Irak-krigen

Af ournalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2009.

Røg indhyller præsidentpaladset i Baghdad den 21. marts 2003 under angreb fra USA på den irakiske hovedstad.

Foto: Ramzi Haidar/Scanpix

Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder Saddam Hussein truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at der var forbindelser mellem terrornetværket al-Qaeda og Irak. Da et flertal i det danske Folketing valgte at gå med i krigen, var det med et argument om, at Saddam Hussein var en trussel imod sikkerheden i verden. I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark. Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt - Saddam Hussein havde hverken atomvåben eller et samarbejde med al-Qaeda.

Selve invasionen sluttede formelt den 1. maj 2003, og magten blev formelt overgivet til irakerne omkring et år efter. Men der er fortsat et stort antal udenlandske tropper i Irak. De forsøger sammen med den nye irakiske hær at bekæmpe de oprørsgrupper, som står bag angreb på både militære og civile mål. Datoen for, hvornår de sidste udenlandske tropper skal forlade Irak, er foreløbig sat til 2011.