Bådflygtninge

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. April 2015.


I løbet af en enkelt weekend i april 2015 druknede op mod 1.000 bådflygtninge i Middelhavet, og det fik EU’s regeringsledere til at mødes til et særligt topmøde for at diskutere, hvad Unionen og de enkelte lande kan gøre for at bremse antallet af flygtninge, der søger ud på Middelhavet i et forsøg på at nå frem til Europa. Problemet med de hundredtusindvis af desperate mennesker, der risikerer druknedøden for at nå frem til Europa, er imidlertid ikke nyt, og det ser heller ikke ud til, at det bliver løst foreløbig. Der er stor uenighed om, hvis ansvar flygtningene er både moralsk og juridisk, og hvordan årsagerne til de store strømme af bådflygtninge kan bekæmpes. Nogle mener, at det er hyklerisk, når politikerne udtrykker sorg over døde bådflygtninge samtidig med at de afviser at tage imod dem, der når frem med livet i behold. Andre hævder, at hvis EU hjælper de bådflygtninge, der er i fare for at drukne, vil det blot få endnu flere til at sige ja til menneskesmuglernes tilbud om dyre og risikable rejser over havet.