Introduktion

FaktaLink er et elektronisk tidsskrift. Læs mere.

 

Taleban

Taleban-bevægelsen blev verdenskendt, da den i 1996 erobrede magten i Afghanistan og indførte en ekstremt yderliggående udgave af islam med middelalderlige straffeformer som stening og håndsafhugning samt en hidtil ukendt grad af kvindeundertrykkelse. 

Efter terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 blev det klart, at Taleban-styret samarbejdede med de ansvarlige bagmænd i terrornetværket Al-Qaeda. En måned efter invaderede en USA-ledet koalition Afghanistan, afsatte Taleban og indledte jagten på Al-Qaedas leder Osama bin Laden. Siden da har Taleban ført en omfattende guerillakrig mod de internationale styrker i landet og mod den folkevalgte afghanske regering.

29. januar 2009

Faktalinket "Taleban" er udarbejdet af journalist Charlotte Aagaard, iBureauet/Dagbladet Information