|
Hvordan kan den globale opvarmning bremses?
Ti af de seneste tolv år er blandt de varmeste, der er målt siden 1850. Den globale temperatur er i gennemsnit steget 0,8 grader siden 1800-tallet. Til sammenligning er forskellen tilbage til afslutningen af sidste istid for 11.000 år siden cirka 5 grader.
Klimaet er svært at udforske og det påvirkes af mange naturlige forhold: ændringer i Solens stråling, Jordens afstand og hældning i forhold til Solen, vulkanudbrud og skiftende havstrømme. Der er videnskabelig usikkerhed om klimaets følsomhed og mange komplicerede sammenhænge. Men det står klart, at de menneskeskabte drivhusgasser er hovedårsagen til nutidens klimaforandringer.
De globale udledninger skal kulminere i løbet af ti år og derefter falde til under halvdelen, hvis man stiler efter at undgå en global temperaturstigning på mere end 2 grader i gennemsnit, siger FN’s klimapanel.
Hvis de globale udledninger fortsætter med at stige som nu, er verden på vej mod en opvarmning på mere end 4 grader og måske op til 8 grader før en ny ligevægt kan indtræde, siger FN’s klimapanel.
Hvordan påvirkes mennesker?
Klimaforandringerne rammer især fattige mennesker i fattige lande. Millioner af mennesker bor i lavtliggende kystområder, hvor risikoen for oversvømmelser og nedbrydning af kysterne vokser når vandstanden stiger og storme og skybrud bliver kraftigere.
Høstudbyttet bliver mindre i varme og tørre egne, især i Afrika, hvor mangel på mad og fejlernæring i forvejen er udbredt. Vandforsyningen til mange mennesker bliver ustabil når nedbøren ændres, og når gletscherne i bjergene skrumper og smelter. Det rammer især de mange millioner mennesker, der lever ved Asiens store floder.
I en del tropiske og subtropiske lande vokser risikoen for ørkenspredning, hedebølger, skovbrande, vandmangel og sygdomme som malaria og diarré.
I kølige lande er et varmere klima til gavn for landbruget i områder, hvor der er vand og næringsstoffer nok. I kolde lande vil et varmere klima også være en fordel for helbredet og transportsystemerne (mindre is og sne giver færre ulykker og bedre fremkommelighed).
Hvad er risikoen i fremtiden?
De positive virkninger af klimaforandringerne bliver mindre, jo mere temperaturen stiger. De negative virkninger bliver større. Nogle af dem er uigenkaldelige. En uddød art kommer ikke igen. En lavtliggende ø-stat kan ikke genoprettes, hvis den først er bukket under for stigende vandstand og heftigt vejr.
Dertil kommer de selvforstærkende mekanismer. Når is og sne smelter, bliver havenes og landjordens overflader mørkere. Det forstærker opvarmningen, fordi mørke overflader suger varme til sig. Når den bundfrosne tundra i Sibirien, Alaska og Canada tør op, kan der blive frigivet enorme mængder af metan fra mikroorganismers nedbrydning af plantemateriale. Det forstærker drivhuseffekten. Der er også risiko for, at regnskoven i Amazonas tørrer ud. Når træerne holder op med at gro og planteresterne bliver nedbrudt, vil der blive frigivet store mængder ekstra CO2.
Der er risiko for, at smeltningen af indlandsisen i Grønland når et punkt, hvor den ikke kan standse igen, fordi der hvert år dannes mindre is på toppen af indlandsisen end det, der smelter og glider i havet som isbjerge. Risikoen for forandring af de store havstrømme, der fordeler varmen på jordkloden, er svær at forudsige.
|
