Hvilken kritik rettes mod ventetiden på asylcentrene?
Ventetiden er ifølge læger, der har undersøgt forholdene på asylcentrene, med til at gøre mange asylansøgere både fysisk og psykisk syge. I en artikel i Ugeskrift for Læger i marts 2008 (se kilder) konkluderede en gruppe læger, at risikoen for psykisk sygdom stiger markant, jo længere asylansøgerne opholder sig i asylcentrene. Lægerne anbefalede derfor, at der gennemføres “humanitære og politiske initiativer, der fokuserer på forebyggelse”. En rapport fra Amnesty Internationals danske lægegruppe (se kilder) fra 2008 viste desuden, at næsten halvdelen af alle asylansøgere i Danmark havde været udsat for tortur. Amnesty Internationals danske lægegruppe mente på baggrund af undersøgelsen, at der manglede behandlingsmuligheder for torturofre på asylcentrene.
Samme melding kom fra det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), som på baggrund af en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Torture Journal i 2014 vurderede, at 77 % af de nyankomne asylansøgere havde været udsat for tortur, og at to tredjedele var så hårdt ramt fysisk og psykisk, at de havde svært ved at udføre selv enkle dagligdags rutiner. Det skriver Berlingske i artiklen ”Mange asylansøgere hårdt ramt af tortur” (se kilder). Når flygtninge ankommer til Danmark, har de ifølge IRCT som udgangspunkt kun adgang til behandling af akutte problemer, og i praksis bliver de ikke tilbudt psykologisk eller psykiatrisk behandling. Kun hvis de bliver bevilget asyl og opholdstilladelse, bliver de tilbudt egentlig behandling for deres traumer, siger IRCT til Berlingske.
Hvilken kritik er blevet rettet mod forholdene i teltlejrene?
Omkring årsskiftet 2015/2016 blev der oprettet i alt fire teltlejre, der skulle fungere som modtagecentre for en del af de mange nyankomne flygtninge, heriblandt især mange fra Syrien.
Teltlejrene blev lukket igen hen mod slutningen af 2016, da antallet af asylansøgere igen var faldende, men dog bliver en af dem fortsat holdt i beredskab, så den kan åbnes igen, hvis antallet af asylansøgere igen stiger.
Teltlejrene var en del af en pakke med asyl- og udlændingestramninger, som den daværende V-regering fremlagde i november 2016, og regeringens begrundelse for at oprette teltlejre var dels, at der manglede kapacitet til at huse de mange asylansøgere, dels at forholdene for asylansøgere i Danmark ikke skulle være mere attraktive end i andre europæiske lande i nærheden, da det så ville få endnu flere til at søge specifikt mod Danmark. Teltlejrene mødte hård kritik fra mange sider, både fra privatpersoner, aktivister, politikere og forskellige organisationer. Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, spurgte, om Danmark var et uland, når det var nødvendigt at oprette teltlejre, og gjorde opmærksom på, at Dansk Røde Kors, da de første teltlejre blev åbnet, havde op mod 200 ledige sengepladser til asylansøgere, som allerede var betalt for. Han undrede sig over, at regeringen i den situation valgte at placere asylansøgere i teltlejre i snestorm.
Forfatter og aktiv i bevægelsen Venligboerne Anne Lise Marstrand-Jørgensen var også blandt de kritiske røster. Efter et besøg i en af teltlejrene, der var placeret nær Næstved, skrev hun i april 2016 en kronik i Dagbladet Information (se kilder), hvor hun beskrev, at hun i lejren havde mødt familier på seks personer, der boede på 12 kvadratmeter, at børnene ikke gik i skole, ikke havde ordentligt fodtøj på og legede på usikre områder med ulovlige elinstallationer. Hun berettede blandt andet, at en asylansøger i lejren ifølge nogle beboere havde tilbudt drenge penge for sex, og at et andet barn var blevet forulempet, men at lejrledelsen ifølge beboerne intet gjorde, så de selv måtte tage kontakt til politiet
Hvilken kritik er blevet rettet mod børnenes forhold på asylcentrene?
Børnenes forhold er blevet kritiseret af både fagpersoner og organisationer. Kritikken har blandt andet lydt på:
· Undervisningen i asylskolerne er af for dårlig kvalitet
· Fritidstilbuddene til børnene er for dårlige
· Der mangler psykologisk og pædagogisk personale til at tage sig af børnene, særligt børn af traumatiserede forældre
Flere organisationer har foreslået, at børnefamilier ikke skal opholde sig længere end to år på asylcentrene.
I 2018 fremlagde Dansk Flygtningehjælp en rapport (se kilder), hvoraf det fremgår, at asylbørn på centrene ikke får hjælp i lige så stort omfang som danske børn. Rapporten er skrevet på baggrund af interviews med 17 socialrådgivere hos kommuner og 17 anonyme socialkoordinatorer fra asylcentre. Det fremgår af en artikel fra Information den 10. april 2018 (se kilder), at der ikke tages tilstrækkelig hånd om asylbørn, hvis de viser tegn på mistrivsel, selvom den danske servicelov forpligter kommunerne til at give børnene samme hjælp, som hvis de havde været danske statsborgere. Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer udtalte sig således om rapporten: ”Selv om det ikke er nyt, at nogle børn ikke trives i asylcentrene, så viser vores rapport nu, at der er tale om et generelt billede for hele landet. Den viser også, at de fagpersoner, der er omkring asylbørnene, har svært ved at bruge de redskaber, der findes i serviceloven, for at hjælpe dem, og det finder jeg utrolig problematisk.”
I løbet af 2016 var der desuden hård kritik af forholdene på flere af landets børneasylcentre, især centrene drevet af Langeland Kommune. I august blev fem drenge forflyttet fra et af de fire centre, Tullebøllecentret, da de var blevet sigtet af politiet for enten voldtægt eller seksuel chikane i forbindelse med Langelandsfestival, og i oktober var 15-20 drenge på centret involveret i et masseslagsmål. Senere i oktober kom det frem, at to kvindelige ansatte muligvis havde misbrugt flere mindreårige drenge seksuelt, og de to ansatte blev i november sigtet for overgreb. Langeland Kommune besluttede i oktober at lukke centret, og i november blev også de tre øvrige børnecentre, som Langeland Kommune drev, lukket. Det kom senere frem, at Dansk Flygtningehjælp allerede i 2014 havde kontaktet Udlændingestyrelsen med bekymring om forholdene på et andet børnecenter på Langeland, men at Udlændingestyrelsen efter en opringning til kommunen ikke gjorde yderligere, før de i forbindelse med de nævnte sager tog på kontrolbesøg.
Det fik flere forskere og repræsentanter for bl.a. Amnesty International til at foreslå, at kontrollen med asylcentrene, særligt børnecentre, skærpes.
Hvilken kritik er blevet rettet mod forholdene i udrejsecentrene og for fængslede?
Forholdene er ifølge kendere af systemet blevet barskere i udrejsecentrene de senere år, og desuden har regeringen i slutningen af 2016 besluttet, at afviste asylsøgere nu i langt højere grad skal frihedsberøves, hvilket kan betyde indespærring i et af de to lukkede fængsler Vridsløselille eller Ellebæk. I Vridsløselille bliver de indsatte isolationsfængslet i op til 23 timer i døgnet, hvilket har fået ombudsmanden til at udtrykke bekymring for de psykiske skadevirkninger for de afviste asylansøgere.
Fra flere sider kritiseres det, at afviste asylansøgere behandles som hårde kriminelle, selv om deres lovbrud typisk alene består i, at de ikke er udrejst af Danmark, selv om reglerne kræver det. En norsk forsker, professor ved Institut for Kriminologi ved Universitetet i Oslo, Katja Franko, udtaler i en artikel i Politiken den 5. november 2016 (se kilder) om tendensen i Danmark til i stigende grad at frihedsberøve afviste asylansøgere: ”Migranter og asylsøgere bliver beskrevet med ord og vendinger, man normalt bruger om forbrydere. Og systemet behandler dem mere og mere som sådan. (…) Jeg er enig i, at der er tale om en overtrædelse af en lov og en stats beslutning, hvis man ikke følger en besked om at forlade landet. Men så kommer spørgsmålet om, hvilke metoder der skal bruges til at svare på den slags opførsel. Er det en grov nok overtrædelse til at retfærdiggøre fængsling, kropsvisitering og ekstrem tvang, som vi ser i nogle sager? Det her handler også om børn og meget sårbare grupper. Der er en del selvmordsforsøg og selvskadende adfærd – ikke kun på grund af institutionerne, men også på grund af de livssituationer, de er i.”
Hvilken kritik er der blevet rettet mod forholdene for afviste asylbørn?
De seneste år har humanitære organisationer, fagpersoner og politikere kritiseret børnenes vilkår på Udrejsecenter Sjælsmark. I december 2018 udtalte Ombudsmanden sig om vilkårene i udrejsecentrene (se kilder). Selvom forholdene generelt ikke er i strid med internationale konventioner som Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, peger ombudsmanden på, at vilkårene begrænser børnenes muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse, og at der er nogle konkrete forhold i centret, der ville kunne ændres for at styrke børnenes trivsel, f.eks. hvad angår spiseforhold.
Konkret har der været kritik af, at børnefamilierne på udrejsecentrene ikke selv må lave mad, men i stedet får serveret tre hovedmåltider, som de skal indtage i centrets kantine. Den ordning blev for alvor kritiseret i januar 2019, da det via en video på de sociale medier (se kilder) kom frem, at en far ikke måtte give sin femårige søn broccoli fra kantinen, fordi det var beregnet til de mindre børn.
I 2018 startede Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid en underskriftsindsamling for at kunne stille et borgerforslag om at forbedre forholdene for børnene på Sjælsmark. I maj 2019 lige inden folketingsvalget havde over 50.000 mennesker skrevet under på borgerforslaget, og børnene på Sjælsmark endte også med at blive et af de store temaer i valgkampen i juni 2019, hvor partierne Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Socialdemokraterne alle lovede at ændre vilkårene for de afviste asylbørn, hvis de fik magten efter valget. Ved den efterfølgende regeringsdannelse var det en del af aftalen mellem S og støttepartierne R, SF og EL, at der skulle oprettes et udrejsecenter kun for børnefamilier, og at det skulle indrettes efter anbefalinger fra Røde Kors og Ombudsmanden. Den aftale faldt endelig på plads mellem partierne i november 2019, fremgår det af artiklen ”Slut med børn på Sjælsmark i april” (se kilder), hvori formand for SF, Pia Olsen Dyhr, udtaler om de bedre forhold i fremtiden: ”De skal have mulighed for at lave mad selv, de skal have mulighed for at have et rigtigt familieliv og et skoleliv. Det er helt afgørende […] Det at være barn, det kræver, at du får tid til også at være sammen med familien og have nogle normale omstændigheder.”
Hvor kommer kritikken fra?
Kritikken kommer både fra politiske partier, aktivister, privatpersoner, menneskerettighedsorganisationer i og uden for Danmark samt fagfolk som lærere, psykologer og læger, heraf en del tidligere ansatte på asylcentrene.
Præster, kunstnere og forfattere har desuden de seneste 10-15 år deltaget i og organiseret happenings og demonstrationer med det formål at sætte fokus på asylansøgernes forhold. I 2006 blev foreningen “Bedsteforældre for Asyl” stiftet, som hver søndag tager opstilling uden for Sandholmlejren, Avnstruplejren og Center Kongelunden for at gøre opmærksom på, at de finder forholdene i centrene uacceptable, og at de afviste asylansøgere, der ikke kan sendes tilbage til deres hjemlande, bør have opholdstilladelse. I september 2008 lancerede en aktivistgruppe, der kaldte sig “Luk Lejren” en kampagne under overskriften “Make Sandholm History”. Formålet var at få lukket Sandholmlejren, og aktivisterne opfordrede Røde Kors til at trække sig fra arbejdet med at drive asylcentrene. Den 25. oktober 2008 arrangerede aktivistgruppen en demonstration foran Sandholmlejren, hvor der klippet et hul i hegnet til lejren for at markere budskabet om at få lukket asylcentret. Også organisationen Trampolinhuset har med kampagnen ”Out Of The Camps” (se kilder) rettet kritik mod forholdene i asylcentrene for at føre til isolation af asylansøgere fra det øvrige samfund.
Trampolinhuset var omdrejningspunkt for stiftelsen af Folkebevægelsen for asylbørns fremtid (se kilder), som arbejder for at sikre bedre rets- og levevilkår for asylbørn, og hvis første projekt har været at forbedre vilkårene for de afviste asylbørn på Udrejsecenter Sjælsmark. Bevægelsen blev stiftet i 2017 af kendte danskere, organisationer, virksomheder og forældre fra asylsystemet.
Fra politisk side er kritikken primært kommet fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Særligt har det været forholdene for børnene og de afviste børnefamilier på asylcentrene, som disse partier de seneste år har kritiseret, og ved regeringsdannelsen i sommeren 2019 var det et ultimatum for R, SF og Ø, at de afviste børnefamilier skulle ud af Sjælsmark, hvis de skulle støtte en socialdemokratisk regering. Men også Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokratiet tilkendegav under valgkampen, at de gerne ville være med til at forbedre forholdene for børnene.
Hvilken kritik er blevet rettet mod Røde Kors?
Røde Kors er blevet kritiseret for at dække over forholdene i asylcentrene og for at fungere som regeringens forlængede arm. I et debatindlæg i Politiken i september 2007 under overskriften “Jeg anklager Dansk Røde Kors…” (se kilder) skrev formand for Socialpolitisk Forening, Knud Vilby: “Det her er et angreb på Dansk Røde Kors, fordi regeringen for længst er holdt op med at lytte til almindelige anstændige mennesker i spørgsmål om børn i asylcentre. Det er også et angreb på Dansk Røde Kors, fordi organisationen ved at acceptere vilkårene, og ved at overse overgreb og brud på konventionen om børnenes rettigheder er med til at sløre sandheden, om det der foregår (…) mere og mere peger i retning af, at Dansk Røde Kors, ved at acceptere forholdene som de er, i realiteten gør en negativ forskel. Dansk Røde Kors er med til at få den danske befolkning til at tro, at forholdene er i orden. Men det er de ikke. (…).”
I artiklen “Røde Kors blåstempler regeringens politik” i Information den 22. januar 2008 (se kilder) kritiserer to tidligere Røde Kors-frivillige forholdene på asylcentrene og anklager ligesom Knud Vilby organisationen for at fungere som regeringens forlængede arm: “Hvordan man kan sige, at man er en humanitær organisation, der arbejder for medmenneskelighed, og så samtidig drive nogle asylcentre, hvor man på ingen måde tilbyder mennesker et anstændigt liv? Det kan jeg ikke forstå, at Røde Kors vil være med til,” siger den ene af de to tidligere frivillige, mens den anden supplerer: “Røde Kors bruger sit renommé som hjælpeorganisation, og det kommer til at gå ud over asylansøgerne. Samtidig nyder regeringen rigtig godt af samarbejdet, når Røde Kors ikke forholder sig kritisk til det, der sker.”
Kritikken bakkes op af to kandidater fra Copenhagen Business School, der har undersøgt tidligere Røde Kors-ansattes syn på organisationens drift af asylcentre. Om deres konklusion på undersøgelsen siger en af de to kandidater i artiklen “En humanitær stat i staten” i Information den 7. december 2007 (se kilder): “Det er oftest politikerne, der får skylden for asylansøgernes kummerlige forhold i Danmark, men vi glemmer Røde Kors' rolle i den sammenhæng, for hvem er det egentlig, der står asylansøgerne nærmest? Når asylafdelingen følger deres snævre fortolkning af neutralitetsbegrebet, hvor de afstår fra at tage stilling til den enkeltes asylsag, men samtidig tillader andre politiske aktører i asylcentrene, så ender Røde Kors' Asylafdeling med at give køb på medmenneskeligheden.”
Hvilken kritik er blevet rettet mod de kommuner, der driver asylcentre?
Der er blevet rettet kritik af de kommuner, der driver asylcentre, for at være mere optaget af at tjene penge på asylcenterdriften og skaffe lokal vækst og arbejdspladser end på at sikre trygge, værdige og rimelige forhold for asylansøgerne. Denne kritik blev især markant, efter at det i efteråret 2016 kom frem, at der havde fundet overgreb sted mod børn på et af Langeland Kommunes børnecentre, og at mindst halvdelen af de ansatte på dette center var uden relevant uddannelse.
I forbindelse med denne sag og lukningen af Langeland Kommunes fire børnecentre kom der oplysninger frem om, at Langeland Kommune i 2015 havde et overskud på over seks millioner kroner på driften af kommunens i alt 11 asylcentre. Flere andre kommuner havde tilsvarende millionoverskud på drift af asylcentre. Af en artikel på TV2.dk i november 2016 (se kilder) fremgik det, at kommunernes overskud var som følger:
Langeland (11 centre): 6,3 millioner
Vesthimmerland (8 centre): 5,7 millioner
Tønder (7 centre): 6,3 millioner
Jammerbugt (11 centre): 7,8 millioner
Thisted (3 centre): 10,7 millioner
Det fik flere organisationer, bl.a. Amnesty International Danmark, til at kritisere kommunerne for at tænke i økonomi frem for kvalitet, når de indretter og driver asylcentre. Også Dansk Folkeparti var ude med kritik og opfordrede til, at reglerne blev ændret, så kommunerne ligesom Røde Kors skal betale eventuelt overskud på asylcenterdrift tilbage til staten. Det afviste integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun ifølge artiklen mente, at det ikke er umuligt både at skrive asylcentre med god økonomi og samtidig sikre asylansøgerne gode forhold.
Hvilken kritik har der været mod placeringen af asylcentrene?
Mange asylcentre er placeret i tyndt befolkede områder, hvor det er svært for asylansøgere med ringe økonomiske midler at komme fra A til B med offentlig transport. Det er desuden blevet kritiseret, at nogle asylcentre som f.eks. Sjælsmark og Sandholm ligger klos op ad et militært øvelsesterræn, hvor krudtlugt og høje brag risikerer at genkalde traumer hos asylansøgere, der er flygtet fra krigszoner. I et debatindlæg i Information den 21. januar 2019 (se kilder) beskriver Niklas Størup Agerup, juridisk rådgiver i blandt andet Sandholm, Ellebæk og Sjælsmark, hvorfor han mener, at placeringen af disse asylcentre er problematiske: ”Lyden og synet af kampvogne eller den bevæbnede gruppe soldater, der i ny og næ tager sig en slapper på græsplænen foran Sjælsmark, ville jeg have syntes var alletiders, da jeg var barn og ikke vidste bedre. Det synes jeg ikke nu, og jeg tror, at der på tværs af danske veteraner og nødhjælpsarbejdere og ikke mindst flygtninge fra krigszoner, voksne som børn, er mange, der har det ligesom mig. I rådgivningen har jeg i hvert fald gang på gang, når de tunge maskingeværers monotone hakken i timevis skærer tydeligt igennem døre og vinduer, set den samme skælven, som jeg kender fra mig selv: sættet i kroppen, de forpinte flakkende øjne og den tabte koncentration. Jeg har set den tydeligt hos mange af de mennesker, jeg har siddet overfor, og som jeg formoder bliver kastet pludseligt tilbage til det krigshelvede og den forfølgelse, de er flygtet fra.”
I 2018 kom det frem, at den daværende VLAK-regering havde planer om at åbne et udrejsecenter for udvisningsdømte kriminelle på den øde ø Lindholm i Stege Bugt, hvilket blev skarpt kritiseret for at være symbolpolitik af lokalpolitikere og af politiske oppositionspartier. Socialdemokraterne lagde dog planerne i graven, da de fik regeringsmagten i 2019, med det argument, at det var en for dyr løsning på grund af blandt andet færgedriften til og fra øen. I en artikel i Berlingske fra den 19. september 2019 (se kilder) udtaler udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) følgende: ”Det er penge ud ad vinduet. Kriminelle udlændinge er ikke velkomne i Danmark. De skal rejse hjem. Jeg er klar til at gå meget langt for at sikre det. Men det skal være politik, hvor vi bruger pengene fornuftigt.”
Hvordan er stemningen omkring asylcentrene i de lokalområder, hvor de ligger?
En del steder i landet, hvor der er blevet oprettet nye asylcentre, har der været borgerprotester og borgermøder, hvor mange af de lokale indbyggere har udtrykt bekymring eller vrede over, at der skulle placeres et asylcenter i netop deres by eller lokalområde. Der har også været enkelte eksempler på hærværk mod asylcentre, dog ikke altid begået af lokale. Samtidig har der især omkring de fire teltlejre, som blev oprettet omkring årsskiftet 2015-2016, været protester fra lokale borgere og andre over de forhold, asylansøgerne er blevet indkvarteret under, og netværket Venligboerne samt mange andre lokale netværk har organiseret velkomstkomiteer, besøgsordninger, fritidsaktiviteter med mere på asylcentrene for at være med til at give asylansøgerne en mere indholdsrig hverdag og skabe kontakt mellem asylansøgerne og lokalsamfundet.
I 2015 udkom en rapport om asylcentrenes indvirkning på lokalsamfund især i landdistrikter i Danmark, udarbejdet af antropologer fra Københavns Universitet (se kilder). Rapportens hovedkonklusion var, at selv om der ofte er bekymring for f.eks. faldende huspriser eller øget kriminalitet og uro i et lokalsamfund, hvor der skal oprettes et asylcenter, så bliver de lokale borgere med tiden typisk positivt overrasket over, at problemerne er ganske få, og at der til gengæld er en række positive afledte effekter af oprettelsen af asylcentret. Det gælder f.eks. et stigende antal lokale arbejdspladser, ligesom tilstedeværelsen af asylbørn i lokale skoler og børnehaver kan betyde, at disse overlever. Også lokale erhvervsdrivende oplever øget omsætning, og den øgede efterspørgsel på lokal kollektiv transport kan også betyde, at f.eks. en busrute, som var indstillet til nedlæggelse, bliver bevaret.
VLAK-regeringens planer om at oprette et nyt udrejsecenter for udvisningsdømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt ved Vordingborg vakte også debat blandt lokale i 2018, da det kom frem i offentligheden. Det fremgår af artiklen ”Udrejsecenter på øde ø bekymrer borgmestre og borgere i Vordingborg” fra DR (se kilder), hvor den tidligere borgmester i byen fortalte, at han modtog henvendelser fra borgere, der følte sig utrygge ved at skulle have kriminelle boende i lokalområdet. Planerne for et nyt udrejsecenter på øen blev dog endegyldigt droppet, da Socialdemokraterne fik regeringsmagten i 2019.
Hvordan er internationale konventioner blevet inddraget i debatten om asylcentre?
Foreningen Asylret, der blandt andet består af jurister med speciale i asyllovgivning, har udtalt, at alle asylcentre skal lukkes for at sikre, at Danmark overholder internationale konventioner som FN's Flygtningekonvention, FN’s torturkonvention, FN’s Børnekonventionen og Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Foreningen mener, at alle asylansøgere skal have ret til at bo i det danske samfund, mens deres sag er under behandling.
Socialpolitisk Forening, Børnerådet og SOS mod Racisme har desuden påpeget, at børnenes forhold på asylcentrene er i strid med flere artikler i Børnekonventionen, herunder artikel 24, der lyder: “Deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højst opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje” og artikel 22, hvor det understreges, “at rettighederne også gælder for børn, som er flygtninge eller søger flygtningestatus” samt artikel 39: ”Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der er offer for enhver form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller væbnede konflikter. Sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed” (se kilder).
Mange af de syriske flygtninge, der er rejst til Danmark på grund af krigen i deres land, har været tvunget til at efterlade kone og børn undervejs. Familiemedlemmerne opholder sig typisk i tyrkiske flygtningelejre eller under kummerlige forhold i Libanon eller Jordan. I 2016 indførte regeringen en ny asylpakke (se kilder), som blandt andet indebar, at asylansøgere med midlertidig opholdstilladelse må vente tre år på at få familiesammenføring i stedet for et år, som det var tilfældet før den nye lovgivning. Selvom den nye lov ikke specifikt er en krænkelse af menneskerettighederne, har Institut for Menneskerettigheder kritiseret den nye venteperiode. På deres hjemmeside i 2017 udtaler direktør for instituttet, Jonas Christoffersen (se kilder): ”Vi anerkender, at man ikke med stor sikkerhed kan sige, præcist hvor grænsen går for retten til familiesammenføring, men tre år er en lang venteperiode, og selv om flere lande har indført venteperioder, er der er kun meget få lande, der har indført lige så lange venteperioder som Danmark.”
Den vurdering bakkes op af FN’s Menneskerettighedskomité, der i en rapport i foråret 2016 kritiserede netop treårsreglen, fremgår det af en artikel på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside (se kilder).
I foråret 2016 vurderede flere menneskerettighedseksperter desuden, at det kunne være et brud med menneskerettighedskonventionens fastlæggelse af ret til et familieliv, at integrationsminister Inger Støjberg havde besluttet, at samlevende par og ægtepar, hvor den ene part var under 18 år, ikke måtte bo på samme asylcenter, selv om parret havde et eller flere børn. Der var på det tidspunkt i alt 27 par på asylcentrene, som myndighederne havde kendskab til, hvor kvinden var under 18 år, mens manden var over 18 år, og som var samlevende eller gift, og syv af disse par havde børn, mens det for seks af de øvrige par gjaldt, at kvinden var gravid. Forskernes vurdering af, at det i visse tilfælde var i strid med internationale konventioner at adskille parrene, betød, at integrationsminister Inger Støjberg (V) i september besluttede, at disse par igen kunne få lov at bo sammen på et asylcenter.
Hvilke internationale organer har kritiseret forholdene på de danske asylcentre?
Der er blandt andet kommet kritik fra:
· FN’s torturkomité: I maj 2007 konkluderede FN’s torturkomité i en rapport, at forholdene på danske asylcentre er på kant med FN’s torturkonvention: “Komiteen er bekymret over den unødigt lange ventetid i asylcentrene og de psykologisk negative konsekvenser af at vente i længere tid og uvisheden omkring asylansøgernes dagligliv (…) Mens staten arbejder på at forbedre leveforholdene i asylcentrene, bør den også overveje effekterne af de lange venteperioder og give både voksne og børn, der bor i asylcentrene, adgang til uddannelse og rekreative aktiviteter samt tilstrækkelig social og sundhedsmæssig bistand,” stod der i rapporten (se kilder).
· LIBE, Europa-Parlamentets Komité for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender offentliggjorde i september 2008 en kritisk rapport om dansk asyllovgivning og -praksis, baseret på et besøg i Danmark i april 2008. Rapporten kritiserede, at afviste asylansøgere opholder sig i asylcentrene i årevis uden rettigheder, og at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor længe afviste asylsøgere, der nægter at rejse hjem, kan sidde fængslet. Rapporten anbefalede, at Danmark giver en form for beskyttelsesstatus til de afviste asylsøgere, som ikke kan hjemsendes, for på den måde at sikre deres integration og forebygge psykiske lidelser.
· Europarådet, der i en rapport om forholdene på de danske asylcentre konkluderede, at mange børn i danske asylcentre får psykiske og sociale problemer, fordi de venter i centrene i årevis, efter at deres familier har fået afslag på opholdstilladelse. Det fremgår af artiklen ”Europarådet er bekymret for børn i danske asylcentre” (se kilder).
Hvordan har skiftende regeringer reageret på kritikken?
VK-regeringen indgik i løbet af 2006-2008 aftale med Dansk Folkeparti om en række forbedringer på asylcentrene, der især skulle komme børnene til gode. Ændringerne bestod blandt andet i:
· At gammelt og slidt inventar på nogle af værelserne blev udskiftet
· At der blev indført modersmålsundervisning på skolerne og oprettet børnehaveklasser
· At der blev afsat penge til fritidsaktiviteter for børn og unge og indkøb af sportsudstyr
· At der blev oprettet et team af pædagoger og psykologer til at støtte de mest sårbare familier
· At alle børn ved ankomsten til et asylcenter bliver undersøgt af en psykolog
S-R-SF-regeringen indgik i 2012 en aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance, der blandt andet indebar, at asylansøgerne kunne få mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene, og i november 2019 blev den socialdemokratiske regering og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten under forhandlingerne til den kommende finanslov enige om at flytte børnefamilierne ud af Sjælsmark. Senest i april 2020 skal alle afviste asylansøgere med børn være indkvarteret på et helt nyt udrejsecenter, der er indrettet specifikt til familierne efter anbefalinger fra Røde Kors og Ombudsmanden.