Perspektivering

Hvad er udsigten til en styrket fælles klimapolitik?

Hvis det lykkes at nå frem til en virkningsfuld international klimaaftale og fastholde en opbakning til den i de enkelte lande, kan det ifølge nogle forskere og debattører have en lang række positive effekter - ikke kun på klimaet, men også på andre globale problemer. Nogle mener således, at en global og ambitiøs klimapolitik kan ændre verden i en mere harmonisk retning: mere samarbejde om en bæredygtig og ansvarlig udvikling, færre konflikter om knappe ressourcer, færre ulykker på grund af klimaforandringer.

En anden mulighed er dog, at der udvikles en skærpet konflikt, herunder også en handelskonflikt, mellem tre blokke af lande:

●    · Rige lande, der selv vil fastholde et højt energiforbrug med langsom begrænsning af udledningerne, mens de stiller skærpede krav om nedskæringer i andre lande.

●    · Vækstlande, der kræver handling af de rige lande, før de selv vil forpligte sig, og derfor forøger de globale udledninger ud over, hvad Jordens klima kan bære.

●    · Fattige lande, der låses fast i en negativ udviklingsspiral og føler sig som ofre for de andres fejltagelser.

En tredje mulighed er, at afstanden mellem høje ambitioner og utilstrækkelige virkemidler i klimapolitikken vokser. Det indebærer en risiko for, at regeringerne bliver nødsaget til at gribe til ubehagelige styringsmidler, for eksempel rationering og forbud. Det kan også bane vej for risikable tekniske indgreb i selve Jordens klima, såkaldt ‘geo-engineering’, hvilket eksempelvis kan være tiltag som kunstige skyer, udsendelse af store mængder svovl  til den øvre atmosfære for at skygge for solen eller spredning af jern i havet.