Hvor ofte bliver social arv og miljø brugt som politisk argument?
Begrebet social arv eller negativ social arv har haft afgørende betydning socialpolitisk såvel som forskningsmæssigt, siden Gustav Johnsons bog "Den sociale arvs onde cirkel – kan den brydes" udkom i 1973. Det skriver sociologen Morten Ejrnæs i arbejdspapiret "Social arv – et populært, men tvivlsomt begreb" (se kilder). Begrebet har derved fået en central placering i debatten om socialpolitisk arbejde i Danmark, hvor pædagoger, socialpædagoger og socialrådgivere, lærebogsforfattere og socialpolitiske debattører har brugt det som argument for, som Morten Ejrnæs skriver i arbejdspapiret: ”at mennesker – ikke på grund af genetik eller biologi – men på grund af sociale og psykologiske forhold arver en række egenskaber fra deres forældre. Det drejer sig om så forskelligartede forhold som fattigdom, mangel på uddannelse, brudte familier, misbrug, kriminalitet og incest” (se kilder). Morten Ejrnæs vurderer, at social arv er et af de mest anvendte begreber i den offentlige diskussion om socialpolitik og socialt arbejde, og kalder rækken af socialpolitiske initiativer med sigte på at bekæmpe den negative sociale arv bevis for begrebets popularitet.
Hvordan argumenterer fortalere for arv og geners overvejende betydning?
Fortalerne for arv og geners betydning argumenterer med afsæt i efterhånden adskillige tvillinge- og søskendeforsøg, der har påvist geners indflydelse på alt fra sygdomme til holdninger og andre adfærdsmæssige egenskaber. Fortalere henviser også til videnskabelige landvindinger, som har dokumenteret genetiske årsagsforklaringer, hvor man hidtil har tildelt miljøpåvirkninger overvejende betydning, f.eks. såkaldte livsstilssygdomme som diabetes 2. Steven Ludeke, adjunkt ved både Institut for Psykologi og Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, er blandt dem, der mener, at generne står for omkring 70%, mens omgivelserne kun bestemmer cirka 30 % af vores personlighed.
”Hvis vi er blevet opdraget af de samme forældre med de samme mønstre for tanker, følelser og adfærd, så måtte man forvente, at alle, som er vokset op i samme hjem på samme tid, ville blive forholdsvis ens med hensyn til disse egenskaber. Men det er slet ikke, hvad forskning om emnet har fundet”, siger han i artiklen "Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed" på Videnskab.dk (se kilder).
Hvad er epigenetik?
Ifølge Wikipedia-artiklen ’Arv og miljø’ (se kilder) betegner mange psykologer spørgsmålet om arv eller miljø som naivt og udtryk for en forældet opfattelse. Tidligere antog man, at nedarvede egenskaber eller arvemateriale ikke kunne ændres. Den teori har nyere forskning i såkaldt epigenetik anfægtet. Epigenetikken undersøger, hvordan gener aktiveres og reguleres og har åbnet for nye muligheder for at forstå, at svaret på diskussionen om arv og miljø ikke nødvendigvis er enten-eller, men både-og, fordi miljøet også påvirker generne. Populært forklaret kan omgivelserne enten ”tænde” eller ”slukke” for gener. Det forklarer artiklen "Psykiatrisk Epigenetik" i Psykolog Nyt (se kilder). F.eks. har studier af hanmus vist, at stresspåvirkning både før og efter fødslen kan føre til epigenetiske ændringer og øge risikoen for psykiske sygdomme. Artiklen beskriver et studie, der viser, at arvematerialet hos hanmus ændres, hvis de udsættes for kronisk stress, og at denne arv videreføres til deres unger, som bliver dårligere til at stressregulere og får øget risiko for at udvikle psykisk sygdom.