Fagbevægelsen

Hvornår blev fagbevægelsen samlet?

I 1871 oprettedes den danske afdeling af Internationale. Den kom til at hedde Den internationale Arbejderforening, og var på én gang en faglig og en politisk organisering, men efter Slaget på Fælleden året efter blev foreningen forbudt af Højesteret i 1873.
Det første til, at nogle københavnske fagforeningsformænd i 1874 dannede De Frie Fagforeningers Centralbestyrelse, der allerede i 1878 danne Socialdemokratisk Forbund - det parti der i dag er Socialdemokratiet. Hermed var arbejderklassens organisering i en samlet faglig og politisk organisation næsten fra starten opgivet.
Tiden var præget af utallige arbejdskampe, og de lokale fagforeninger begyndt at slå sig sammen geografisk som lokale fællesorganisationer og landsdækkende som fagforbund. De lokale fællesorganisationer fungerede som fælles strejkekasser, der kunne organisere økonomisk strejkestøtte på tværs af faggrænser og fagforeninger. I august 1886 dannedes De samvirkende Fagforeninger i København, der kom til at fungere som forløber for De samvirkende Fagforbund, DsF, der blev dannet i 1898. Dette forbund skiftede i 1967 navn til Landsorganisationen i Danmark, LO (2)

Hvilken rolle kom LO til at spille?

Som en konsekvens af Septemberforliget blev der i 1908-10 fastlagt regler for, hvorledes uenigheder om fortolkning af overenskomster og aftaler skulle behandles ved faglig voldgift, og for hvorledes påståede brud på overenskomsten skulle behandles i en permanent statslig arbejdsret. Hermed blev der skabt en generel fredspligt for arbejdsmarkedets parter, som fik afgørende betydning for den senere udvikling på arbejdsmarkedet.
Fredspligten betød, at det blev overenskomststridigt for arbejdere at iværksætte kampskridt på andre tidspunkter end ved fornyelse af overenskomsterne. Valgte arbejderne alligevel at strejke eller andre kollektive kampskridt, kunne de idømmes bøder i Arbejdsretten.
LO's historie er dybt præget af rollen som hovedorganisation med ansvar for den praktiske sikring af denne fredspligt. Sammen med de ansvarlige overenskomstparter har LO's ledelse gennem årene haft et aktivt ansvar for at sikre rolige og stabile forhold på arbejdsmarkedet. Denne rolle har gentagne gange bragt LO-ledelsen i et modsætningsforhold til større og mindre grupper af arbejdere, der ønskede at bruge kollektive kampskridt mod arbejdsgivere og politikere (2)

Hvad er LO's rolle i dag?

LO arbejder i dag ud fra de samme grundlæggende ideer, som da forbundet blev til. I det moderne velfærdssamfund er opgaven at udvikle fagbevægelsen og dermed beskytte medlemmernes kollektive og individuelle rettigheder på arbejdspladsen.
Samtidig bidrager LO med politiske ideer og visioner. LO er repræsenteret i mange forskellige politiske udvalg og råd, hvor man søger at sætte fagbevægelsens fingeraftryk på lovforslag og beslutninger, der har afgørende betydning for, hvordan arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet skal indrettes.
Når Arbejdsministeriet skal udforme en ny reform for arbejdsmarkedet, afholdes trepartsforhandlinger med regering, arbejdsgiverorganisationer og LO.
Ligeledes deltager LO i indledende høringer, hvor man kommenterer nye lovforslag over for embedsmænd og politikere (3,4,5)

Hvem repræsenterer LO?

LO repræsenterer de lønmodtagere, der er organiseret i de tilsluttede 20 medlemsforbund og 7 karteller.
Det drejer sig om følgende medlemsforbund:

Dansk Artist Forbund
Dansk Artist Forbund organiserer dansere og artister.
Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark
Forbundet har ca. 10.000 medlemmer, hvor af 2/3 er under 30 år. Blandt medlemmerne er ca. 400 skorstensfejere. Der er næsten ingen kvinder i branchen.
Dansk El-Forbund
Forbundet har ca. 25.500 medlemmer. Gennemsnitsalderen er omkring de 30 år.
Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund
Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund har ca. 5000 medlemmer.
Dansk Service og Funktionærforbund
Forbundet har ca. 21.000 medlemmer, der hovedsagligt er vagtfolk og viceværter.
Dansk Jernbaneforbund
Dansk Jernbaneforbund har ca. 7000 medlemmer indenfor bane- og togpersonale.
Dansk Metalarbejderforbund
Dansk Metalarbejderforbund blev stiftet 1888 under navnet Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund. I dag har de ca. 117.000 medlemmer.
Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA
FOA er Danmarks 3. største fagforbund med ca. 183.000 medlemmer. Medlemmerne er kommunalt og amtskommunalt ansat, eller ansat med tilsvarende arbejds- og servicefunktioner på det private arbejdsmarked.
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, TIB
Det landsdækkende fagforbund for en række faggrupper inden for byggeriet og træ- og møbelindustrien. Organiserer godt 68.000 snedkere, tømrere, gulvlæggere, træindustriarbejdere, savværksarbejdere, glarmestre m.fl.
Fagligt Fælles Forbund, 3F
Forbundet blev stiftet d 1. januar 2005 ved en fusion af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund Fagligt Fælles Forbund er Danmarks største fagforbund. 1. juli 2006 blev Restaurations Branchens Forbund (RBF) sammenlagt med 3F. Det har i 2008 ca. 356.000 medlemmer, og er derfor Danmarks største fagforbund.
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK
Danmarks største fagforbund med mere end 350.000 medlemmer. 75% af disse er kvinder. HK organiserer funktionærer i butikker og på kontorer i private virksomheder og kontorfunktionærer i stat, amter og kommuner. Andre medlemsgrupper er blandt andre laboranter, lægesekretærer, klinikassistenter, handelsrejsende, edb-ansatte, advokatsekretærer, merkonomer, korrespondenter samt HG- og HHX-elever.
Hærens Konstabel- og Korporalforening
Hærens Konstabel- og Korporalforening har ca. 4300 medlemmer, der alle arbejder som professionelle i hæren.
Kvindeligt Arbejderforbund
Kvindeligt Arbejderforbund er det eneste fagforbund i verden, der udelukkende organiserer kvinder. Deres medlemmer er godt 90.000 kvinder, der arbejder i mange forskellige brancher i både den private og offentlige sektor: I rengørings- og servicebranchen, i jern- og plastindustrien, i fisk- og fjerkræindustrien, på vaskerier og som omsorgsmedhjælpere.
Malerforbundet i Danmark
Malerforbundet har ca. 10.600 medlemmer. Det er flest mænd, men flere og flere kvinder bliver malere.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF
Forbundet har ca. 41.000 medlemmer, der er beskæftiget i fødevare- og næringsindustri: slagtere, mejerister, bagere, møllere, tobaksarbejdere samt sukker- og chokoladearbejdere.
Restaurations Branchens Forbund, RBF
Forbundet organiserer alle, der arbejder inden for hotel-, rastaurations-, catering- og turistsektoren. RBF har ca. 24.500 medlemmer, hvoraf 64% er kvinder, 20% har anden etnisk baggrund end dansk, 43% er under 30 år og 6,5% er elever.
Socialpædagogernes Landsforbund
Socialpædagogernes Landsforbund har ca. 22.500 medlemmer.
Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD
Specialarbejderforbundet er med sine ca. 327.000 medlemmer det næststørste forbund i LO. SiD består af en meget broget skare, og man møder specialarbejdere overalt i samfundet. Det er en specialarbejder, der kører ambulancen, når man skal på sygehuset, eller bussen, når du skal på arbejde. Det er også specialarbejdere, der deler posten ud, producerer medicin, passer skovene, bygger huse - eller broerne over Storebælt eller Øresund. SiD er også blandt de ældste organisationer med rødder, der rækker mere end 100 år tilbage.
Teknisk Landsforbund
Forbundet har ca. 33.000 medlemmer.
Telekommunikationsforbundet
Telekommunikationsforbundet har omkring 12.000 medlemmer (6).

Hvilke karteller repræsenterer LO?

De syv karteller, som LO repræsenterer er:

Bygge- Anlægs og Trækartellet, BAT
Bygge- Anlægs og Trækartellet er en faglig samarbejdsorganisation for 7 LO-forbund og blev etableret den 1.okt 1990. BAT er et af 4 karteller på det private arbejdsmarked. Der er 160.000 fagligt organiserede erhvervsaktive medlemmer. BAT koordinerer og repræsenterer medlemsforbundenes interesser nationalt og internationalt på aftalte faglige områder.
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri)
CO-Industri er et kartel, der har 11 fagforbund som medlemmer. De 11 medlemsforbund er i alt tilmeldt med lidt over 330.000 medlemmer. CO-industri dækker hermed langt hovedparten af lønmodtagerne inden for industriområdet i Danmark. Varetagelsen af overenskomsterne udgør rygraden i COs virke.
Grafisk Industri- og Medie Kartel
Kartellet har ca. 30.000 medlemmer.
Ofentlige Ansattes Organisationer, OAO
Denne organisation er en sammenlægning af Det kommunale kartel, DKK og Statsansattes kartel. DKK var interesseorganisation for de 14 LO-forbund, der havde medlemmer ansat i amter og kommuner. DKK repræsenterede mere end 400.000 lønmodtagere, svarende til næsten 2/3 af alle kommunalt ansatte. Det Kommunale Kartel er det største kartel på LO-området. Statsansattes Kartel omfattede 40 forbund og foreninger med tilsammen ca. 132.000 medlemmer spændende fra HK/STAT med omkring 40.000 til foreninger med færre end 100 medlemmer. Omkring halvdelen af medlemmerne var ansat på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår, den anden halvdel på overenskomstvilkår.
Transport- og Servicekartellet
Kartellet er det fælles tværfaglige samarbejdsorgan for følgende forbund: Dansk Artist Forbund, DanskEl-forbund, Dansk Frisør og Kosmetik Forbund, Dansk Funktionær Forbund, Dansk Metal, Forbundet af Offentlige Ansatte, HK/Service, Kvindeligt Arbejder Forbund i Danmark, RestaurationsBranchens Forbund og Dansk Jernbaneforbund.
(7)

Hvordan er LO opbygget?

LO's opbygning består af fire dele:

• Kongressen
• Hovedbestyrelsen
• Forretningsudvalget
• Politisk ledelse

(3)

 

Hvordan fungerer kongressen?

Kongressen er LO's højeste myndighed i LO. Den samles hvert fjerde år, og her mødes 800 delegerede, som består af:

• Repræsentanter fra medlemsforbundene
• Repræsentanter fra de lokale LO-amter
• LO's forretningsudvalg (FU) og valgte sekretærer

Kongressen gør status over arbejdet og resultaterne i den forløbne periode og vedtager også en handlingsplan for LO, der gælder indtil næste kongres.

På kongressen tager de delegerede også stilling til forslag om ændringer i LO's love. LO's ledelse og forretningsudvalg vælges på kongressen. Forbund, forretningsudvalg og hovedbestyrelse kan stille forslag til kongressen (8)

 

Hvordan fungerer hovedbestyrelsen?

Den øverste myndighed mellem kongresserne er hovedbestyrelsen. Den holder møde mindst fire gange om året. Alle medlemsforbund er repræsenteret i hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen består af ca. 50 medlemmer fra LO's medlemsforbund og LO's forretningsudvalg samt to kongresvalgte sekretærer, der ikke er medlem af forretningsudvalget. Karteller kan deltage som observatører.
Hovedbestyrelsen ajourfører opgaver og mål i årene mellem kongresserne. På møderne tager LO's hovedbestyrelse stilling til generelle faglige og politiske spørgsmål og overordnede spørgsmål om økonomi og budget (9)

Hvordan fungerer forretningsudvalget?

Forretningsudvalget er den øverste myndighed mellem møderne i hovedbestyrelsen.
Forretningsudvalget vælges på kongressen og består af 15 medlemmer. Forretningsudvalget består af:

• LO's formand
• LO's næstformand
• To LO-sekretærer
• 11 medlemmer fra forskellige forbund

De valgte sekretærer, der ikke er medlem af FU, deltager også i møderne. FU kan beslutte, at formænd fra de karteller, der er anerkendt af FU, men som ikke er medlem af FU, kan deltage i møderne (10)

 

Hvordan fungerer den politiske ledelse?

Den daglige ledelse står for LO's daglige administration og er ansvarlig for regnskabsføringen i overensstemmelse med de anvisninger, som forretningsudvalget, hovedbestyrelsen og kongressen har angivet.
Den daglige ledelse består af:

• LO's formand
• LO's næstformand
• De fire kongresvalgte sekretærer

(11)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Søgning i bibliotek.dk

Kilder

1. Thomas Nielsen. LO. Dansk tekst.
   http://www.pladstilosalle.dk/baggrund/persongalleri/29.html
2. Landsorganisationen (LO). Leksikon for det 21.
   århundrede. Dansk tekst. http://www.leksikon.org/html/dk/lo-dk.htm
3. En organisation i bevægelse. 2000. 32 sider.
4. LO formulerer visioner. LO. Dansk tekst.
   http://www.lo.dk/view.asp?documentID=263
5. Nøgleordet er indflydelse. LO. Dansk tekst.
   http://www.lo.dk/view.asp?documentID=262
6. Forbundsadresser. LO. Dansk tekst.
   http://www.lo.dk/view.asp?documentID=47 LO. Dansk tekst.
7. Karteladresser. LO. Dansk tekst.
   http://www.lo.dk/view.asp?documentID=769
8. Kongressen. LO. Dansk tekst.
   http://www.lo.dk/view.asp?categoryID=164
9. Hovedbestyrelsen. LO. Dansk tekst.
   http://www.lo.dk/view.asp?documentID=625
10. Forretningsudvalget (FU). LO. Dansk tekst.
    URL. http://www.lo.dk/view.asp?documentID=626
11. Politisk ledelse. LO. Dansk tekst.
    URL: http://www.lo.dk/view.asp?documentID=627