Tørklædedebatten

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.. 2011.

Asmaas første byrådsmøde. Den omstridte fynske politiker
Asmaa Abdol Hamid på vej til byrådsmøde i Odense.
Foto: Carol Heiberg/POLFOTO

Skal muslimske kvinder have lov at bære tørklæde, når de arbejder som kassedamer, dagplejemødre eller dommere? Skal muslimske piger i folkeskolen have lov at dække sig til? Er kvinder, der bærer tørklæde, dårligt integrerede? Eller er det tværtimod et tegn på vellykket integration, at tørklædeklædte kvinder færdes i alle dele af det offentlige rum? Udgør burkaer et sikkerhedsproblem? Spørgsmål som disse er en del af den ofte meget følelsesladede debat om muslimske kvinders tørklæde - og andre former for tildækning og tilsløring. Debatten er præget af meget forskellige syn på islam, på religionens rolle i samfundet og på sammenhængen mellem påklædning, kønsroller og politisk ideologi. Den dukker op med jævne mellemrum - som regel med udgangspunkt i konkrete sager eller lovforslag.. Også i lande som Tyskland, Sverige, Frankrig, Tyrkiet og Storbritannien diskuteres muslimske kvinders brug af tørklæde, men med andre udgangspunkter end i Danmark, fordi reglerne omkring religiøse symboler i det offentlige rum og forholdet mellem religion og politik varierer fra land til land.