De allierede i offensiven

Hvad var Operation Barbarossa?

I juni 1941 brød Hitler ikkeangrebspagten med Stalin ved at lade tyske tropper angribe Sovjetunionen i en storstilet operation med kodenavnet Barbarossa. De første måneder lignede det endnu en lynkrig, da tyske tropper stod helt tæt på Moskva i oktober 1941 og havde Leningrad (Sankt Petersborg) under belejring.

Med angrebet mod øst åbnede Nazityskland endnu en front, så de nu skulle kæmpe en tofrontskrig både i øst og i vest. Hitler havde beordret, at krigen skulle føres som en tilintetgørelseskrig. Einsatz-grupper blev sat ind for at dræbe jøder og kommunister, og massevis af sovjetiske soldater døde af sult i kummerlige fangelejre.

Nazisternes ønske om Lebensraum (livsrum) var en vigtig årsag til invasionen af Sovjetunionen, selv om det militært set var meget risikabelt. Hitler så for sig, at tyske bønder skulle bosætte sig som herrefolket i Østeuropa og det vestlige Rusland, mens de oprindelige beboere skulle deporteres til Sibirien eller bruges som slavearbejdskraft. Du kan læse mere om de ideer om lebensraum, som de tyske soldater blev fodret med, i forskeren Marie Moutiers bog ”Breve fra 2. Verdenskrig, hvor hun har samlet og kommenteret en lang række breve, som personer i den tyske værnemagt sendte hjem (se kilder).

Hvad var Frikorps Danmark?

Ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland havde fra begyndelsen været en pragmatisk aftale fra begge sider – mens kommunister i både Sovjetunionen og verden over havde været nogle af nazismens argeste modstandere, var nazister på samme måde indædte antikommunister. En del af Nazi-Tysklands motivation for at bryde ikke-angrebspagten var derfor også at knuse kommunismen. Der var også i Danmark mennesker med både nazistiske sympatier og stærkt antikommunistiske holdninger. Frikorps Danmark var danske statsborgere, som under 2. Verdenskrig meldte sig til tysk krigstjeneste i Waffen SS. De blev en del af det nazistiske Tysklands udryddelseskrig mod Sovjetunionen, som du kan læse om i danmarkshistorien.dks opslag ”De danske østfrontsfrivillige” (se kilder). Den danske regering gik også, under pres fra besættelsesmagten, med til at tiltræde den såkaldte anti-kominternpagt, som var en pagt mellem Tyskland og Japan om at knuse Komintern den kommunistiske internationale og Sovjetunionen. Det var en af mange årsager til, at Danmark ikke blev anerkendt som en del af alliancen mod aksemagterne efter krigen.

Hvornår vendte krigslykken på Østfronten?

Tyskerne havde regnet med endnu en lynsejr på Østfronten i løbet af sommeren 1941, men Sovjetunionens enorme hær var en større udfordring end det tyske militær kunne magte. Da efteråret og vinteren satte ind med pløre og umenneskelige frostgrader, var tyskerne ikke i stand til at forsyne sine tropper dybt inde i Sovjetunionen og mange døde af sult og kulde.

Det afgørende vendepunkt var det blodige og brutale slag ved Stalingrad (Volgograd) fra sommeren 1942 til februar 1943, hvor tyskerne mistede en stor del af sin hær. Fra da af var russerne i offensiven, og det begyndte at blive mere og mere tydeligt, at Tyskland ikke ville kunne vinde krigen.

Hvor blev aksemagterne også trængt tilbage?

Samtidig med, at Tyskland var trængt på Østfronten af de sovjetiske styrker, indledte britiske og amerikanske fly tæppebombninger mod tyske byer med hundredtusinder civile døde til følge.  

Britiske styrker havde vundet kontrollen over Nordafrika, og i foråret 1943 blev allierede styrker landsat i Italien. Den italienske fascistleder Mussolini blev afsat, og den nye italienske regering overgav sig til de allierede. Kampene fortsatte dog lang tid efter, da tyske tropper besatte store dele af Italien og fortsatte kampene mod de allierede styrker.

I Stillehavet tabte Japan søslaget ved Stillehavsøerne Midway, hvor en stor del af den japanske flåde gik tabt. Fra da af var amerikanerne overlegne på havet og kunne begynde en offensiv, hvor man ø for ø kom tættere på Japan.

Hvad var D-dag?

Med USA og Sovjetunionen på de allieredes side havde de enorme ressourcer at trække på både i form af soldater og industriproduktion. Tysklands store problemer på Østfronten gjorde det mest af alt til et spørgsmål om tid, før Vestfronten igen skulle åbnes, og det afgørende stød sættes ind. Det skete på D-dagen i juni 1944, hvor to millioner soldater fra mange lande, heriblandt Danmark, og næsten en halv million køretøjer blev sejlet over Den Engelske Kanal og landsat i Nordfrankrig under hårde kampe. I bogen ”Den røde brænding” bliver D-dag beskrevet fra dansk perspektiv gennem de danske deltagere til lands, til søs og i luften (se kilder).

Hvornår blev Tyskland indtaget?

De sovjetiske styrker havde på sin vej mod Berlin indtaget Østeuropa og Balkan, mens allierede tropper i foråret 1945 overskred grænsen til Tyskland fra Frankrig. Den 26. april 1945 kunne amerikanske og sovjetiske tropper trykke hinandens hænder ved bredden af den tyske flod Elben.

Samtidig med at sovjetiske tropper kæmpede sig ind i Berlin, begik Hitler og hans nærmeste følge selvmord i en underjordisk bunker. Den 7. maj 1945 overgav Tyskland sig.

Hvad var atombomberne over Japan?

I Stillehavet og Østasien kæmpede de allierede tropper sig nærmere Japan, men det gik langsomt, og det var med store tab. For at tvinge japanerne til overgivelse kastede USA i august 1945 to atombomber over byerne Hiroshima og Nagasaki. 100.000-150.000 japanere blev dræbt, og store dele af den resterende befolkning fik alvorlige stråleskader. På en måde var det en rammende afslutning på historiens værste krig, at den blev afsluttet med det nye dommedagsvåben, atombomben. Japanerne overgav sig den 14. august 1945. Dermed var 2. Verdenskrig slut.