Introduktion

Hvad er drivhusgasser?

Drivhusgasser er luftarter, der holder på Jordens varme. De virker ligesom glasset i et drivhus. Udefra kan solens stråler passere igennem dem og varme Jorden op. Energi forlader Jorden igen i form af varmestråler. Men en del af disse usynlige, infrarøde varmestråler kastes tilbage mod Jorden, når de rammer et molekyle af drivhusgas.

Uden denne naturlige drivhuseffekt ville livet, som vi kender det, ikke være muligt. Men vi mennesker udleder en stigende mængde drivhusgasser på grund af vores energiforbrug, skovrydning, landbrug og industri. Det forstærker den naturlige drivhuseffekt og fører til global opvarmning. Menneskets udledning af drivhusgasser er nu langt større end naturens evne til at optage dem. Hvis udledningerne bringes ned, kan der på langt sigt etableres en ny ligevægt. Men indtil da vil den globale opvarmning fortsætte.

Gennemsnitstemperaturen ved Jordens overflade er steget 0,8 grader siden 1800-tallet, og stigningen går hurtigere og hurtigere. Klimavidenskaben er i dag næsten fuldstændig sikker på, at menneskets udledninger af drivhusgasser er den vigtigste årsag til den globale opvarmning, i hvert fald siden 1950’erne.

Hvordan kan drivhuseffekten stabiliseres?

Tre fjerdedele af de menneskeskabte drivhusgasser er CO₂ (kultveilte, kuldioxid). Andre drivhusgasser er metan og lattergas samt ozon og industrigasser (f.eks. halocarboner, der er kendte for at nedbryde ozonlaget).

CO₂ kommer især fra forbrug af kul, olie og naturgas, men også fra planter og jordbund, især ved rydning af regnskov. Metan og lattergas kommer især fra landbruget.

Nogle af drivhusgasserne virker stærkere end CO₂, men nedbrydes til gengæld med årene. Deres virkning omregnes til CO₂-ækvivalenter i forhold til deres effekt og levetid i atmosfæren.

Det er tætheden af drivhusgasser, der afgør, hvor mange varmestråler, der kastes tilbage mod Jorden. Denne tæthed (koncentrationen) måles i ppm, som betyder parts per million, dvs. antal molekyler pr. million i tør luft.

For at stabilisere koncentrationen må man formindske udledningerne. Desuden kan man forbedre naturens evne til at optage drivhusgasser. Hvis man for eksempel vil stabilisere CO₂-koncentrationen ved 400 ppm, skal de globale udledninger skæres ned til under halvdelen i løbet af de kommende 40 år.