Barsebäck

Hvor gammelt er Barsebäck-værket?

I 1965 købte Sydkraft et stort område ved Barsebäck.

Barsebäck-værkets to reaktorer blev taget i brug i henholdsvis 1975 og 1977 (2) 

Hvorfor blev Barsebäck-værket placeret netop dér?

I slutningen af 1960'erne var teknologioptimismen på det højeste, og der var ingen offentlig debat om faren ved atomkraft.

Placeringen af et atomkraftværk ved Barsebäck var ideel af flere grunde:

• Der er i Øresund adgang til store vandmængder til køling af værkets reaktorer.
• Det er dyrt at transportere el, så det er en fordel at ligge tæt på forbrugerne.
• Værket ligger tæt på den højspændingslinie, der er central i Sveriges elforsyningssystem.
• Oliekrisen i 1973 fremskyndede overgangen til atomkraft. I Malmö-området fandtes dengang oliefyrede kraftværker (2,3,4)

Da Danmark i 1968 blev orienteret om planerne, havde man ingen indvendinger. På et ministermøde i 1969 havde man dog "undret sig over, at svenskerne ville placere et sådant anlæg midt i Ørestaden" (4)

Hvilken type atomkraftværk er Barsebäck-værket?

Barsebäck-værket har to kogendevands-reaktorer, som hver har en elektrisk effekt på 615 MW. Det er af svensk konstruktion. Reaktorerne producerer 9 TWh årligt (2)

Hvordan er Barsebäck-værkets sikkerhed?

Barsebäck-værket har været anset som et meget sikkert værk. Som de fleste andre vestlige atomkraftværker er reaktorerne omgivet af en sikkerhedsskal. Værket er også forsynet med et filter, som ved ulykker skulle kunne tilbageholde 99,9% af radioaktiviteten i dampudslippet (2) Større hændelser i forbindelse med Barsebäck-værkets sikkerhed: Større hændelser i forbindelse med Barsebäck-værkets sikkerhed:

• 1986
  En reaktor lukkes midlertidigt efter mistanke om revner i kølesystemet.
• 1992
  En ventil åbnede sig ved en fejl, og en dampstråle forårsagede en større skade i kølesystemet. Statens Kärnkraftinspektion stoppede de fem ældste reaktorer i Sverige - herunder de to i Barsebäck og krævede ombygninger.
• 1993
  Reaktorindeslutningen fandtes ikke god nok. Den var rusten og mere radioaktivitet end tilladt sivede ud.
• 1994
  Statens Kärnkraftinspektion iværksatte et særligt tilsyn med Barsebäck-værket og krævede et nyt kvalitetsovervågningssystem indført.
• 1998
  Under det årlige eftersyn blev der i juli måned fundet nye fejl i sikkerhedssystemet (5,6,7,8,9)

I 1995 nedskrev Statens Kärnkraftinspektion sikkerhedsniveauet for den gamle reaktorgeneration, som findes på Barsebäck og Oskarshamn fra et teoretisk reaktoruheld pr. 100.000 år til et uheld pr. 10.000 - 100.000 år - anbefalingen fra Det internationale Atomenergiagentur. I håb om at få sikkerheden hævet til det tidligere niveau har Statens Kärnkraftinspektion pålagt de berørte atomkraftværker at udarbejde omfattende sikkerhedsanalyser. Den foreløbige rapport fra Oskarshamn viser, at sikkerhedsniveauet nu vurderes til et uheld pr. 1.000 - 10.000 år - langt under international standard. En foreløbig rapport fra Barsebäck-værket i juni 1998 peger også på et sikkerhedsniveau under international standard (5)

I sommeren 1998 gennemgik Barsebäck en større modernisering (10)

Hvor store er de radioaktive udslip under drift af Barsebäck-værket?

Ved drift af atomkraftværker findes et mindre udslip af radioaktivitet. I følge den svenske kontrolmyndighed Statens Strålskyddsinstitut ligger det svenske udslipsniveau især fra de ældre værker som for eksempel Barsebäck-værket relativt højt sammenlignet med forholdene i andre lande med atomkraftværker. Instituttet har dog ikke stillet krav til de svenske værker om yderligere udslipsbegrænsende systemer, da strålemængden stadig ligger lavt og under grænseværdien (11)

Hvem ejer Barsebäck-værket?

Sydkraft, der er Sveriges næststørste elselskab, ejer Barsebäck. Sydkraft ejes af en række sydsvenske kommuner, det store tyske energiselskab Preussen Elektra (27%) og det norske Statkraft (22%) (12)

Hvornår lukker Barsebäck-værket?

I februar 1997 indgik Socialdemokratiet, Centerpartiet og Vänsterpartiet aftale om at lukke den ene Barsebäck-reaktor inden 1. juli 1998 og den anden inden 1. juli 2001 (7)

I december 1997 blev "lag om kärnkraften avveckling" i Sverige vedtaget.

Den 5. februar 1998 besluttede den svenske regering, at Barsebäck 1 skulle stoppe driften den 1. juli 1998, og den svenske stat indledte forhandlinger med Sydkraft om en økonomisk erstatning for lukningen. Sydkraft klagede i februar til EU over beslutningen, da den anses for at tilgodese det statsejede elselskab Vattenfall og dermed for at være i strid med EUs konkurrenceregler. Sydkraft indbragte også lukningen for den svenske forfatningsdomstol Regeringsrätten, da elselskabet mener, at afviklingen kan stride mod Sveriges grundlov og EU-retten (10,13,14)

Den 14. maj 1998 besluttede Regeringsrätten, at lukningen bør udskydes, indtil de juridiske aspekter af den svenske regerings beslutning om lukning er afklarede. Lader Regeringsrätten EU-domstolen undersøge sagen, kan en afgørelse trække ud i op til to år yderligere. Den svenske regering har oplyst til den danske, at den ikke har ændret sin beslutning om Barsebäck-værkets afvikling, men at beslutningen nu prøves juridisk (14,15).

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Blok Thomsen, Claus: Barsebäck-syndromet. - Politiken. - 1998-07-19.
I en stor kritisk artikel gennemgås de uheld og sikkerhedsproblemer, som Barsebäck-værket er kendt for.

Radioaktiv landforurening på dansk område efter et eventuelt stort havari på Barsebäckværket. - Miljøstyrelsen, 1981. - 3 bind.
Redegørelsen beskriver forhold generelt ved reaktorulykker og specielt for Danmark ved et stort men lidet sandsynligt uheld på Barsebäck-værket. De samfundsmæssige konsekvenser behandles også.

Rapport fra den dansk-svenske komité 1983-84 om Barsebäckværket. - Miljøstyrelsen, 1985. - XVI, 301 sider.
Rapporten indeholder blandt andet oplysninger om Barsebäck-værkets drift og sikkerhedsforhold, oversigt over dansk og svensk energipolitik og konsekvenserne for Danmark ved en ulykke.

Sønderriis, Ebbe: Tysk kamp til stregen for bevarelsen af Barsebäck. - Information. - 1998-07-01.
Om det tyske elselskab Preussen Elektras indflydelse på Barsebäck-værkets skæbne og energiforsyningen og -politikken i Sverige og Tyskland.

Kilder

1. Paaske, Claus: Ekspert: Barsebäck udtjent / Af Claus Paaske og Jens Bostrup. - Politiken. - 1998-07-29.
2. Kärnkraft svarer för en betydande del av Sydkrafts elproduktion / Sydkraft.
   http://www.sydkraft.se/bkab/karnkraf/karnkr.htm
3. Petersen, Flemming: Atomalder uden kernekraft: forsøget på at indføre atomkraft i Danmark 1954-1985 set i et internationalt perspektiv. - Klim, 1996. 239 sider.
4. Nathan, Ove: Et nærliggende eksempel - nogle træk af Barsebäck-sagens historie. - Politica. - Årg. 12, nr.1 (1980). - Side 47-57.
   Også trykt i: Tænk - og vælg: en debat om naturvidenskab, teknologi og samfund / samlet af Ove Nathan. - Gyldendal, 1980. 229 sider.
5. Blok Thomsen, Claus: Barsebäck-syndromet. - Politiken. - 1998-07-19.
6. Wang, Lars: Knytnæven i vandkanten. - Berlingske tidende. - 1997-02-04.
7. International kernekraftstatus 1997 / Forskningscenter Risø, 1998. - 76 sider.
8. Bostrup, Jens: Ny fejl fundet på Barsebäck / af Jens Bostrup og Claus Paaske. - Politiken. - 1998-07-29.
9. Dannemand, Henrik: Milepæle og myter i Barsebäck-sagaen. - Berlingske tidende. - 1996-02-25.
10. Voigt, Steen: Modernisering af Barsebäck. - Berlingske tidende. - 1998-06-07.
11. Svar af 23. september 1998 fra Indenrigsministeren på spørgsmål nr. S 1417 fra Søren Kolstrup (Enhedslisten). - Folketingets forhandlinger 1997-98, 2. samling. - Side 3303.
    http://www.folketinget.dk/samling/19972/spor_sv/s1417.htm
12. Sønderriis, Ebbe: Tysk kamp til stregen for bevarelsen af Barsebäck. - Information. - 1998-07-01.
13. Andreassen, Janni: Barsebäck-ejer klager til EU over lukning. - Berlingske tidende. - 1998-02-24.
14. Svar af 14. august 1998 fra Statsministeren på spørgsmål nr. S 937 fra Aase D. Madsen (Dansk Folkeparti). - Folketingets Forhandlinger 1997-98, 2. samling. - Side 2985-2986.
    http://www.folketinget.dk/samling/19972/spor_sv/s937.htm
15. Barsebäck informerar: fakta och kommentarer från Barsebäck Kraft AB.
    http://www.sydkraft.se/bkab/nyhet6.htm

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Barsebäck'  bibliotek.dk