|
Hvad er fremtidens udfordringer?
Fremtidens klima bliver varmere. Det kan ikke undgås. Derfor skelner man mellem den nødvendige tilpasning til forandringerne og bestræbelserne på at begrænse dem.
Tilpasningen er i sig selv en stor opgave. For at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne kræves der oplysning og uddannelse, lovgivning og planlægning, bedre varslingssystemer og beredskab, sikring af nødhjælp og genhusning af miljøflygtninge, nye regler for byggeri og anlægsarbejder, naturforvaltning, byggeri af diger, forsikring, ændring af sundhedsvæsenerne og meget andet.
At begrænse den globale opvarmning til omkring to grader er en endnu større opgave. Den kræver snarlig omstilling i mange lande samtidig: ændring af holdninger, adfærd og politik, nye love og regler og støtteordninger, store investeringer, internationalt samarbejde, stærk og vedvarende indsats for at udvikle nye teknologier og tage dem i anvendelse.
Hvad håber optimisterne?
Mange mener, at fremtiden tegner lyst, hvis omstillingen lykkes. Livet bliver bedre i bæredygtige ligevægtssamfund, hvor man stræber efter andre værdier end størst mulig materiel vækst, siger de. Mennesker får større selvrespekt ved at løse store opgaver i fællesskab og tage ansvar for følgerne af deres handlinger, selv om konsekvenserne måske kun rammer fremmede mennesker i fjerne lande langt ud i fremtiden. Det nødvendige internationale samarbejde vil føre til mindre ulighed, bedre forsyningssikkerhed og færre konflikter om knappe ressourcer som olie og vand.
Hvad siger kritikerne?
Andre mener dog, at omkostningerne ved at bekæmpe klimaforandringerne er for store i forhold til mere påtrængende opgaver. De tvivler på, at de negative virkninger af klimaforandringerne bliver så store, som forskerne siger. De frygter, at omstillingen vil koste vækst og arbejdspladser.
Hvad frygter pessimisterne?
Hvis omstillingen ikke lykkes, vil de økonomiske og menneskelige tab blive større, og tilpasningen til varmere klima vil blive mere krævende. Risikoen for uoverskuelige og uigenkaldelige klimaændringer vil vokse. Antallet af miljøflygtninge kan vokse. Verdensøkonomien vil fortsat være sårbar over for knaphed på olie. Kampen om klimaet kan udvikle sig til nye internationale konflikter.
I værste fald kan man blive nødt til at benytte nogle af de midler til ’geo-engineering’, der allerede er foreslået. For eksempel at skyde svovlpartikler op i den øverste del af atmosfæren, så de ”skygger for solen”. Eller ’gøde’ verdenshavene med jernpartikler for at få dem til at optage mere CO2. Eller sprøjte dråber af saltvand op i atmosfæren fra førerløse skibe for at danne flere hvide skyer, som kan skygge for solen og dermed bremse den globale opvarmning. Der mangler viden om, hvordan den slags løsninger vil påvirke andre dele af de globale økosystemer. Og det skaber usikkerhed, at den slags indgreb hele tiden skal gentages. Hvis de af en eller anden grund (f.eks. krig eller terroraktion) holder op, vil virkningerne af den globale opvarmning komme brat tilbage.
|
