Tyrkiet og EU

Forholdet mellem Tyrkiet og EU har udviklet sig til en stormfuld affære. Det begyndte som en overfladisk flirt i 1963, da Tyrkiet og det daværende EF indgik en associeringsaftale, og udviklede sig til en form for forlovelse, da Tyrkiet i 1987 søgte om fuldt medlemskab. Alligevel skulle der gå næsten 20 år, før de egentlige optagelsesforhandlinger om medlemskab gik i gang i oktober 2005, og det er stadig uafklaret, hvad udgangen på den langstrakte proces bliver: Ender det med fuldt medlemskab, et mere uforpligtende forhold i form af et særligt B-medlemskab, eller et dramatisk brud?

I flere af de nuværende EU-medlemslande er der udbredt folkelig modstand mod tanken om tyrkisk medlemskab, og flere europæiske stats- og regeringsledere har lovet deres befolkninger en folkeafstemning om tyrkisk medlemskab. Tyrkiet ses af nogle som det muslimske modbillede til det kristne Europa, mens det af andre ses som en del af den mangfoldige europæiske historie, der rummer et væld af religiøse og politiske identiteter. Af nogle opfattes tyrkisk medlemskab som en trussel mod EU’s effektivitet og sammenhængskraft, af andre fremhæves det som en sikkerhedspolitisk gevinst for Europa. Nogle forudser, at over 70 millioner tyrkere vil underminere effektiviteten i EU’s institutioner og aflive den skandinaviske velfærdsmodel; andre ser den tyrkiske økonomi som en vigtig motor for vækst og udvikling i et Europa præget af faldende fødselstal og stigende efterspørgsel på arbejdskraft.

6. marts 2008

Faktalinket "Tyrkiet og EU" er udarbejdet af journalist Malene Fenger-Grøndahl, Mediefabrikken/Dagbladet Information