Problemstillinger ved abort

Hvilke demokratiske problemstillinger rejser begrænsningerne i loven om fri abort, som den ser ud nu?

Professor i sundhedsret ved Københavns Universitet, Janne Rothmar Heremann og forsker og ph.D. ved Institut for Menneskerettigheder, Annika Frida Petersen, har i et forskningsprojekt undersøgt de regionale abortsamråd, som vurderer og afgør, om kvinder kan få abort efter 12. graviditetsuge. Deres forskning har dokumenteret uformelle abortgrænser i abortrådenes praksis og afsløret manglende gennemsigtighed og forskelligartet praksis i de forskellige regioner. F.eks. kom det frem, at nogle regioner holdt samtaler med ansøgerne via telefonopkald, mens andre mødtes med ansøgerne og andre igen besøgte kvinden, der ønskede abort. Deres undersøgelse viste også, at mens kvinders egen vurdering blev tillagt betydning i de medicinsk begrundede sager, blev kvindernes egen vurdering sjældent taget i betragtning i de socialt begrundede sager. Det rejser demokratiske problemstillinger, argumenterer de juridiske eksperter. Fordi det giver meget forskelligartet beslutningsgrundlag og forskellige ansøgningssvar på tværs af regioner. Det er uklart for kvinderne, hvad deres rettigheder er og vanskeligt for samfundet at holde øje med, hvordan organerne forvalter loven, og om der måske er sket et skred, der gør, at loven bør opdateres, så den matcher praksis, vurderer juraeksperterne i artiklen ”Kvinders ret til abort trænger til et nyt, tidssvarende indgreb” på K-News – nyhedsmediet om juraens verden (se kilde 8).

Hvilke etiske og moralske problemstillinger rejser spørgsmålet om retten til abort?

Spørgsmålet om retten til fri abort og stillingtagen til, hvor abortgrænsen skal sættes, rejser en række etiske problemstillinger. Et principielt synspunkt i debatten er, at ethvert mennesligt liv indebærer værdighed og ret til at leve og overleve. Her står den nuværende abortlovgivning på det etiske synspunkt, at hensynet til moderen tæller højere end til fosteret, indtil den 12. graviditetsuge. En hævet abortgrænse rummer en række yderligere etiske og moralske problemer. For ved at hæve grænsen til 18. uge vil grænserne for provokeret abort nærme sig grænsen for, hvornår sundhedsvæsnet er i stand til at redde meget tidligt fødte børn, så det samme personale på den ene stue vil skulle hjælpe kvinder med at abortere og på den anden stue hjælpe meget for tidligt fødte på samme alder med at overleve. Det er et etisk dilemma, om det kan forsvares. Dernæst rejser udviklingen i fosterdiagnostik, som gør det muligt at få en omfattende viden om barnets genetik, det etisk moralske spørgsmål, om det kan forsvares, at forældre vælger abort på grund af denne viden om barnets gener? Det er bl.a. de spørgsmål, Det Etiske Råd kommer til at diskutere de næste år, fremgår det af artiklen ”Etisk Råd-formand: Her er abortgrænsens etiske dilemmaer” (Kilde 9).

Hvordan har retten til fri abort ændret synet på moderskab?

Artiklen ”Hvorfor diskuterer vi fortsat det her emne?” (kilde 7) beskriver, hvordan retten til fri abort radikalt har ændret synet på moderskabet. Her forklarer journalist og forfatter til bøgerne ”Moderskab og Mødrehjælp” og ”Lillys Danmarkshistorie” Pia Fris Laneth hvordan. I forbindelse med førstnævnte bog interviewede hun otte mødre, der var blevet mødre tidligt i deres liv. De forklarede, hvordan de var blevet udsat for socialt og psykisk pres fra faderen til barnet, egne forældre og sociale myndigheder, der mente, at de ødelagde deres liv og ungdom ved at få et barn så tidligt, at de hellere skulle få en abort og tage en uddannelse. Hermed har retten til fri abort ændret forestillingen om moderskabet. Hvor det før aborten blev fri blev set som moralsk betænkeligt at få en abort, bliver det på mange måder af samfundet set som moralsk betænkeligt at gennemgå graviditeten, hvis man er ung, uuddannet og ikke lever op til samfundets idealer om, hvad den ’gode mor’ bør kunne tilbyde sit barn i form af materielle goder og personlig modenhed. Som Pia Fris Laneth siger ”Moderkærlighed er ikke længere nok i sig selv.” 

BOKS: Case 1:

Læs mere om ’abortturisten’ Tabita: Tabita Mortensen var 13 uger henne, da hun opdagede, at hun var gravid. Det var hendes læge, der opdagede graviditeten under en undersøgelse af langvarige mavesmerter. Tabita frygtede, at smerterne kunne skyldes kræft i underlivet, men lægen konstaterede, at hun var gravid – og lige akkurat havde overskredet 12-ugers tidsgrænsen for fri abort. Tabita var chokeret, for hun havde brugt p-piller og ønskede ikke et barn. Faderen var en gift mand, og hun ønskede at bruge al sin tid på sin karriere som tjener, og kunne ikke se for sig, hvordan en tilværelse som enlig mor skulle kunne forenes med et arbejdsliv med mere end 60 timers arbejde om ugen. Tabita Mortensen ansøgte Abortsamrådet om at få foretaget en senabort, men fik afslag. Derfor tog hun til Sverige, som har en grænse på 18 uger, og fik foretaget en abort. I podcasten ”Abortturisten” på Radio4 fortæller hun sin historie og bidrager til debatten om at hæve abortgrænsen i Danmark (kilde 10).

BOKS: Case 2:

Læs mere: I anledningen af 50-året for den fri abort i Danmark har skuespiller Lone Hertz valgt at fortælle sin historie om de tre ildegale aborter, hun fik foretaget i et vidnesbyrd, der skal minde nutidens generationer om de krænkelser, ydmygelser og den angst kvinder dengang måtte bære. ”De tider må aldrig komme igen,” som hun skriver i artiklen ”Lone Hertz: fik tre ulovlige aborter: Man skal forstå, hvor ynkeligt kvinder blev behandlet” på sexogsamfund.dk (se kilde 11). Da hun fik sin første abort, var hun 16 år, gravid med en lige så ung kæreste, og fik pumpet sæbevand op i livmoderen og kørt rundt på en scooter i timevis for at sætte fødslen i gang. Anden gang fik hun en udskrabning på et hospital, men kun fordi den gifte mand, der havde gjort hende gravid, havde de rette kontakter og fik en aftale med en overlæge. Tredje gang var det en privatpraktiserende gynækolog, hun havde fået adressen på, der foretog aborten. Han tog på hende under indgrebet, og senere fortalte en kollega, der havde været hos samme gynækolog, om hvordan hun var vågnet op fra bedøvelsen, da gynækologen havde stået med sin penis oppe i hende.

BOKS: Hvad siger loven?

Retten til fri abort er beskrevet i Sundhedsloven fra 2010, kapitel 25, § 94, stk. 1 (se kilde 2). Den trådte i kraft i 1973. Loven giver kvinder, der opholder sig i Danmark, ret til fri abort før udgangen af 12. graviditetsuge, gratis og uden krav om at fortælle, hvorfor hun ønsker abort. Kvinden skal selv anmode om abort, medmindre der er tale om en psykisk syg eller sindssyg, der er umyndiggjort – i så fald skal værgen anmode på den gravides vegne. Er man under 18 år, skal forældre/værge give samtykke til aborten. Under særlige omstændigheder er det muligt at ansøge om abort efter 12. graviditetsuge. 

  1.  Hvis kvindens fysiske og/eller psykiske helbred er udsat på grund af graviditeten
  2.  Hvis graviditeten er opstået i forbindelse med voldtægt, incest, blodskam eller brud på den seksuelle lavalder
  3.  Hvis fostret viser tegn på alvorlige fysiske lidelser på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse/sygdom i fostertilstanden
  4.  Hvis kvinden påviseligt ikke kan drage omsorg for sit barn enten på grund af ung alder eller fysiske eller psykiske lidelser eller svag begavelse.