Introduktion

FaktaLink er et elektronisk tidsskrift. Læs mere.

 

Klimakonference 2009

FN’s Klimakonference i København, der finder sted i december 2009, har som mål, at virkeliggøre formålet med FN’s klimakonvention fra 1992: at ”forebygge farlig menneskeskabt klimaforandring”. Klimakonventionens 192 parter vil forsøge at nå til enighed om en ny international klimaaftale. På dagsordenen er dybe nedskæringer af udledningen af drivhusgasser fra de rige lande og begrænsning af udledningerne fra udviklingslandene. Parterne har stillet en lang række forslag om kvoter for den højst tilladte udledning fra de gamle industrilande, om begrænsning af udledningerne i udviklingslandene og mere effektiv udnyttelse af deres energiressourcer, om at bremse rydningen af regnskov, om hjælp til fattige og sårbare lande, der rammes særlig hårdt af klimaforandringerne, og om at fremme udviklingen, udbredelsen og investeringerne i ny teknologi.

Se også FaktaLink-artiklerne ”Klimaforandringer”, ”Drivhusgasser”, ”Alternativ energi”, ”Brintenergi” og ”Vindmøller

6. oktober 2009

Faktalinket "Klimakonference 2009" er udarbejdet af journalist Ebbe Sønderriis, iBureauet/Dagbladet Information.