Krim

Af journalist Emil Rottbøll, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.

En svømmer hilser på den russiske helikopter-patruljebåd ”Moskva” som er hjemvendt fra en operation i Sortehavet. 23. august 2008.

Foto: STR./Scanpix

”Bliver vi de næste?” spurgte Krims borgere sig selv, efter Rusland uventet invaderede Georgien i august 2008. Nogle med frygt i stemmen, men flere med et fornyet håb om, at moder Rusland endelig ville komme dem til undsætning og vinde halvøen tilbage fra Ukraine. Krim blev først en del af Ukraine i 1954, og siden Sovjetunionens opløsning har etniske russere på halvøen kæmpet for at blive genforenet med Rusland. Efter Georgien-krigen syntes muligheden endelig at være der. For at beskytte russiske statsborgere havde Rusland tvunget Georgien ud af udbryderrepublikkerne Abkhasien og Sydossetien og siden anerkendt dem som selvstændige stater.

Ikke alene er mere end halvdelen af Krims borgere etniske russere, halvøen er også arnested for den russisk-ortodokse kirke, og hjem for Ruslands Sortehavsflåde gennem mere end 200 år. Men Krim er en del af Ukraine - og Ukraine vil være medlem af EU og NATO, Ruslands historiske fjende. Krims historie er derfor også historien om det dramatiske og konfliktfyldte forhold mellem broderlandene Ukraine og Rusland, og det er historien om Ruslands forsøg på at forsvare sine gamle Sovjet-bastioner.