne udnytte den svenske uran. Til letvandsreaktorerne måtte man importere uran.
I dag har Sverige 12 atomreaktorer, der står i: Barsebäck, Forsmark, Oskarshamn og Ringhals. Den sidste reaktor blev taget i brug i 1985 (3)

Hvornår sagde Sverige nej til atomkraft?

Centerpartiet og Vänsterpartiet var modstandere af atomkraft allerede i begyndelsen af 1970'erne. Spørgsmålet om opbevaring af radioaktivt affald var til debat. Ved riksdagsvalget i 1976 fremlagde Centerpartiet en afviklingsplan for de svenske atomkraftværker, men fik skønt sæde i regeringen ikke sin politik ført igennem.
Ulykken på Three Mile Island i USA i 1979 ændrede befolkningens holdning markant og medførte, at spørgsmålet om anvendelse af atomenergi i Sverige blev sat til folkeafstemning den 23. marts 1980. Samme år besluttede Riksdagen som resultat af folkeafstemningen, at de 12 reaktorer, som var i brug eller planlagte, kunne benyttes i en periode på op til 25 år - deres anslåede tekniske levetid - samt at afviklingen skulle ske under hensyn til behovet for elektricitet, beskæftigelse og velfærd. Atomkraftindustrien skulle være afviklet inden år 2010 (4)

Hvad betød Tjernobyl-ulykken for svensk atomkraftpolitik?

Tjernobyl-ulykken i 1986 fik uroen over atomkraften til at blusse op igen.
I 1988 besluttede Riksdagen, at afviklingen af atomkraftværkerne skulle starte med lukning af to reaktorer i 1995-96. Samtidig fastslog man, at Co2-udslippet fra fossile brændsler ikke måtte overstige 1988-niveau. Da vandkraften ikke kunne udbygges, og da nedgang i beskæftigelse eller velfærd var uacceptabelt, stod svenskerne i en energipolitisk svær situation (2,4)

Hvordan er svensk atomkraftpolitik i dag?

I 1991 ændrede regeringen efter pres fra blandt andet erhvervslivet og LO rigsdagsbeslutningen fra 1988. I en aftale mellem Socialdemokratiet, Folkepartiet og Centerpartiet står, at

  • "ændringer af energisystemet må udover de sikkerhedsmæssige krav ske under hensyntagen til behovet for elektrisk kraft, for opretholdelse af beskæftigelse og velfærd. Hvornår kernekraftafviklingen skal indledes, og i hvilken takt den skal ske, afgøres af resultaterne af elbesparelserne, tilførslen fra miljøacceptabel kraftproduktion og mulighederne for at bibeholde internationalt konkurrencedygtige elpriser".

 

En energikommission blev nedsat med det formål ud fra 1991-beslutningen at udstikke mulighederne for en fremtidig energiforsyning i Sverige. I udredningen fra 1995 opererer kommissionen med tre alternativer og udtaler, at der ikke bør fastsættes noget årstal for, hvornår atomkraften i Sverige skal være afviklet. Det vil være forsvarligt at lukke en reaktor inden år 1998 og muligvis yderligere en mindre inden årtusindskiftet.

I februar 1997 har Socialdemokratiet, Centerpartiet og Vänsterpartiet indgået aftale om at lukke den ene Barsebäck-reaktor inden 1. juli 1998 og den anden inden 1. juli 2001. I december 1997 vedtog Riksdagen "lag om kärnkraftens avveckling" (4,5).

Den 14. maj 1998 bestemte den svenske forfatningsdomstol at lukningen skulle udskydes til de juridiske problemer var afklaret.For at kunne afvikle atomkraften på en miljøneutral måde, har den svenske regering fremlagt forslag til nyt energipolitisk program. Heri indgår energieffektivisering, fremme af vedvarende energiformer og svensk klimapolitik (2)

Hvad gør Sverige af atomaffaldet?

Svensk Kärnbränslehantering AB står for bortskaffelsen af radioaktivt affald.
Et endeligt opbevaringssted for højradioaktivt affald er endnu ikke fundet, og der skal også bygges et indkapslingsanlæg. Det er planen, at affaldet skal indkapsles i kobber og lægges i ler 500 meter nede i det svenske fjeld.
Et midlertidigt lager for affaldet findes ved Oskarshamn. Hér opbevares affaldet i 40 år.
Lav- og middelradioaktivt affald deponeres ved Forsmark i et bjerganlæg 60 meter under havets overflade.
Til transport benyttes skibet M/S Sigyn (1)

Hvilke energikilder bruger Sverige?

I sammenligning med Danmark er elforbruget meget højt i Sverige. Det skyldes, at svenskerne i flere år har haft adgang til rigelig og billig el produceret på vand- og atomkraft. I store træk står vand- og atomkraft for hver sin halvdel af elproduktionen (2)

I 1994 var Sveriges energiforbrug efter OECDs beregninger fordelt på følgende energikilder: I 1994 var Sveriges energiforbrug efter OECDs beregninger fordelt på følgende energikilder:

  • Olie 34%
  • Naturgas 2%
  • Kul og koks 5%
  • Biobrændsel 13%
  • Spildvarme 1%
  • Vandkraft 10%
  • Atomkraft 35% (6)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Omställing av energisystemet: slutbetänkande av Energikommissionen. - Stockholm, Näringsdepartementet: Fritzes, 1995. - (Statens offentliga utredningar 1995: 139). 598 sider.
Underlagsbilagor, del 1. - Stockholm, Näringsdepartementet: Fritzes, 1995. - (Statens offentliga utredningar 1995: 140). 399 sider.
Kommissionen tager udgangspunkt i den politiske beslutning om energipolitikken fra 1991 og har en meget bred opgave i at give overblik over hele energianvendelsen og -forsyningen herunder atomkraft. Der er udgivet fire bilagsbind. Det hér nævnte omhandler atomkraft på side 85-162.

Sverige satser på besparelser og forskning / Carsten Engedal. Sverige & a-kraften / Kurt P. Jensen. Som nat og dag / Niels Moe. Fire spørgsmål til ministrene / Morten Haahr, interview med Svend Auken, Anders Sundström. - (Sverige efter barsebäck). - Energi nyt. - Årg. 8, nr. 3 (1997). - Side 4-11.
En gennemgang af den aktuelle svenske energipolitik efter atomkraft skrevet af forfattere ansat i de danske og svenske energistyrelser.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Statens Energimyndighet. Svensk tekst.
Statens Energimyndighet blev oprettet den 1. januar 1998 til at varetage effektivisering af energiforbruget og udvikle miljøvenlig energiforsyning blandt andet til erstatning af energileverancen fra Barsebäck-værket. På hjemmesiden er der oplysninger om energikilder, energiberedskab med mere.

Sveriges Riksdag. Svensk tekst.
Det svenske parlaments hjemmeside giver adgang til Rixlex der blandt andet indeholder de svenske love i fuldtekst. Der er også link til SverigeDirekt, som omfatter den svenske offentlige sektor på Internet. Søg på "Barsebäck" i Sök-funktionen til at finde debatten i Riksdagen.

Atomkraftorganisationer i Sverige

Folkkampanjen mot Kärnkraft - Kärnvapen. Fuldtekst, svensk tekst.
Svensk partipolitisk uafhængig forening mod atomkraft, som arbejder på at påvirke beslutningstagere og samle information om emnet. Se flere oplysninger på hjemmesiden.

Adresse:
Folkkampanjen mot Kärnkraft och Kärnvapen
Box 9152
10272 Stockholm
Tlf: 46 8 84 14 90

Miljövänner för Kärnkraft. Fuldtekst, svensk tekst.
Svensk partipolitisk og kommercielt uafhængig forening dannet i 1988 som modvægt til den negative omtale af atomkraft. Læs mere på hjemmesiden.

Adresse:
Miljövenner för Kärnkraft
Box 83
430 24 Väröbacka
Tlf: 0340 67 82 90 eller 0433 250 15

 

Kilder

  1. Kärnkraft svarer för en betydande del av Sydkrafts elproduktion / Sydkraft. Citatet er oversat af Karen Margrethe Stevns.
    http://www.sydkraft.se/bkab/karnkraf/karnkr.htm
  2. Sverige satser på besparelser og forskning / Carsten Engedal. Sverige & a-kraften / Kurt P. Jensen. Som nat og dag / Niels Moe. Fire spørgsmål til ministrene / Morten Haahr, interview med Svend Auken, Anders Sundström. - (Sverige efter barsebäck). - Energi nyt. - Årg. 8, nr. 3 (1997). - Side 4-11.
  3. Kärnkraftens historia. - Statens Kärnkraftinspektion.
    http://www.ski.se/karnkraft/historia.htm
  4. Nationalencyklopedin:ett uppslagsverk på vetenskapelig grund utarbetat på initiativ av statens kulturråd. - Bind 12. - Höganäs: Bra Bøcker, 1993.
  5. International kernekraftstatus 1996. - Forskningscenter Risø, 1997. 69 sider.
  6. Omställing av energisystemet: slutbetänkande av Energikommissionen / Näringsdepartementet. - Stockholm, 1995. - (Statens offentliga utredningar 1995: 139). 598 sider.